Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Slanket. Peugeot 208 er mindre end sin forgænger, 207. Den har dog stadig fornuftig plads i kabinen.
Foto: Peugeot

Slanket. Peugeot 208 er mindre end sin forgænger, 207. Den har dog stadig fornuftig plads i kabinen.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny Peugeot med skrumpet motor er både kvik og økonomisk

Trecylindret 1,2-liters benzinmotor passer rigtig godt til Peugeot 208.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trecylindrede motorer i småbiler er noget, bilkøbere lige så godt kan vænne sig til.

Og heldigvis er der langt flere fordele end ulemper ved denne motortype, som ellers tidligere har været betragtet som en lidt primitiv nødløsning.

Faktisk kan vi ikke få øje på eneste ulempe ved den nye trecylindrede 1,2-liters motor, der ligger i Peugeot 208. Den er på alle måder bedre end de små firecylindrede motorer, som ellers har været det normale. Den trecylindrede motor er mere økonomisk, ofte mere veloplagt og den lyder faktisk også rigtig godt. Samme motor bruges også i Citroën C3.

LÆS ARTIKEL

I Peugeot 208 yder motoren 82 hk, og man skal ikke være den store spåmand for at gætte på, at der nok snart kommer en turboversion med omkring 100-110 hk. De ekstra kræfter er dog ikke strengt nødvendige, for man er fint kørende med de 82 hk. Dog kræver det følsom behandling af kobling og speeder for at få bilen glidende af sted ved en stående start. For lidt gas – og motoren er lige ved at gå i stå. For meget gas – og bilen sprinter af sted, så man skulle tro, at den havde mere end 82 hk.

For et par år siden lød en trecylindret motor lidt som en plæneklipper. Den slags støjmæssige ulemper er der ingen af her. Motoren er passende støjsvag under alle forhold, og den lyd, der trods alt kommer, bliver aldrig generende. Der skulle gerne blive helt stille, når bilen holder stille ved f.eks. rødt lys, men vi kørte udelukkende i frostvejr, og under de forhold er stop-start-systemet sat ud af funktion.

Testbilen havde kun kørt 161 kilometer, da vi overtog den, og derfor er der ikke grund til at slå alarm over, at vi kun nåede et forbrugstal på ca. 16 km/l. Når bilen er kørt til og får lov til at bevæge sig i lidt højere temperaturer, vil man utvivlsomt komme tættere på det officielle forbrugstal på 22,2 km/l.

Det upræcise gearskifte er desværre ikke på højde med den fine motor. Det er en velkendt svaghed hos de mindste modeller fra Peugeot. Til større motorer tilbyder Peugeot en langt bedre sekstrins gearkasse.

Usædvanlige instrumenter

Umiddelbart ser kabinen i Peugeot 208 ud til at være følgerne af en lidt for munter julefrokost i designafdelingen. Instrumenterne er nemlig placeret, så man kigger på dem hen over rattet, men arrangementet fungerer faktisk udmærket. Instrumenterne har et knivskarpt design med hvide tal på sort baggrund, så det er let at orientere sig.

Derimod kan den trykfølsomme skærm, der styrer radio og en del andre funktioner, drille lidt. For at skifte radiokanal er det nødvendigt at tage blikket væk fra kørebanen, da man umuligt kan føle sig frem, som man kan med en radio med gammeldags knapper. Dog kan man skifte kanal fra betjeningsknapper ved rattet, og de er lidt nemmere at ramme. Så vender vi tilbage til det overskuelige, nemlig drejeknapperne til varme og ventilation, som det er let at betjene, uden at man behøver kigge at på dem.





Ude på vejen giver Peugeot 208 kun gode oplevelser. Med det lille raceragtige rat får man bilen til at skifte kurs uden tøven, og den velafstemte affjedring opsuger de værste huller i asfalten – også hjulpet af den komfortable polstring af forsæderne, som måske nok er blevet en anelse for blød.

I skemaet optræder udelukkende konkurrenter med trecylindrede motorer – i Renault Clio tilsat turbo.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden