Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Signal. Profilen på Toyota GT 86 siger med al tydelighed 'sportsvogn'. Der er dog også et lille bagsæde.

Signal. Profilen på Toyota GT 86 siger med al tydelighed 'sportsvogn'. Der er dog også et lille bagsæde.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Biltest: Toyotas nye sportsvogn er en noget ukomfortabel sag

Toyota er kendt for praktiske familiebiler. Den nye GT 86 leverer noget helt andet.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uanede mængder af ros er hældt ud over Toyota for at have bygget en bil, der ellers falder noget ved siden af det, man normalt kender den japanske bilgigant for:

Modellen GT 86 er nemlig hverken specielt praktisk, komfortabel eller billig. Men det er en rendyrket sportsvogn, og bilmedier fra Top Gear til danske Bil Magasinet har været begejstrede i deres anmeldelser af bilen.

Æren for bilen tilfalder dog ikke kun Toyota. Det meste er nemlig udviklet af Subaru, men man kunne godt forestille sig, at bilen aldrig var blevet til noget, hvis ikke Toyota havde åbnet for pengekassen.

LÆS OGSÅ Hvis man udelukkende kender Toyota for en Aygo, Auris eller Avensis, kan det forekomme at være et vildt eksperiment at kaste sig ud i en ægte sportsvogn. Men den genre er ikke fremmed for Toyota. 2000 GT, Supra, Celica, MR2 er tidligere beviser på, at Toyota mestrer sportsvognsgenren, men der har været lidt stille på det område de seneste år. Men så bryder GT 86 stilheden. Den har de rette kendetegn for en sportsvogn: Den er lav, motoren med 200 hk sidder foran og trækker på baghjulene. Bilen har plads til to voksne, og to børn kan muligvis klemmes ind på de to nødsæder bagude. Bagagerummet er pænt stort og let at komme til, så der er faktisk tænkt på de praktiske egenskaber. Første oplevelse: Den kører faktisk aldeles udramatisk. Kobling og gear volder ingen problemer, og trods 200 hestekræfter forekommer bilen ikke alarmerende hurtig ved en første tur i bytrafik. I stedet føles den lidt ordinær, når det gælder motorkraft.

Når man holder sig under 3.000 omdrejninger, sker der ikke alverden, og skal der for alvor fart over feltet, må den firecylindrede boxermotor sendes op med det røde felt omkring 7.000 omdrejninger.



Gearskiftet skal dermed bruges en del, hvis man vil lokke det bedste ud af motoren, men det er en stor fornøjelse at klikke gearstangen frem og tilbage med korte, præcise bevægelser.

Mere kyndige testkørere end tjeks roser GT 86’s køreegenskaber til skyerne. Især det lynhurtige og præcise styretøj får topkarakter, men da vi i testdagene kun havde mulighed for at køre i bilen i mørke på enten våde eller frostkolde veje, afstod vi fra at presse bilen for meget.

Hård affjedring

Derimod er det umuligt at ignorere den benhårde affjedring. Sådan skal det nok være i en rigtig sportsvogn, men på dårligt asfalterede veje, som der er mange af i Københavnsområdet, er GT 86 en noget ukomfortabel sag. Men hvis man brokker sig over det, er man nok slet ikke i målgruppen for bilen.

LÆS OGSÅ I kabinen er der kælet for de to forsæder. De støtter perfekt og kan let justeres til den rigtige position i forhold til rat og pedaler. Instrumenter og betjeningsgreb har noget dejligt simpelt over sig.

Her er ingen indviklede menuer, som man kan fare vild i, men derimod et antal knapper, der er til at trykke eller dreje på. Der er heller ingen synderlig opfindsomhed eller nytænkning omkring instrumenterne. Det savner vi heller ikke – hvide tal på sort baggrund er en enkel løsning, der altid virker.

Bilen kommer i øvrigt uden radio, men Toyota står klar med f.eks. Touch & Go-anlægget med radio, cd, usb og navigation til 11.000 kroner. Det ryger nok med hos de fleste GT 86-købere, og det er også et særdeles velfungerende anlæg. Xenonlys, sædevarme og fartpilot er derimod standard og er med til at drive prisen ret højt op, nemlig 544.000 kroner.

En mindst lige så ægte sportsvognsfornemmelse kan man nemlig få i Mazda MX-5 2,0 Roadster Coupe til 474.000 kroner – og billigere endnu, hvis man kan nøjes med 1,6-motor i sin Mazda MX-5.

Der blev solgt 20 styk Toyota GT 86 i Danmark i 2012, mens det kun blev til 2 styk af søstermodellen Subaru BRZ.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden