Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bilkøb. Der er mange penge at spare på at tage det rigtige billån. Men der er mange andre faktorer du skal tage højde for hvis du vil gøre det perfekte køb.
Foto: MORTEN LANGKILDE

Bilkøb. Der er mange penge at spare på at tage det rigtige billån. Men der er mange andre faktorer du skal tage højde for hvis du vil gøre det perfekte køb.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undgå at ærgre dig: Sådan forbereder du dit bilkøb bedst muligt

Mange forbrugere føler sig på herrens mark, når de skal købe bil.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi køber biler som aldrig før.

Med salgstal på cirka 550.000 brugte biler og 175.000 nye blev 2012 et rekordår for underskrivning af slutsedler, men selv om køb af bil er blandt tilværelsens største anskaffelser, ender en del forbrugere med at ærgre sig.

Enten fordi de decideret føler sig snydt. Klagesager om biler og motorcykler fylder cirka 10 procent af det samlede antal klager i Forbrugerklagenævnet. Eller fordi de ikke tænker sig godt nok om.

Forenede Danske Motorejere, FDM, har et bud på, hvad der typisk går galt: »Nogle glemmer simpelt hen at tage bestik af deres behov. Børnefamilier kan ende med en bil uden nok plads, og seniorer glemmer at tjekke, om bilen har tungt styretøj eller dårligt udsyn«, siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør for medlemsbladet Motor.

LÆS OGSÅ Andre starter i den forkerte ende af processen, nemlig hos bilforhandleren, fordi de fejlagtigt tror, han er en konsulent, der automatisk vil sælge den bil, der passer bedst til kunden. »Men det er ikke sandheden, selv om typen findes. Forhandlernes opgave er at sælge biler, og nogle øjner straks muligheden for at få afsat en svær bil, når de spotter en kunde med flakkende blik«, siger Søren W. Rasmussen. Resultatet kan være, at kunden fristes af ’et godt tilbud’ og f.eks. ender med en dieselbil, selv om behovet kun er små ture i byen. Bileksperten fra FDM opfordrer derfor potentielle købere til først og fremmest at gøre sig klart, hvad de skal bruge deres bil til.

Når de har styr på deres overordnede behov, kan de studere de forskellige biltyper og trin for trin snævre det uoverskuelige marked ind.

»Der findes flere sites med biler til salg på nettet, bl.a. bildatabasen på fdm.dk. Her kan man taste sine kriterier ind, og på den måde kan feltet på flere tusinde muligheder skæres ned til en håndfuld relevante«, siger Søren W. Rasmussen.

Hvad folk lægger vægt på, er meget forskelligt. Automatgear kan f.eks. være en fordel for seniorer, fordi det gør kørslen lettere, mens bilens evne til at trække en hestetrailer eller campingvogn er et ufravigeligt krav hos andre.

Forbrugeren skal dog passe på med at stirre sig blind på et enkelt forhold, der i det lange løb ikke er særlig afgørende for, om man bliver tilfreds med sin bil.

Kør flere prøveture

Så er det tid til at få hands-on – og her er hovedbudskabet klart: Som kunde skal man ikke være bange for at være til besvær, stille mange spørgsmål, efterlyse den brugte bils servicebog eller bede om prøvetur nummer to. »Man har ret til at få svar, og det er ideelt at låne bilen så længe, at man både prøver den i by og på motorvej, får parkeret, bakket, åbnet og lukket for bagagerum etc.«, understreger eksperten. Hvis man ikke føler sig klædt på til at vurdere teknikken i en brugt bil, kan man betale sig fra at få den undersøgt på et af FDM’s testcentre rundt i landet. For et par tusinde kroner kan man få bilen gennemgået for fejl og derefter stille krav om, at de skal udbedres inden en handel. Man kan også i slutsedlen tage forbehold for, at jurister hos FDM vurderer, at handlen på alle måder er fornuftig.



LÆS OGSÅ »Det kræver selvfølgelig, at man er medlem«, siger Søren W. Rasmussen. Får man brug for at reklamere over sin nyerhvervede bil, er der forskel på, om bilen er købt af en privatperson eller gennem en forhandler. Er bilen købt privat, skal reklamationen foregå på den besværlige måde via civilt søgsmål, mens gængse regler for reklamationsret og garanti gælder ved køb hos en forhandler. Fra 2009 til 2011 voksede antallet af sager om køretøjer i Forbrugerstyrelsen med godt 50 procent fra 197 til 304. Tre af fire nye sager på Firmatjek, listen over virksomheder, der ikke efterlever afgørelser fra Forbrugerklagenævnet, drejer sig om fejl og mangler på handlede biler. Forbrugerklager over biler er netop overgået til det godkendte private nævn Ankenævn for biler.









Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden