Lyskilde. Lyseksperter mener at sparepæren mangler både dybde og glød.
Foto: Thomas Borberg

Lyskilde. Lyseksperter mener at sparepæren mangler både dybde og glød.

Bolig

Lys-ekspert: Ny sparelov er dårlig for vores visuelle komfort

Kravene om energibesparelser har taget fokus fra, hvad der er god lyskvalitet.

Bolig

Lyset skaber stemningen i vores hjem. Og ingenting er særligt smukt eller hyggeligt i sparepærens sterile lys.

Efterhånden som de sidste glødepærer brænder ud, må vi leve med erstatningsprodukter, der giver ringere lyskvalitet. Det går ud over evnen til at se ordentligt, det giver et fattigere, mindre kønt lys, og i sidste ende risikerer det at give et kedeligere og grimmere hjem, mener lyseksperter.

I 2008 besluttede EU som led i en målsætning om at nedbringe energiforbruget at udfase glødepærer til fordel for energibesparende lyskilder. Udfasningen startede i 2009, og siden 1. september sidste år har det været forbudt at producere og importere alle almindelige klare og matte glødepærer til hjemmet i EU.

Men hvor debatten har drejet sig om energi, synes fagchefen i videnscenteret Dansk Center for Lys, Astrid Espenhain, at kvaliteten af vores lys har fyldt for lidt.

LÆS ARTIKEL

»Der har været et enormt stort fokus på energi i forbindelse med denne her lovgivning. Og det kan jeg godt forstå. Men belysning er en vigtig del af vores omgivelser, og jeg synes, lyskvalitet har fyldt for lidt i debatten«, siger Astrid Espenhain.

»Det har konsekvenser for vores visuelle komfort. Vores rum er ikke lige så spændende og stimulerende i lyset fra sparepærer og LED, som i lyset fra glødepærer og halogen. Der er en grund til at bruge energi på belysning«.

Den særlige glød
Carsten Dam-Hansen, seniorforsker ved DTU’s Institut for Fotonik, der blandt andet samarbejde med arkitekter og designere om fremtidens LED-baserede lyskilder, bekræfter, at vi nok må vænne os til et andet lys.

»Vi er vant til at se vores hjem i lyset fra glødepæren. Og selv om du får en LED-lyskilde af meget høj kvalitet, så er det et andet indtryk, du får. Det er nok noget, vi må vænne os til«.

Lysets egenskaber afhænger hovedsageligt af tre ting: Mængden af lys, farvetemperaturen, som fortæller om det er koldt eller varmt lys, og af lysets evne til at gengive farver korrekt. Og det er farvegengivelsen, der er afgørende for lysets kvalitet både æstetisk og funktionelt.

»I dagslys er der 1.200 farver og millioner af nuancer, som øjet kan se. Energisparepærer har ikke et fuldt farvespektrum, og det går derfor ud over vores evne til at se«, siger optiker Henrik Holton fra Synscentralen i Vordingborg.

Han har forsket i, hvordan øjet ser i de forskellige lyskilder.



»Du ser bedre i lyset fra en glødepære, fordi alle farver er med. En energisparepære skader ikke øjnene, og du kan godt se, men du oplever at se dårligere. Det kan måles fysiologisk. En dårligere farvegengivelse går ud over øjets kontrastsyn, og hvis du ikke kan se kontraster, så er der ikke noget at se på«, forklarer Henrik Holton.

Hvor god en lyskilde er til at gengive farver, måles i enheden Ra og angives på en skala fra nul til 100. Dagslys svarer for eksempel til 100 Ra, da det har en perfekt farvegengivelse, hvor nye LED-lyskilder varierer fra mindre end 60 Ra til over 95.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En rigtig god farvegengivelse kræver en avanceret LED-teknologi, og gør lyskilden dyrere at producere. Derfor er der endnu kun få LED-lyskilder på markedet med den højeste Ra-værdi. Barren er sat for lavt


Hvor høj en Ra-værdi der skal til, for at lyset har en acceptabel kvalitet, er der delte meninger om.

EU-kommissionen har vedtaget et kvalitetscharter, som er en frivillig mærkningsordning for de producenter, der ønsker at gå foran og udmærke sig ved en bedre kvalitet end lovgivningens minimumskrav.

Ved at underskrive charteret forpligter producenter sig til at leve op til en række højere standarter, som bl.a. betyder, at en lyskilde skal have en Ra-værdi på minimum 80. Men det er alt for lidt, mener eksperter. Det er det samme minimumskrav, der allerede er til arbejdspladsbelysning, og den værdi, som lysstofrør typisk ligger på.

»I nogle sammenhænge vil Ra 80 eller 90 måske kunne række. Men ikke hvis man har brug for, at farverne er gengivet korrekt«, siger Astrid Espenhain fra Dansk Center for Lys. Og det er Carsten Dam-Hansen fra DTU enig i.

»Hvis du vil have en god farvegengivelse, skal du op på en Ra-værdi over 90«, fastslår han.

Målinger fra DTU viser, at langt de fleste LED-lyskilder, ligger på Ra 80-85, altså lige over minimumsgrænsen.

Energistyrelsen er myndighed på belysningsområdet og har mandat fra de danske politikere til at arbejde for så høje EU-krav som muligt. Styrelsen indrømmer, at grænseværdien på Ra 80 er et kompromis, da de selv kæmpede for at få den op på Ra 85, siger Bjarke Hansen, der er akademiingeniør i Energistyrelsen.



»Ra 80 er ikke helt ringe, men det er heller ikke helt godt. Problemet er, at producenterne vil være sikre på at kunne følge med og ikke ryge ud af markedet. Kravene må ikke være så høje, at produkterne bliver for dyre for forbrugerne, men heller ikke så dårlige, at det kan være lige meget. Så man forsøger at finde et passende mellemniveau. Vi har nu skabt et grundlag for, at produkterne har en rimelig kvalitet, og så må vi se, hvor markedet lægger sig«.

Der er intet krav om, at producenterne oplyser lyskilders Ra-værdi på emballagen. Heller ikke i EU's kvalitetscharter. Det er en mangel, mener Astrid Espenhain, da hun anser det som et væsentligt parameter og en relevant oplysning for forbrugeren.

EU har netop udsendt en revideret udgave af loven om energimærkning, der trådte i kraft 1. september 2013. Den stiller fortsat ingen krav om mærkning med Ra-værdi. Producenterne bliver dog som noget nyt forpligtet til at oplyse lyskilders farvegengivelse på deres hjemmeside. Men det vil altså kræve en aktiv og meget dedikeret indsats fra forbrugeren at få adgang til den information. Et uigennemskueligt marked

Antallet af lyskildeproducenter er eksploderet med LED’ens gennembrud og har gjort markedet uigennemskueligt for både professionelle og almindelige forbrugere.

Producenternes egenkontrol er for dårlig, og mange produkter lever ikke op til den kvalitet, de lover. Forbrugerrådets seneste test dumper ni ud af 10 lyskilder på farvegengivelsen, hver fjerde på holdbarhed, og hver femte har langt fra den lysstyrke, de lover. »Hvis du skal have det bedste lys, du kan få, skal du, efter vores mening, have en halogenglødepære eller finde en gammel glødepære på et lager et sted. Vi har ikke målt en eneste energisparepære, der er lige så god som glødepæren. Heller ikke LED«, siger testansvarlig i Forbrugerrådet Rasmus Partsch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Han beskriver markedet som lidt af et lotteri, hvor man skal være heldig for at få gevinst. Forbrugerrådet opfordrer derfor producenterne til at tage sig sammen. De har haft god tid til at udvikle nye produkter, og der har været forventninger om, at når glødepæren var endeligt udfaset, ville der være reelle alternativer på markedet. LED er i øjeblikket den eneste energibesparende lyskilde, der ifølge Rasmus Partsch har potentialet til at kunne give en rigtig god farvegengivelse, tæt på glødepærens og dagslys. Og alle, der arbejder professionelt med lys, er enige om, at det er her, vi skal finde erstatningen. Målet er bare ikke nået endnu.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce