Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Markant. Ikea-sofaen står på kongeblå baggrund. Orange matcher det godt, og Trine Kjærhauge har selv spraymalet den ene 1970’er-lampe, som oprindeligt var hvid.
Foto: Jan Ove Kristensen

Markant. Ikea-sofaen står på kongeblå baggrund. Orange matcher det godt, og Trine Kjærhauge har selv spraymalet den ene 1970’er-lampe, som oprindeligt var hvid.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eneboeren: »Jeg følte mig taknemmelig, da jeg fik mit eget sted«

Der er mange fordele og få ulemper ved at bo alene, synes Trine Kjærhauge.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Før boede jeg til leje i et lille værelse. Siden flyttede jeg med to veninder ind i en 150 kvadratmeter stor lejlighed, hvor vi fik hver sit værelse og havde fælles stue og garderoberum. Der er sket en opgradering ved hver flytning, og jeg har værdsat pladsen«.

Sådan fortæller tekstilformidler Trine Kjærhauge, som de seneste fem år har haft sin egen toværelses på Nørrebro. På trods af de kun 48 kvadratmeter har hun alligevel oplevet at have god plads til sig selv og nydt suverænt at kunne bestemme over indretningsstil og standard for oprydning. Lejligheden har potentiale til kreative specialløsninger som en højtsiddende boghylde under stueloftet og et køkken ribbet for massive overskabe:

»Jeg kunne godt lide at bo sammen med veninder og have nogen at komme hjem til. Men efterhånden savnede jeg at have mit eget sted og følte mig taknemmelig, da jeg endelig fik det. Jeg elsker at komme hjem til en stille bolig, men jeg elsker også at have gæster«.

LÆS ARTIKEL

For 29-årige Trine Kjærhauge har der været mange fordele ved singleboligen. Hun nævner det at have sine egne rum og kun sit eget rod at skulle forholde sig til. Hun har selv kunnet bestemme indretningen og er blevet meget selvstændig, så hun kan ordne det meste selv. Hun har dog fået hjælp af familie og venner til at male og hænge billeder op.

Fund fra gården

Trine Kjærhauge er opmærksom på ikke at overfylde sit hjem. Og da lejligheden er lille, har hun valgt små og lette møbler. Det er bevidst pladsbesparende og billige løsninger, som hendes far, der oprindelig er udlært tømrer, har hjulpet med at føre ud i livet.

Han har for eksempel bygget en bænk og et spisebord i køkkenets spisekrog og en seng af europapaller. For ikke at tale om et skrivebord med en plade understøttet af bukke, der ligesom nogle ældre industriskabe af metal er fundet i laden på forældrenes gård. Et klædeskab i soveværelset er blevet til ved en simpel løsning med bøjlestang og hylder bag et gulvlangt, kamuflerende forhæng, som tidligere ejere hængte op. Der er planer om at udskifte gardinet med skydelåger, og sådan er det jævnlig tid til justeringer og forandringer. For projekter og planer er vigtige at have hele tiden, synes Trine Kjærhauge:

»Ikea er o.k., men jeg kan også lide at skabe og designe noget selv. For eksempel et sofabord af klinker i samarbejde med min far«, forklarer Trine Kjærhauge, som får mange ideer, men kun fører en begrænset del af dem ud i livet. Som da hun og en veninde malede et kunstværk direkte på entrévæggen.

»Her var hvide vægge, men der manglede dybde, så nu er den ene stuevæg bag den hvide sofa malet kongeblå. Det var et indfald, jeg fik, da jeg så en blå kommode med orange lamper over i et blad. Så sådan to måtte jeg også have, og den ene spraymalede jeg selv«.

Mors gamle tøj

I lejligheden er der både arv, containerfund og noget fra rejser og veninder.

Et grammofonmøbel af teak fra cirka 1960 kan ikke låses op, men blev fundet sat ud på gaden efter skybruddet i 2011 og siden kørt hjem på cyklens bagagebærer af Trine Kjærhauge. En ældre lænestol er overtaget fra en veninde, og ligesom billeder, plakater og små og større dimser betyder den noget særligt for hende. For eksempel går hun i udstrakt grad i genbrugstøj købt i Danmark og i udlandet eller overtaget fra sin mor: mors konfirmationskjole fra 1971, mormors røde damesko fra samme periode og en trenchcoat, hendes mor købte, da hun i 1976 var sygeplejerske i Oxford. En marineblå Nautico uldfrakke fra 1981/82 i sømandsstil har hun også overtaget fra sin mor:

»Både med møbler, ting og tøj passer jeg på ikke at fylde for meget ind. Og så er det vigtigt at blande gamle ting op med nye, da det ellers virker for tungt og antikt«, synes Trine Kjærhauge, som har bevilget sig ret til et kreativt hjørne at rode i og give los:

»Her skal både være ryddeligt for ikke at blive for klaustrofobisk og være plads til store armbevægelser. En lille lejlighed som denne skal på samme tid fungere som base og fristed. Her skal indrettes med ting, som gør mig glad. Ikke mindst i mit hyggelige køkken med opslagstavle, billeder, kort og tegninger«, siger Trine Kjærhauge, hvis tankegang er at forbruge med omhu, have ting så længe som muligt og se muligheder og kvalitet i det eksisterende.

3 favoritter hos Trine Kjærhauge

1. Min personligste kunst

En veninde og jeg malede et abstrakt kunstværk direkte på væggen i entreen uden at kende resultatet. Det gør mig glad at se på hver dag og rummer et personligt minde med min venindes og min egen streg.





Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce







2. Mit sjoveste påfund

På en lampe over spisebordet har jeg hængt hvide musetrapper, jeg foldede for nogle år siden. Årsagen var egentlig, at lampeskærmen gik itu, og at jeg ville skjule det med musetrapperne. Nu fungerer de fint som pynt.














3. Mit kæreste overtøj

Min mor købte den lysegrå Carr cottoncoat tilbage i 1976. For at opleve noget og lære mere engelsk rejste hun et år til Oxford for at arbejde som sygeplejerske på et hospital. Jeg går indimellem med frakken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden