Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 100 år siden var køkkenet et værksted, i dag er det et blærested

I løbet af det seneste århundrede har vores køkkener været igennem en enorm forandring.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kig godt på billedet ovenfor. Det er nok Danmarks første samtalekøkken. Køkkenet, der står i det afdøde arkitektpar Karen og Ebbe Clemmensens hus i Gentofte, var nemlig et af de første danske køkkener, der blev indrettet med en hejselem, så man kunne åbne mellem køkkenets arbejdsplads og stuens spisebord.

På den måde kunne husmoren – som det jo var i begyndelsen af 1950’erne, da huset blev bygget – sludre med familien, mens hun kokkererede, og gæsterne kunne følge med i slagets gang i køkkenet, mens de sad til bords.

»Det, der kendetegnede de to arkitekter Karen og Ebbe Clemmensen, var, at de var legende mennesker«, siger Frants Frandsen, som er projektleder og arkitekt i Realdania Byg, der har overtaget huset og sat det i stand, så det i dag står, som det stod, da det blev opført i 1952-54. Huset er efterfølgende blevet fredet.

»De tænkte meget på familien og børnene, så alt blev integreret, så der både kunne leges og arbejdes i nærheden af køkkenet«.

Fra værksted til blærested

I løbet af det seneste århundrede har vores køkkener forandret sig fundamentalt. Engang skulle de helst være gemt væk i hjemmets fjerneste krog, og de var bestemt ikke indrettet til, at man skulle sidde der og spise eller hygge. Det har i den grad ændret sig i løbet af det tyvende århundrede.

»For 100 år siden var det ikke meningen, at familien skulle være i køkkenet. Når der bliver bygget typehuse i dag, er det helt omvendt. Køkkenet er blevet boligens mest centrale rum«, fortæller Claus Bech-Danielsen, der er arkitekt og professor på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

Jonatan Leer giver med udgangspunkt i hans Ph.d., Ma(d)skulinitet, vejledning til, hvordan man kan være mand i sit køkken. Det tager udgangspunkt i TV-kokkene Brødrene Price, Gordon Ramsey og den franske Cyril Lignac, som på hver deres måde er maskuline i deres køkken. Kilde: Politiken.tv/Mads Trolle

»Køkkenet har bevæget sig fra at være et værksted for 100 år siden, til i 1960’erne og 70’erne at være et værested frem til i dag, hvor man kan kalde det et blærested«, fortsætter Bech-Danielsen.

»Det er i køkkenet, vi kan show off i dag. Det er her, man har de fede maskiner og den rigtige vin stående fremme«.

Anne-Louise Sommer, der er direktør på Designmuseum Danmark, har tidligere som designforsker beskæftiget sig med det moderne køkkens udvikling. Hun har bidt mærke i en ting:

I 1950'erne var de fleste køkkener små aflukkede rum, og man har nok syntes, at det kunne være lidt flovt, at man ikke havde nogen til at hjælpe i køkkenet

»Køkkenerne er gået hen og blevet mandesmarte. Fyldt med udstyr og med masser af mænd, der steger store bøffer og bager brød«, siger Anne-Louise Sommer.

»I løbet af de seneste tyve år har mændene bevæget sig ind i køkkenerne. Men de vil helst lave de ’sjove’ ting. Kvinderne står stadig for de mere kedelige ting i køkkenet: hverdagsmaden, opvasken og oprydningen. Mænd laver det, der giver prestige«.

Funktionalisternes køkken

Indtil et godt stykke ind i det tyvende århundrede var køkkenet ikke et rum, som arkitekter rigtig gad at beskæftige sig med. Det var et nødvendigt onde, som skulle være i alle boliger, og i de store boliger, som arkitekter primært tegnede, lavede man store køkkener, hvor der var masser af plads til tjenestefolk og kokkepiger.

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte stadig flere arkitekter dog at tegne boliger til almindelige mennesker, og så blev de nødt til at overveje, hvordan man kunne lave praktiske køkkener til overkommelige priser.

»Et af de første moderne køkkener herhjemme stod i arkitekten Edvard Heibergs villa i Lyngby«, fortæller Frants Frandsen fra Realdania Byg. »Det er fra 1924 og det første eksempel på et funktionalistisk køkken i Danmark. Han overførte tankerne fra den tyske Bauhausskole om, at køkkenet og hjemmet skulle fungere som en maskine«.

Køkkenet i Heibergs villa er desværre revet ned, men på ældre billeder kan man se, at det var et ret rationelt køkken med en praktisk træbordplade, hvide kakler på væggene, linoleum på gulvet og en serveringslem mellem køkken og spisestue.

»Heibergs køkken kom før det berømte tyske Frankfurter-køkken, hvor man indrettede køkkenet efter husmorens bevægelser i køkkenet. Alt var placeret på en rationel måde, så man med så få skridt som muligt kunne komme fra komfur til vask og få fat i de remedier, man skulle bruge«, fortæller Frants Frandsen.

Fagbladet Arkitekten skrev om Heibergs køkken og hyldede den smarte indretning, som gjorde det muligt for en familie uden tjenestepige at klare madlavning og opvask. Heibergs køkken og tankerne fra den tyske Bauhausskole prægede samtidens arkitekter – også Karen og Ebbe Clemmensen, der indrettede deres køkken med stålbordplade omkring vasken, maser af skabe og et godt lys.

»Køkkenet her har reminiscenser fra den tid, hvor det skulle være praktisk og næsten maskinagtigt. Når du kommer udefra, er der to lemme ved siden af hoveddøren. Den øverste er til, at mælkemanden kunne levere mælk, og den nederste var til affald, som man kunne smide skrald ned i direkte fra køkkenet«, fortæller Frants Frandsen.

Over køkkenskabet hænger glasskuffer, som kunne bruges til mel, sukker og gryn, så det var lige ved hånden, når man skulle bruge det. Med tiden er der kommet køleskab og opvaskemaskine i huset og en emhætte. Køkkenet i Clemmensens hus er malet i 50’er-nuancer, så skabe og skuffer fremstår i et mønster, der minder om den hollandske kunstner Piet Mondrians univers fra De Stijl-bevægelsen.

»Man kan åbne skuffer og skabe fra begge sider, så man hurtigt kunne dække bord, og maden kunne man sende gennem den store hejselem, som nok altid stod åben«, siger Frants Frandsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men hejselemmen var også praktisk, fordi Karen Clemmensen kunne stå i køkkenet og have udsigt over boligens centrale rum, samtidig med at hun kunne se ud i haven og holde øje med ungerne, når de legede i haven«.

Det begyndte med et komfur

Komfuret i Clemmensens køkken er næsten nyt, men det er et elkomfur, som det har været fra køkkenets begyndelse. Gaskomfurer har man primært haft i storbyerne, fortæller historikeren Benno Blæsild, der er direktør på Fregatten Jylland og tidligere ansat i Den Gamle By i Aarhus.

»Med gasværker i de store byer begyndte man at kunne bruge gas til opvarmning. Det betød, at folk i byerne fra 1880’erne slap for de jernkomfurer, som ellers var blevet normen«. I byerne fik folk gasborde og små blus, og det betød, at man i lejlighederne blev fri for de tunge komfurer.

»Jernkomfuret i sig selv er nærmest en revolution, der fuldkommen forandrede køkkenernes indretning, madlavningen og de ting, man skulle bruge i køkkenet«, fortæller Benno Blæsild. Da det åbne ildsted blev afløst af jernkomfuret, begyndte folk selv at kunne bage derhjemme. Før havde man sendt stegen til slagteren og købt sit bagværk der.

»På den måde opstod småkagerne og flæskestegene i husholdningen. Samtidig fik bagerne tid til at forfine deres bagværk og begyndte at lave konditorkager, for folk kunne endnu ikke køle fløden tilstrækkeligt ned derhjemme«.

Samfundsudviklingen kan således aflæses i vores køkkener, fortæller Benno Blæsild. Med industrialiseringen fik vi jernkomfurer, med andelsbevægelsen fik vi leverpostej, for hvad skulle man ellers gøre med alle resterne fra de baconsider og skinker, man eksporterede til England? Og i takt med at man lukkede den åbne ild inde i køkkenet, blev der buldrende mørkt, og så opstod behovet for godt lys i køkkenerne.

»I dag taler vi om, at der er opstået et prestigehysteri omkring køkkenet«, siger Benno Blæsild. »Men det var der også i midten af 1800-tallet, hvor folk ville have de nyeste jernkomfurer, og hvor man skulle have de rigtige lamper. Med tiden blev køkkenerne så rene at opholde sig i, at man kunne spise derude, og så blev det langsomt et sted for hele familien«.

Ingen status i køkkenet

Da de toneangivende arkitekter begyndte at interessere sig for køkkenerne, var det ikke kun af æstetiske hensyn. I takt med velfærdsstatens udvikling steg lønningerne, og familier fik sværere ved at have råd til hushjælp, så kvinderne skulle selv stå for al madlavning og rengøring i husholdningen.

»I 1950’erne var de fleste køkkener små aflukkede rum, og man har nok syntes, at det kunne være lidt flovt, at man ikke havde nogen til at hjælpe i køkkenet. Det var der bare ikke råd til mere, så det gjaldt om at indrette køkkenet, så det var let at arbejde i«, fortæller Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Der var ingen status i at stå i køkkenet før i tiden. Tænk bare på tv-serien ’Matador’. Her kommer Maude kun i køkkenet for at give beskeder til Laura og tjenestepigerne«. Fra 1950’erne ændres synet på køkkenet, og familien begynder efterhånden at kunne sidde i køkkenet og indtage alle måltider.

Køkkenerne er gået hen og blevet mandesmarte

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Her kan vi for alvor tale om køkkenet som et samlingspunkt og et værested. Senere er det så gået hen og blevet et blærested – blandt andet fordi det er forbundet med så store investeringer. Ud over badeværelset er der vel ikke et dyrere rum end køkkenet i vores boliger«. Selv om det er tegnet tilbage i 1950’erne, føles køkkenet i Clemmensens villa ret tidssvarende.

»Det er jo et meget fleksibelt køkken. Man kan både åbne til resten af boligen, så man kan kommunikere med resten af familien. Men man kan også lukke af, hvis man har brug for lidt ro. Det er godt tænkt«, siger Frants Frandsen fra Realdania Byg. Anne-Louise Sommer fra Designmuseum Danmark tror også på det fleksible køkken. Også helt privat, hvor hun nogle dage bruger timevis i køkkenet og andre dage kun få øjeblikke.

»Min mand og jeg deles om køkkenopgaverne. Det tror jeg er meget normalt«, siger Anne-Louise Sommer.

»Men i takt med at vi ser flere og flere mænd, der laver mad og køber maskiner og udstyr til køkkenerne, kunne det være interessant at undersøge, i hvor høj grad mænd er med til at bestemme indretningen af vores køkkener. Man siger jo, at det er kvinder, der står for indretningen af de fleste hjem, men gælder det også for køkkener i dag? Har mændene mon helt overtaget alt det sjove i køkkenet?«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden