Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyuddannede. Isabel Aagaard (tv.) og Rie Maktabi er netop blevet færdige som designere. De har blandt andet designet en rygsæk til kemopatienter som en del af deres afgangsprojekt. Pr-foto

Nyuddannede. Isabel Aagaard (tv.) og Rie Maktabi er netop blevet færdige som designere. De har blandt andet designet en rygsæk til kemopatienter som en del af deres afgangsprojekt. Pr-foto

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De unge arkitekter og designere vil løse samfundsproblemer

Tidligere var de nyuddannede fra Kunstakademiets Design- og Arkitektskole optaget af formgivning. Nu handler det om velfærdssamfundets udfordringer.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Du tager rygsækken på sådan her«, siger Rie Maktabi og sætter den slanke rygsæk fast.

»Og så sætter du slangen inden under din trøje, så det kun er det øverste af slangen der stikker op. Den har vi pakket ind i sort stof, så den skjuler den gule ledning. Før troede folk, at der var tis i slangen«.

Sammen med sin medstuderende Isabel Aagaard er Rie Maktabi netop blevet færdig på Designskolen i København med projektet Chemo-to-go, Please. Igennem otte måneder har de to studerende været i kontakt med leukæmipatienter, der skal modtage kemoterapi og har været med til at udvikle et system, så de syge kan få en rygsæk med hjem og modtage behandlingen hjemme, på jobbet eller hvor de måtte ønske det.

Rygsækken, der indeholder de kemiske stoffer, som skal slå kræftcellerne ihjel, skal patienterne selv håndtere. De skal også lære at tage blodprøver, tage deres eget blodtryk og være en aktiv part af deres behandling.

»Ideen med at gøre kemobehandlingen mere mobil var allerede udviklet af sygeplejersken Katrine Fridtjof på Rigshospitalet, men vi har været med til at forenkle og udvikle ideen ved at designe Chemo-to-go behandlingsrum, informationshjemmeside til patienter og Chemo-to-go tasken«, fortæller Isabel Aagaard, der sammen med Rie Grue har designet rygsækken, så den ikke »oser langt væk af sygdom« og kigget på, hvordan man gør hospitalsverdenen mere imødekommende for den syge.

»For læger og sygeplejersker handler det jo om, at et sygehus skal være så effektivt så muligt og det efterlader nogle gange en fornemmelse af at man er på en banegård. Og det synes patienterne bestemt ikke om«, siger Rie Grue. »Så vores projekt har både handlet om at få hospitalet med hjem - altså med Chemo-to-go, men også om at få mere hjem ind på hospitalet«.

Mennesket i centrum

Chemo-to-go, Please er blot et af de mange projekter, der lige nu kan opleves på Holmen i København. Her udstiller afgængerne fra Kunstakademiets Arkitekt og Designskole (KADK) de projekter, som netop har givet dem retten til at kalde sig selv arkitekter og designere. I alt blev 242 færdige og de store gamle sale er spækket til bristepunktet med plancher, bygningsmodeller, tekstiler, møbler og meget andet som de studerende har fremstillet.

»Chemo-to-go, Please er et godt eksempel på, hvordan de studerende arbejder i dag på Arkitekt- og Designskolen«, siger Mathilde Aggebo, der er leder af Designskolen.

»Mennesket og samfundet er i centrum hos de studerende, som her hvor de spørger, hvordan man kan være et menneske, når man skal have kemoterapi i ti dage?«, fortsætter Mathilde Aggebo.

Kunstakademiets Design- og Arkitektskole har i løbet af de seneste år søgt at skærpe de studerendes blik for det omgivende samfund. Få dem til at lave projekter der handler om velfærd, miljø, befolkningsudvikling og ressourcer.

»Tidligere tegnede de studerende på Arkitektskolen ofte bygninger, der skulle fylde huller ud i byen. Nu arbejder de snarere med strategier for hvordan man for eksempel får øget fortætningen i storbyer - altså bygger mere på de arealer, der er til rådighed«, fortæller Peter Thule Kristensen, der er leder af Arkitektskolen.

»Eller omdanne tomme kontorhuse til for eksempel ungdomsboliger, som en af vores studerende, Pauline Selvejer Faaborg, har gjort«, supplerer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samfundet kalder

Det er altså samfundets store udfordringer, som de studerende har kigget på. Danske designere og arkitekter er ellers bedst kendt for deres formgivning, men den vil der stadig være fokus på, understreger Lene Dammand-Lund, der er rektor for Kunstakademiets Design og Arkitektskole.

»Vi giver ikke køb på formsproget. De studerende skal stadig skabe ting, der taler ind i tiden. Og det er de meget opsatte på - de vil meget gerne arbejde sammen med andre faggrupper, og på KADK lærer de studerende at undersøge sig frem til de gode løsninger«, siger Lene Dammand Lund, der selv blev uddannet arkitekt i 1991.

»Sådan var vi ikke i min generation af arkitekter. Vi var jo de der sortklædte 80'er-arkitekter, der var lettere deprimerede. Og for os var det fy føj at arbejde sammen med industrien. Sådan ser de unge heldigvis ikke på det i dag«

Udstillingen på Kunstakademiets Design og Arkitektskole, Danneskiold-Samsøes Allé 51, København, kan ses frem til 21. august

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden