En gruppe ældre er i gang med at etablere et ny bofællesskab ved navn Den 3. Revle på Nørrebro i København.
Foto: Peter Klint

En gruppe ældre er i gang med at etablere et ny bofællesskab ved navn Den 3. Revle på Nørrebro i København.

Bolig

Boligmangel: Ældre drømmer om at flytte i bofællesskab med ligesindede - men for mange må det blive ved drømmen

Seniorer savner boliger, der er egnet til tæt naboskab og med fællesarealer. Det styrker livskvaliteten og er en besparelse for samfundet, siger eksperter.

Bolig

Da Joan K. Jørgensen og hendes mand var på ferie, skruede naboerne to markiser op for dem.

»Det var en dejlig overraskelse. Men sådan er det her i Frødalen«, siger Joan K. Jørgensen. Hun er 52 år og er dermed en af de yngste beboere i seniorbofællesskabet Frødalen i Tåstrup. Joan K. Jørgensen og hendes 15 år ældre mand flyttede ind i 2015 efter at have overvejet, hvordan fremtiden ville forme sig for dem.

Man kan ikke forlade sig på familien, men må selv sørge for ikke at ende ensom i sin alderdom

»Hvis alt går som efter naturen, vil der være en dag, hvor jeg er helt alene. Hvis jeg allerede nu opbygger netværk, så er det godt. Man kan ikke forlade sig på familien, men må selv sørge for ikke at ende ensom i sin alderdom«, siger hun.

Omkring 80.000 danskere overvejer ligesom ægteparret at flytte i seniorbofællesskab inden for nær fremtid. Det viser en undersøgelse fra foreningen Realdania. Seniorerne ønsker at flytte ind i et bofællesskab med ligesindede, hvor der i forskellig grad er private områder såvel som fælles, og hvor alle har socialt udbytte af fællesskabet.

Men det danske boligmarked kan slet ikke opfylde alles ønske. I følge Ældre Sagen findes der kun omkring 7.000 boliger i bofællesskaber for ældre i Danmark, så for mange af de ældre må det blive ved drømmen.

Hvis ældre har den tryghed, at man bor tæt på mennesker, man har fællesskab med, er der mindre risiko for at blive ensom, at blive deprimeret, at få demens

Manglen på muligheder for bofællesskab for ældre er ikke kun dårligt for den enkelte, det er et samfundsproblem, siger underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen: »Først og fremmest er det et spørgsmål om livskvalitet. Det skal man ikke kimse ad – det er meget vigtigt. Hvis ældre har den tryghed, at man bor tæt på mennesker, man har fællesskab med, er der mindre risiko for at blive ensom, at blive deprimeret, at få demens. Derfor er de her bofællesskaber sådan en god idé«.

Offentlig hjælp forsvandt

Det er ikke kun ældres livskvalitet, der har gavn af bofællesskaberne. Samfundet har også økonomisk gavn af dem, viser Realdanias undersøgelser, der peger på tre forhold: Transporttid for omsorgspleje bliver mindre, når flere ældre bor sammen, nabohjælp reducerer behov for hjemmehjælp, og effektiv indretning gør ældre mere selvhjulpne.

Alt i alt giver bofællesskaber for ældre op til syv gange lavere træk på offentlige udgifter til praktisk hjælp, viser undersøgelsen, som Rambøll Management har foretaget for Realdania.

De fleste seniorbofællesskaber er bygget fra 1980’erne til 2007. Siden er byggeriet gået i stå. Blandt andet er organisationen Boligtrivsel i centrum, der var støttet af Boligministeriet og hjalp med at få etableret seniorbofællesskaber, blevet nedlagt i 2005, forklarer Realdanias programchef, Per Schulze: »Det har formentlig haft en betydning, at der forsvandt ekspertise, som kunne hjælpe ældre i gang med at bygge boligfællesskaber. Det er kompliceret at etablere et seniorbofællesskab. Der skal for eksempel kreditvurderes og hjemtages lån, hvad der er noget mere kompliceret, når der er mange økonomier blandet sammen«.

Det kan være vanskeligt at finde egnede byggegrunde i centrum af byerne, hvor der er plads til at bygge et seniorbofællesskab med 30-35 boliger og fælleshus

Cheføkonom Mikkel Høegh fra BRF-Kredit peger på, at der siden finanskrisen er lavet strammere regler for udlån:

»Det kan være kringlet at blive kreditvurderet, når der er mange involveret. På den anden side har de jo fælles økonomi i bofællesskabets bygninger, men har fortsat deres individuelle økonomi. Man vil jo gerne gardere sig mod, at nogle få i økonomisk uføre trækker hele bofællesskabet ned«.

De ældres ønsker om at bo billigt og centralt kan ifølge økonomen også være en forhindring.

»Det kan være vanskeligt at finde egnede byggegrunde i centrum af byerne, hvor der er plads til at bygge et seniorbofællesskab med 30-35 boliger og fælleshus. Hvis de kan findes, så er der tale om dyre grunde«, siger Mikkel Høegh.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lotte Rolighed er arkitekt hos Link Arkitektur, et skandinavisk arkitektfirma, der blandt andet står bag ti seniorbofællesskaber i Sverige, og som også har nogle på tegnebrættet i Danmark. Et af dem er ved at blive til virkelighed i Aalborg.

»Vi har via vores erfaring i Sverige udviklet et koncept, som hjælper bygherrer og investorer med at finde frem til en model for seniorbofællesskaber, der også er en god forretning«, siger hun.

Og der er faktisk flere interesserede investorer, fortæller Lotte Rolighed. Link har i øjeblikket et projekt i Aalborg, hvor nybyggeri til et eksisterende boligkvarter bliver seniorbofællesskab, mens både OK-fonden og PKA også har investeret i seniorbofællesskaber – blandt andet på det gamle Grønttorv i København.

Joan K. Jørgensen er godt klar over, at hun og hendes mand var heldige at få en bolig i Frødalen.

»Jeg er selv medlem af vores ventelisteudvalg nu, og vi har valgt ikke at tage flere tilmeldinger, fordi der står så mange på den«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce