Massive protester fik regeringen til at udskyde nye regler for boliglån. Nu er de justerede regler på vej, og noget tyder på at regeringen har lyttet til kritikken.
Foto: Lars Krabbe

Massive protester fik regeringen til at udskyde nye regler for boliglån. Nu er de justerede regler på vej, og noget tyder på at regeringen har lyttet til kritikken.

Bolig

Nye regler for boliglån freder pensionister - og måske førstegangskøbere

Først var indgrebet rettet mod boligejerne i Århus og København; nu bliver geografi angiveligt erstattet af de enkelte boligers værdier i et nyt sæt låneregler, der skal punktere potentielle boligbobler

Bolig

Der er brede smil og højt humør på mange danske villaveje, hvor friværdierne vokser hurtigere end det fugtige græs i haverne.

Men både Nationalbanken og flere eksperter frygter, at boligpriserne vil stige med en sådan kraft, at det før eller siden kan slå bunden af markedet, få boligpriserne til at styrtdykke og efterlade boligejere i en økonomisk skruestik, hvor gælden er større end boligens værdi.

Derfor er regeringen på vej med et nyt sæt låneregler, der skal begrænse de mest risikable flexlån i de dele af landet, hvor boligpriserne er gået amok.

Her må boligejerne i fremtiden indstille sig på en markant skrappere kreditvurdering og et mindre sortiment af fleksible boliglån.

Det nye lånesystem for boligejere har været på vej længe, men efter massive protester fra kommuner, boligøkonomer og realkreditinstitutter, dropper erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) efter alt at dømme planen om at lade de nye og skærpede låneregler omfatte en række navngive kommuner i hovedstadsområdet og Århus.

Vi ser gerne, at der kommer et regelsæt, der gør, at man kan forebygge boligbobler. Men vi er også optaget af at man rammer præcist med de regler, man så indfører og at der ikke opstår utilsigtede bivirkninger eller skævheder

Ifølge Politikens oplysninger bliver de nye låneregler i stedet rettet mod de ejerboliger, huse og lejligheder, der har de dyreste kvadratmeterpriser, eller er steget mest i værdi, uanset om adressen så er 2800 Lyngby eller 5500 Middelfart.

Hjælp til pensionister

Samtidig arbejder regeringen og Finanstilsynet på at frede pensionister og førstegangskøbere, der ikke har de store indkomster, og dermed riskerer at slå sig urimeligt hårdt på de nye låneregler.

Ifølge BRF Kredits cheføkonom Mikkel Høegh er der både fordele og ulemper ved at lade de nye låneregler følge ejendommenes konkrete værdier.

»Når man tager de mest attraktive ejendomme, er det også ofte dem, der har de gode og mest sikre lån, men de mindre attraktive ejendomme kan have de mest risikable boliglån. Der er ikke noget der er sort-hvidt«, siger han.

Det er Nationalbanken og det Systemiske Risikoråd, der med et såkaldt styresignal har anbefalet regeringen at stramme kraftigt op på långivningen, og begrænse de risikable flexlån i København og Århus-området.

Og faktisk var regeringen klar til at aktivere de skærpede låneregler i de to hovedstæder sidste mandag.

Men så blev reglerne udsat for et veritabelt bombardement af kritik og protester, ikke mindst fra borgmestrene i en række af de berørte københavnske omegnskommuner, der ikke ville acceptere, at det nu blev vanskeligere at låne penge til boligen i netop deres kommuner.

Minister trak hårdt i nødbremsen

Protesterne blev ikke mindre, da det viste sig, at lånereglerne efter Nationalbankens anbefaling, blev strammet kraftigt op i byer som Ishøj, Ballerup og Albertslund - men ikke i byer som Holte og Hørsholm, hvor priserne i forvejen er skyhøje.

Med en voksende kø af kritikere, valgte Brian Mikkelsen sidste fredag at trække hårdt i nødbremsen og sætte processen på pause, og siden da har hans ministerium og ikke mindst Finanstilsynet arbejdet ihærdigt på at finde en ny og mere præcis model for de nye låneregler.

En model der også er baseret på input og beregninger fra bankernes og realkreditinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark:

»Vi er helt enige i, at man skal undgå boligbobler, og vi ser gerne, at der kommer et regelsæt, der gør, at man kan forebygge boligbobler. Men vi er også optaget af, at man rammer præcist med de regler, man så indfører, og at der ikke opstår utilsigtede bivirkninger eller skævheder«, siger Finans Danmarks vicedirektør, Ane Arnth Jensen, der ikke vil kommentere forhandlingerne yderligere, mens de står på.

Det vil erhvervsminister Brian Mikkelsen heller ikke.

Men ifølge flere kilder tæt på sagen, vil regeringen forsøge at bløde de nye låneregler op, så landets pensionister ikke bliver ramt urimeligt hårdt af den såkaldte ’gældsfaktor’, der også er bygget ind i de nye låneregler.

Gældsfaktoren gør det nemlig ekstra vanskeligt at finansiere eller refinansiere en ejerbolig med fleksible boliglån, hvis en boligejer bærer rundt på en gæld, der er fire gange større end husstandens samlede indkomst.

Eftersom pensionister i sagens natur ikke længere har en høj lønindkomst, kan mange får svært ved at slippe gennem nåleøjet til et fleksibelt nedsparingslån, selv når de har en betydelig formue og en høj friværdi i ejerboligen.

Duer ikke, lyder kritikken fra Ældre Sagen. Og noget tyder på, at ministeren har fanget budskabet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I følge Politikens oplysninger er planen nu at friholde de pensionister, der har en dokumenteret formue og en utvivlsom betalingsevne.

Og det glæder Ældre Sagen:

»Det var en omvæltning med store konsekvenser, som ligesom blev forsøgt listet ind ad bagdøren«, siger underdirektør Michael Teit, der bliver bakket op af boligeksperten Curt Liliegreen:

»Jeg ser ikke et formål med indgreb, der rammer pensionister. Der er ingen saglig begrundelse for det«, siger han.

Samtidig undersøger myndighederne nu mulighederne for at hjælpe de førstegangskøbere, der også risikerer at ramme ind i den såkaldte gældsfaktor.

Hjælp til førstegangskøbere

Som tidligere omtalt i Politiken kan det koste op til 3.000 kroner mere om måneden at betale et dyrt fast forrentet boliglån, end et af de fleksible lån, der findes på markedet.

Derfor er mange unge familier og førstegangskøbere i større eller mindre grad afhængige af flexlån, hvis de overhovedet skal have en chance for at få en ejerbolig.

Her overvejer myndighederne nu en model, hvor førstegangskøbere, uden den store formue, så at sige kan beholde deres flexlån, hvis de bruger lånet fornuftigt, eksempelvis på at afdrage andre og dyrere lån og gældsposter.

I forhandlingsprocessen har navnlig Nordea peget på en national løsning, hvor de nye låneregler så at sige gælder hele landet.

For selvom det nye lånesystem også vil komme til at fokusere på boligerne i de dyre områder som København, Århus, Frederiksberg og Nordsjælland, så er der højt belånte boligejere med risikable lån over hele landet, lyder begrundelsen.

Og en pludselig rentestigning kan gøre lige så ondt i en lille økonomi som i en stor.

»For os er det afgørende, at vi får et system, der er nemt at forstå og nemt at rådgive om. Et system, hvor der ikke er de store forskelle på, hvad der kan lade sig gøre på den ene side af villavejen og på den anden«, siger Peter Smith, administrerende direktør i Nordea Kredit, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, så længe der forhandles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Advarsel: Pas på den sociale slagside

Det nye lånesystem bliver i bedste fald præsenteret i denne uge, men der er er stadig løse ender.

For hvad gør de boligejere, der pludselig bliver ramt af ledighed eller sygdom ellere bliver skilt og dermed mister så stor en del af indtægten, at de ikke kan betale boliglånet.

Med de nye låneregler er det ikke længere muligt at klare krisen ved at lægge lånet om til en lavere fleksibel ydelse.

Og dermed kan de nye låneregler få social slagside, advarer flere eksperter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce