Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

giftfri sæsonstart. Jens Juhl har dyrket sin kolonihave uden gift i 21 år og er mentor for andre, som gerne vil i gang med økologisk havedyrkning. Lige nu er han bl.a. i gang med komposten og gør jorden i køkkenhaven klar til den nye sæson.
Foto: Janus Engel

giftfri sæsonstart. Jens Juhl har dyrket sin kolonihave uden gift i 21 år og er mentor for andre, som gerne vil i gang med økologisk havedyrkning. Lige nu er han bl.a. i gang med komposten og gør jorden i køkkenhaven klar til den nye sæson.

Haven
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan gør du haven til et fristed uden gift

Sprøjtegift havner i drikkevandet. Drop giften i haven, og giv plads til mere mangfoldighed, opfordrer en række foreninger og organisationer bag initiativet Giftfri Have.

Haven
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foråret kalder ikke kun ønskede spirer og spæde blade frem i haverne. Ukrudt og småkryb, som mange haveejere helst vil være fri for, myldrer også frem, og det kan være fristende at stoppe deres fremfærd med en omgang gift.

Men sprøjtegift skader naturen, og resterne ender med at komme ud af vandhanen, advarer Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og organisationer i drikkevandsbranchen.

LÆS ARTIKEL

Haveejere er ikke uddannet til at bruge pesticider og kan let komme til at overdosere, og mange bruger midlerne i indkørsler og havegange, hvor der ikke er planter, der kan sætte gang i nedbrydningen af pesticiderne, før de siver ned i jorden.

»Der er høje koncentrationer af sprøjtegift i grundvandet under byerne, og hvert år lukkes drikkevandsboringer som følge af forurening«, siger Carl-Emil Larsen, direktør i vandsektorens brancheorganisation Danva.

Så drop giften – man kan sagtens passe og pleje haven uden sprøjtemidler, og der er gode grunde til at gøre det, lyder budskabet fra foreningerne og organisationerne bag en ny kampagne, der skal dæmpe haveejernes flid med giftsprøjten.

Trine Krebs, som er formand for Praktisk Økologi, opfordrer til et opgør med vores dybtliggende, historiske præference for den danske landbohave med afgrøder i velordnede rækker omgivet af ukrudtsfri bar jord. Vi har ikke længere tiden og lysten til at knokle så meget, som det kræver at holde sådan en have. Den moderne løsning kan så være at gribe til gift, men det går ud over grundvandet og mangfoldigheden af vilde planter og dyr og menneskers sundhed, pointerer hun:

»Fremtidens smukke have er mere varieret. Vi skal lære at elske haven som et fantastisk fristed for en symbiose af smådyr og planter, der bestøver hinanden og lever med og af hinanden«.

75 haveambassadører

Mange har tilsyneladende allerede taget budskabet til sig: I Praktisk Økologi fornemmer man klart, at haveejernes fokus stille og roligt er ved at flytte sig fra slavisk bekæmpelse af skvalderkål og mælkebøtter til glæde over mangfoldigheden i haven.

Medlemstallet stiger år for år og tæller aktuelt 3.500, og foreningens netportal Havenyt.dk med råd og inspiration til miljøvenlig havedyrkning tiltrækker over 3 millioner besøg om året. Praktisk Økologi har også uddannet 75 haveambassadører, som bl.a. kan inspirere og hjælpe interesserede i gang med at dyrke have uden sprøjtegift, holde foredrag og danne lokale havenetværk. Som en del af initiativet Giftfri Have kan man registrere sin have – parcelhushave, kolonihave, gårdhave eller sommerhushave – som giftfri.

Målet er 100.000 registrerede giftfrie haver i 2020. Det er gratis at blive registreret og få en havebog og et månedligt nyhedsbrev med konkrete råd om, hvordan man holder have uden gift.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden