PLASK. Når vi befinder os i en by og vil opholde os udendørs, er der ingen tvivl om, hvor vi helst vil være: »68 procent af os bruger havnefronten og promenader, når vi skal ud«, siger arkitekt Camilla van Deurs og tilføjer, at 90 procent af danskerne bor inden for 5 kilometers afstand af vand.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

PLASK. Når vi befinder os i en by og vil opholde os udendørs, er der ingen tvivl om, hvor vi helst vil være: »68 procent af os bruger havnefronten og promenader, når vi skal ud«, siger arkitekt Camilla van Deurs og tilføjer, at 90 procent af danskerne bor inden for 5 kilometers afstand af vand.

Haven

Vi kobler af, når vi kommer udenfor i foråret

Når det bliver forår, går vi ud, fordi det får os til at glemme den stressede hverdag.

Haven

Jeg glemmer alt, når jeg er i haven«, siger Jakob Hundborg. »Jeg går derude og tusser hele dagen, og det er lige så godt som at ligge på stranden«.

Jakob Hundborg, der driver sit eget kommunikationsbureau, Réplique, bor i de københavnske Kartoffelrækker. Huset har to haver – en lille åben have mod gaden og en gårdhave bagtil.

»Vi boede ikke her, hvis det ikke var for haven«, siger han.

Jakob Hundborg har anlagt sin have, så den giver så meget arbejde som muligt. Han er nemlig så glad for at ordne have og for at være udendørs, at han opfatter boligens udenomsarealer som det mest attraktive ved det ellers så charmerende hus.

På den måde repræsenterer Jakob Hundborg en stærk tendens i tiden: Vi elsker at være udendørs. Enten fordi vi dyrker vores egne grøntsager, eller fordi vi dyrker sport. Og storbyerne begrænser os ikke, når det handler om at boltre os udendørs – tværtimod.

Altaner er jo geniale, men de er også med til at suge livet ud af gårdrummene

»Jo mindre din bolig er, jo større et behov har du for at komme ud«, siger arkitekten Camilla van Deurs. Hun er partner i arkitektfirmaet Gehl Architects, der bl.a. rådgiver om brugen af uderum i alverdens storbyer, og hun har skrevet ph.d.-afhandling om udearealer i byen. Vi er ikke mere ude end i gamle dage, men vi bruger byens uderum på en anden måde end før i tiden, fortæller hun.

»I gamle dage var man mere ude af praktiske årsager for at komme fra det ene sted til det andet. I dag er vi ude for at rekreere os – det kan være sport eller ren afslapning«. Men man kan altså også være ude, fordi man ordner have. Og det er der tilsyneladende flere og flere, der bruger tid på. Det fortæller Charlotte Garby, der er direktør i Haveselskabet, som er en forening af haveejere og har 31.000 medlemmer.

»Det er blevet moderne at have en have. Før i tiden var det en særlig gruppe af befolkningen, der gik op i haver, men i dag er det meget bredere«, siger Charlotte Garby.

»Der er opstået en stor interesse for at kunne dyrke sine egne grøntsager og urter, og det har virkelig sparket gang i haveinteressen – også i de yngre generationer«, fortsætter Charlotte Garby, der mener, at haver og udeliv især er så populært af én grund:

»Vi stresser af, når vi kommer udenfor. Vi har alle sammen travlt på jobbet og er konstant online. Men når jeg tager mine gummistøvler på om morgenen og går ud i min have, falder alt på plads. Det giver ro at ordne have«.

Et ekstra rum

De fleste forbinder nok en have med udendørsaktiviteter hen over foråret og sommeren, men sådan ser Jakob Hundborg ikke helt på det.

»Jeg stopper aldrig med at være i haven eller bruge vores uderum. Hvis der er sne, skal der jo heldigvis skovles sne. Men der skal også hele tiden fejes«, siger Jakob Hundborg. »Vi har altid en bænk stående ude, og når det er koldt, tager vi bare en frakke på og sidder derude et kvarter med en kop kaffe. Jeg vil faktisk sige, at vi bruger haven hele året rundt«.

Der skal være så meget arbejde i haven, som den overhovedet kan trække

Jakob Hundborgs have er ikke bare til at sidde og kigge i. Han passer og plejer hver en centimer, og han har blandt andet fuldkommen styr på, hvor mange planteløg der er blevet lagt, siden haven blev anlagt i 2013.

»Vi har sat 220 løg. 120 i forhaven og 100 i baghaven. Det er 4 forskellige slags pinseliljer og krokusser – hvide og stribede indeni«, fortæller Jakob Hundborg, der også har sat tulipaner i tre forskellige farver og hvide perlehyacinter. »Det er skønt at se, at noget vokser. Man får jo resultaterne ret hurtigt – om det ser pænt ud, eller om det er ganske forfærdeligt. Gaven er, at det er skønt at gå derud«.

Jakob Hundborg har både prøvet at bo i lejlighed uden altan og senere i en lejlighed med altan, og selv om hans have nu er blot 2 gange 24 kvadratmeter, føler han sig meget heldig.

»Det er selvfølgelig begrænset, hvad vi kan gøre med den have, for den er jo ikke så stor, men vi har prøvet at skabe så meget arbejde på så lille en plads som muligt. Normalt ville der jo ikke være særlig mange timer i sådan en have, men vi har så haft en overordnet idé om, at der skal være så meget arbejde i haven, som den overhovedet kan trække«.

En vellykket have behøver ikke at være en stor have, siger Charlotte Garby fra Haveselskabet.

»I disse år ser vi masser af alternative former for haver. Små byhaver, haver på tage og meget grønne altaner. Folk udfordrer den traditionelle måde at have have på, og de leger mere med elementerne end tidligere«. Den fornyede interesse for at have have kommer af, at folk dels savner at vide, hvor de grøntsager, de spiser, kommer fra, dels af, at vi søger fællesskaber, mener Charlotte Garby.

»Folk kan godt lide at dyrke deres grøntsager og urter selv. Og de kan godt lide at dele deres erfaringer, planter og oplevelser med andre, så der opstår meget let gode fællesskaber om haver«, fortæller Charlotte Garby.

»De unge eksperimenterer meget med gamle urter og planter, og det inspirerer de mere etablerede haveejere til også at prøve noget nyt. Pludselig vil man også have levende tage i sin have og gamle urter«, fortæller hun.

Tæt på havet

I takt med at stadig flere mennesker beslutter at blive boende i storbyerne, får stadig flere lejligheder opsat altaner. Folk vil gerne bo tæt på byens tilbud og arbejdspladser, men har måske ikke råd til at købe en stor villa med have i byen, men så kan en lejlighed med en altan være et godt alternativ.

»Altaner er geniale, men de er også med til at suge livet ud af gårdrummene«, fortæller Camilla van Deurs fra Gehl Architects. I forbindelse med sin ph.d.-afhandling interviewede hun 1.200 mennesker og ligger derfor inde med en masse tal, der fortæller, hvordan vi forholder os til udelivet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»63 procent af dem, der bruger gårdene, bor i stueetagerne. Jo højere man bor i en ejendom, jo mindre bruger man gården«, siger Camilla van Deurs, der dog kan se en tendens til, at vi generelt bruger byens rum mere.

Jo mindre din bolig er, jo større et behov har du for at komme ud

»Før i tiden brugte man mest de meget nære arealer – altså baggården eller altanen, men nu ser vi, at folk er meget mere mobile. Man kan sagtens tage fra Albertslund for at benytte havnebadet på Islands Brygge eller holde en fødselsdagspicnic i en park«.

Generelt flytter stadig flere aktiviteter udenfor, siger Camilla van Deurs. Hvor man før måske gik til sport i en hal eller et fitnesscenter, benytter mange sig i dag af byens arealer, og byen er blevet et sted, vi bruger til rekreative forhold.

»Vi inddrager det offentlige rum mere og mere. Vi lever i en tid med øget mobilitet, men også med øget individualisme, så i stedet for at gå til holdsport løber man måske selv«. Kigger man på, hvor vi helst vil opholde os, hvis vi er i en by og skal være udendørs, er tallene ret tydelige, siger Camilla van Deurs.

»68 procent af os bruger havnefronten og promenader, når vi skal ud. Haver og parker bruger 32 procent af os, ligesom en del bruger grønne legepladser, torve og gader«, siger Camilla van Deurs og understreger, at man sagtens kan have flere steder, man benytter, når man skal ud.

»Kun 1 procent siger, at de aldrig bruger udendørsarealer«, siger Camilla van Deurs. »90 procent af danskerne bor inden for 5 kilometers afstand af vand. Vi er jo en gammel nation af sømænd og vikinger«.

Når stadig flere får altaner, bruger byens rum, og når stort set alle danskere er udendørs hver dag, hænger det ifølge Camilla van Deurs sammen med én ting: lykke.

»Undersøgelser har vist, at vi får det bedre, hvis vi kan se noget grønt«, fortæller hun. »Man har tre gange højere sandsynlighed for at udvikle stress, hvis man bor i en lejlighed uden altan, end hvis man bor i et hus med adgang til have. Det er da tankevækkende«, fortæller Camilla van Deurs, der i løbet af de seneste år selv har fået et hus med tilhørende have.

»Men jeg bruger faktisk ikke haven så meget. Jeg sidder på terrassen og nyder haven. På den måde ligner jeg de fleste andre danskere. Det er den første kvadratmeter lige uden for boligen, vi bruger allermest. Og det viser jo bare, at man egentlig ikke behøver en stor have. Man skal bare have mulighed for at kunne sætte sig ud en gang imellem«.

Haven er det bedste helle

I Jakob Hundborgs have er der både paradisæbletræer, roser, hortensiaer, stauder, efeu, et surbærtræ og bøgehække. Men her er ikke en eneste tot græs. Da haven blev lagt om i 2013, blev der lagt tegl fra Petersen Tegl på jorden, og så er der små bede i kanten.

»Græs er jo kedeligt. Det er bare nærmest dødt. Hvis jeg havde en stor have, ville jeg også lave det hele om til bede med flisebelægning«.

Kunne du tænke dig en større have?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, jeg kunne godt tænke mig at have det sådan, at jeg kunne gå en tur i haven. Den behøver ikke være større end 800 kvadratmeter eller 1.000, ha ha ha. Det ville være det ultimative, og så kunne man også have et drivhus«.

Bliver du lykkelig af at have en have?

»Ja, haven er det bedste helle. Og hvis man har været i haven hele dagen og kan spise derude om aftenen, er alt bare perfekt«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Haven, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden