FEST. Emil Thorup har ikke grønne fingre, men bruger i stedet sin gårdhave til fester.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

FEST. Emil Thorup har ikke grønne fingre, men bruger i stedet sin gårdhave til fester.

Haven

Emil Thorup: »Min gårdhave bliver mest brugt om natten«

Emil Thorup har dekoreret sin gårdhave den med kunstige planter, så han ikke skal på havearbejde.

Haven

Der kommer næsten ikke noget lys ned i min gårdhave. Jeg bor midt i København, og det er en lille plet mellem høje huse. Det første år efter at jeg flyttede ind i mit hus, brugte jeg den ikke en eneste gang. Ligesom en nordvendt altan, man aldrig går ud på.

Så begyndte jeg at bruge den til fester. Som et sted, hvor gæsterne kan ryge og hygge. Jeg er ret krakilsk, så jeg vil ikke have, at folk ryger indenfor. Her kan gæsterne gå lige udenfor, og det er ikke, som når man bor på 4. sal, og det splitter en fest op, at halvdelen står nede på gaden. Derfor har den virkelig faciliteret mange gode aftener.

Jeg har holdt hundredvis af fester, så selv om gårdhaven mest bliver brugt om natten, er den blevet brugt ret flittigt. For mig er det virkelig fantastisk, at mine gæster kan hygge sig derude.

Gårdhaven er kun 16 kvadratmeter, men det er stadig helt unikt at kunne bo midt inde i byen og samtidig have verdens mindste have. Det var udslagsgivende, da jeg fandt stedet. At kunne gå direkte udenfor fra mit hjem afliver den klaustrofobiske følelse, jeg kan have ved at bo i en storby. Når man er så omklamret, begynder man virkelig at sætte pris på sine åndehuller. Det her er mit frirum. Der er fuglefløjt derude, og man kan overhovedet ikke høre trafikken.

På den måde har jeg det rum, alle hungrer efter. Min egen oase i storbyen. Den kommer jeg aldrig af med, tror jeg. Jeg har også en tagterrasse ovenpå, men den er ikke helt så charmerende. Den er også lidt sværere at komme til, så jeg bruger den ikke så ofte. Gårdhaven kan man derimod bare gå lige ud i, og det er et ekstra space, som ligger i naturlig forlængelse af mit hjem. Det er også rart at have et udendørs område, som bare er mit.

Til gengæld var det et stort arbejde at omdanne den, da jeg først flyttede ind. Før boede her en børnefamilie, og der var en sandkasse derude, som kun kattene i gårdene brugte. Det var ret ulækkert, og jeg brugte mange penge og kræfter på at indrette den som et hyggeligt hjørne.

Der stod også et stort fuglebad af cement, som ikke virkede og bare blev mere og mere klamt. Jeg var ikke synderlig glad for det, men det var en del af andelsforeningen, og jeg måtte ikke fjerne det. Så en nat forsvandt det bare. Det var ikke mig, der fjernede det, men det mistænker min forening mig vist stadigvæk for.

Nu står der bare borde og stole derude, og der er masser af lys. Det er ret hyggeligt.

Jeg har holdt hundredvis af fester, så selv om gårdhaven mest bliver brugt om natten, er den blevet brugt ret flittigt

Jeg har også planter, men de er kunstige, så jeg ikke skal passe dem. Der er heller ikke noget græs, og det er så skønt. Jeg er ikke en, der drømmer om en have. Der er ikke noget værre end sådanne pligter. Derfor er jeg også glad for, at den ikke er større. Det ville jeg få helt stress af.

Jeg har prøvet at dyrke krydderurter, men de dør. Jeg har prøvet rigtig mange gange både indenfor og udenfor og virkelig gjort mit bedste. Men jeg må bare konstatere, at det simpelthen ikke går. Jeg har virkelig ikke grønne fingre.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Emilie Kleding Rasmussen og Haven, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden