havearbejde. Skoleelever får mere end bare afgrøder ud af at deltage i havearbejde, når de er med klassen i en skolehave.
Foto: Jesper Bækgaard

havearbejde. Skoleelever får mere end bare afgrøder ud af at deltage i havearbejde, når de er med klassen i en skolehave.

Haven

Skolehaver modvirker kræsenhed og mobning

Når klassen eller børnehaven arbejder i haven, opstår der nye relationer, og madmodet vokser.

Haven

Gulerødder, rødbeder, kartofler, majs, squash, græskar, chili, salat, løg, porrer, jordskokker, radiser, rabarber, hokkaido og havtorn. I disse uger tager skolehaver rundt om i hele landet hul på årets sæson, og når efteråret er omme, vil børn fra børnehaver og skoler i 20 kommuner have plantet, passet, høstet, sået, tilberedt og smagt en masse forskellige afgrøder, der kan dyrkes i danske haver.

Og det er ikke kun mætte maver og havekundskaber, børnene får med sig hjem, viser en ny rapport, som udkommer i dag. Professor i madkundskab ved Aarhus Universitet Karen Wistoft har forsket i effekterne af skolehaverne, og noget af det, der står tydeligt frem, er, at børns kræsenhed helt forsvinder, når de er i haverne, og de får mod på at smage nye madvarer. Samtidig fører havearbejdet og den fælles madlavning til, at der opstår nye relationer, og de børn, der normalt føler sig udenfor fællesskabet, oplever, at de får en anden status, når de er i skolehaven.

»De her effekter ser vi faktisk ikke andre steder, heller ikke i madkundskab i skolen. Det er noget helt særligt for skolehaverne«, forklarer Karen Wistoft.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er 10 år siden, den første skolehave åbnede på Krogerup Avlsgaard, hvor det store økologiske landbrug Aarstiderne holder til. Tanken var, at lokale skoleklasser og børnehaver kunne komme og få undervisning i at dyrke grøntsager og for en sæson passe deres egen have. Siden har konceptet udviklet sig med støtte fra Nordea Fonden, og nu tilbyder 20 kommuner landet over skolehave-forløb under navnet ’Haver til Maver’.

Når en klasse eller en børnehavegruppe melder sig til, så inkluderer det otte heldagsbesøg i skolehaven med nogle ugers mellemrum, hvor de gennemgår et tilrettelagt forløb med en haveunderviser og nogle steder også en kok eller en naturvejleder. De første gange sår de, efterhånden høster de, og hver gang laver børnene de fleste steder en eller anden form for mad på et bålkomfur af de afgrøder, de fremavler. De første gange kan det være af overvintrede grøntsager, som sidste års hold efterlod, men allerede på andet besøg er der ofte egen avl på menuen i form af for eksempel bønnespirer, karse eller andet, der ikke kræver ret lang tid i jorden.

Ejerskab til maden

Karen Wistofts forskning viser, at når det gælder det øgede madmod, så handler det om følelsen af ejerskab. Den mad, de laver i skolehaverne, har de fulgt fra frø til bord.

De tror, de har fri og leger, men i virkeligheden lærer de en hel masse.

»Det er ganske enkelt deres squash, som de selv har dyrket. Det er der en umiddelbar stolthed forbundet med, og sætninger som ’det kan jeg ikke lide’ eller ’adr’ er slet ikke noget, der kommer på banen i skolehaverne. Tværtimod får børnene mod på at smage på endnu mere og gerne noget helt nyt som for eksempel lilla kartofler, havtorn eller bolsjebeder«, fortæller Karen Wistoft.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det at være i haven er så sjovt og udfordrende, at de indgroede normer forsvinder - både, hvad angår kræsenhed, men også i de sociale relationer, uddyber hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mobberi forsvinder næsten fuldstændig, når børnene er i skolehaven. Undervisningen åbner op for samarbejde mellem børnene på en helt anden måde end traditionel skoleundervisning. Måske viser det sig, at den fagligt svage dreng er den bedste til at tænde op i udekomfuret, og det gør, at han får en ny rolle i flokken«, fortæller Karen Wistoft.

»Pludselig begynder de børn, der ellers ikke taler sammen, at tale sammen. Nye relationer og nye måder at være sammen på bliver dannet på kryds og tværs. Mange af de børn, jeg har interviewet, lægger også vægt på, at der er god tid til at løse konflikter eller problemer, hvis de opstår. I skolehaven er der ingen klokke, der ringer eller lærer og fag, der skifter«.

Styrker den sociale sammenhængskraft

Den oprindelige stifter og idémand bag skolehaverne er Søren Ejlersen, næstformand i aktieselskabet Aarstiderne. Han glæder sig over, at skolehaverne har så positiv indvirkning på børnene.

»Det er nogle kvaliteter, jeg ikke havde så meget fokus på, da jeg fik ideen og grundlagde konceptet. Dengang var det mest i frustration over, at madkundskab har så lille en plads på skoleskemaet i de fleste skoler, men det viser sig altså, at skolehaverne kan endnu mere«, siger han.

»Jeg kan kun opfordre til, at politikerne tager ved lære og ser, at den her type undervisning gør noget helt særligt for den sociale sammenhængskraft blandt børnene. De tror, de har fri og leger, men i virkeligheden lærer de en hel masse. Lad os få mere af det i folkeskolerne«.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Næsten halvdelen af de børn, der har gennemgået ’Haver til Maver-forløbet’, smager lystigt på ny mad derhjemme, rapporterer deres forældre, og knap halvdelen har også fået nye madlavningsfærdigheder. 56 procent af børnene er i øget trivsel på grund af skolehave-projektet, og 88 procent har ifølge deres forældre haft succesoplevelser i skolehaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Børn på alle klassetrin kan komme i skolehaverne, og mange kommuner tilbyder også, at børnehaver kan deltage. Cirka halvdelen af de børn, der kommer i skolehaverne, går på 4.-6. klassetrin. Karen Wistofts forskning koncentrerer sig om børn i skolealderen.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce