Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryge i sin have på Djursland.
Foto: Charlotte de la Fuente

Søren Ryge i sin have på Djursland.

Haven
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad vil du gøre, når du ikke kan passe haven mere? Søren Ryge svarer på de spørgsmål, læserne altid stiller ham

Kavalkade med 10 af de hyppigste spørgsmål fra læserne.

Haven
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I ferier og højtidsperioder er der ikke mange læsere, der skriver til brevkassen. Så derfor stiller jeg spørgsmålene selv – et lille udvalg af dem, jeg får hele tiden.

Hvor stor er din have?

Sådan cirka 5.000 kvadratmeter. Heraf dyrkes de 1.000 intensivt med køkkenhave og blomster, mens resten mest er birkelund, lidt blomsterbede, lidt klippet græs og masser af vild have.

Hvor meget tid bruger du i haven?

Det aner jeg ikke. Har aldrig taget tid på det. I april, maj og juni kan det være adskillige timer om dagen, resten af sommeren meget mindre og om vinteren næsten ingenting. Men jeg er derude hver dag – ofte uden at lave noget. Kigger bare, lytter og lugter. Nulrer rundt.

Har du hjælp i haven?

Min kone, Cathrine, hjælper med at klippe hæk. Bente hjælper et par dage om foråret, når det brænder mest på. Resten klarer jeg selv.

Dyrker du haven økologisk?

Nej, ikke efter bogen. Jeg bruger nemlig kunstgødning de få steder, hvor planterne ellers vil vokse for lidt eller for langsomt. Ca. 10 kilo NPK om året.

Hvem har planlagt haven?

Det grundlæggende med hække og træer blev lavet af min nu afdøde kone, Maj, for over 30 år siden. Resten har udviklet sig igennem årene.

Hvor har du lært alt det, du ved om haven?

Jeg har set et utal af haver og lært af dem. Jeg har læst og læst om haver og lært af det. Men jeg har først og fremmest selv har haft have i snart 50 år, og det er livslang læring. Især alt det, som ikke er lykkedes.

Hvad vil du gøre, når du ikke kan passe haven mere?

Det har jeg helt styr på. For det første vil jeg ikke flytte herfra, før jeg er tvunget til det. Enten på plejehjem, sygehus eller kirkegård. Hvis jeg inden da får en periode med nedsat førlighed og arbejdsevne, vil jeg anskaffe en elektrisk kørestol og køre rundt i haven med den. Jeg vil forhåbentlig også kunne køre rundt på min plænetraktor og klippe græs. Jeg vil hyre hjælp til at få klippet hækkene, og jeg vil lade køkkenhaven gro til i ukrudt og masser af vilde blomster. Jeg vil mest af alt sidde i stolen i timevis og bruge sanserne. Se, lugte, lytte. Det, som jeg allerede gør nu i stor stil.

Hvilke råd vil du give helt nye haveejere?

Få lavet en plan for haven af en havearkitekt. Sørg for gode hække, en køkkenhave, masser af blomster og mindst ét godt træ. Plant kun de planter, I godt kan lide.

Hvad er dine yndlingsblomster?

Der er mange. Valmuer, pæoner, morgenfruer, georginer, påskeklokker. Alt, som også kan bruges i buketter.

Hvad hedder din hund?

Den hedder YoYo, fordi den hopper op og ned hele tiden. Er af racen ruhåret foxterrier – samme slags som Tintins hund Terry.

YoYo har fået en julegave af Lene. Den er lidt flov over det, for alle griner ad den.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden