0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lige om lidt er landskabet fuldt af den vidunderlige mirabelles hvide blomster

I barndommen var mirabeller først og fremmest frugter, man plukkede i sensommeren. Nu er det hvidblomstrende træ blevet en velkommen forårsbebuder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Søren Ryge Petersen
Foto: Søren Ryge Petersen

Få dage efter at have bragt grenene ind, blomstrer mirabellen for fuld udblæsning.

Haven

Finere bliver det ikke. Man klipper en håndfuld grene af et træ ved vejen til Rønde, sætter dem i vand, når man kommer hjem, og to dage efter har man den yndigste hvide forårssky i stuen – midt i februar. ​​​​​​​​

Det er mirabellen, en af de mest almindelige buske-træer i det danske landskab. Overalt, hvor mennesker planter hegn og krat, er mirabellen en af de helt sikre. Vokser i enhver jord, bliver hverken for lille eller for stor. Giver godt med læ. Nem og billig at formere. Lige så trofast som tjørn, pil og el. Bruges desuden som grundstamme, når man poder blommer.

Og med et blomsterflor uden lige. Hele træet bliver hvidt af blomster, inden bladene springer ud, selv om det kun varer i alt for kort tid. Det plejer at ske i marts-april, og da opdager man, hvor mange mirabeller der er i Danmark. I år er den som så meget andet ekstremt tidligt på færde, og derfor kan man i disse dage tage lidt forår med sig hjem. Knopperne svulmer og afslører, at her vokser en mirabelle. På lune, beskyttede steder er den allerede sprunget ud. Selvfølgelig må man ikke klippe af dem uden tilladelse, hvis de vokser i haver og parker, men der er mirabeller overalt langs med danske landeveje, motorveje, på rastepladser, og her tillader jeg mig at opfatte dem som allemandseje ligesom anemoner og mælkebøtter.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere