0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spørg Søren Ryge: Måren smutter gennem kattelemmen og ind i køkkenet

Søren Ryge besvarer spørgsmål om det derude. Denne gang om en mår.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

En lavtsiddende kattelem - her i en dør, der ikke har noget med spørgsmålet at gøre - kan bruges af andre dyr end familiens kat.

Haven

K. Østerbye: De seneste dage har jeg haft et ret ubehageligt besøg om natten! Det drejer sig om måren, der er begyndt at gå gennem kattelemmen og tisse og skide inde i mit køkken! Har du erfaringer med, hvordan man kan jage hende væk fra territoriet? Er der lugte, hun ikke kan lide, som jeg så kunne smøre på kattelemmen? Det vil være svært at sætte en fælde op, som kattene ikke også vil gå i. Jeg er ikke ude på at slå hende ihjel, men få hende væk fra mit hus. Håber, du kan hjælpe.

Søren Ryge Petersen: Det er da fantastisk! Jeg har fået utallige henvendelser om mår, på loftet, i hønsegården og i diverse sommerhuse, hvor de larmer og ødelægger isoleringen. Men at den går igennem kattelemmen og helt ind i køkkenet, det slår alt. Hvis det var hos mig, ville jeg en aften evakuere familien og kattene og sætte mig med jagtgeværet med udsigt til kattelemmen. Skyde bæstet og døren med et mesterskud, i samme øjeblik den viste sig.

Den slags gør du ikke, men jeg vil alligevel foreslå, at du får fat i en mårfælde (eller kontakter de lokale jægere, der altid kan hjælpe med den slags) og sætter den op i køkkenet. Måren er nem at fange i fælde, og når det er sket, sender du bud efter jægeren, som sørger for resten. Om han skyder den eller slipper den fri, må blive hans egen sag. Dengang jeg fangede en mår første gang, var jeg stadig dyrevenlig og kørte den 10 kilometer væk til en skov og slap den fri. Dagen efter var den tilbage ved mit hønsehus igen. Held og lykke.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts