0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryge: Derfor strutter min persille ekstra godt i år

Søren Ryge svarer på spørgsmål fra læserne. Denne gang om persille.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marie Hald
Foto: Marie Hald

Brug masser af persille, lød Søren Ryges råd til persillesovsen i sidste uge.

Haven

Flemming Jørgensen: Når man i gamle dage købte et brev med gulerodsfrø, fulgte der et lille brev med gift med, som man skulle bejdse frøene med for at undgå gulerodslarver. Sådan er det ikke mere! Vi har ikke held med at dyrke persille. På friland visner de, og i år har vi prøvet at dyrke i potter og med frisk planteskolejord. Resultatet er det samme sørgelige: Persillen visner. Når jeg ser dine persillerækker og ser dig skrive »struttende persille« i Lørdagsliv 25. juli, tænker jeg: Hvad gør du for dette resultat, og hvad gør jeg forkert?

Søren Ryge Petersen: Du har ret. Min persillerække er så flot i år, at jeg har pralet med den både her i avisen og på tv. Men du er ikke den eneste, der fortæller om, at persillen visner i utide, og jeg har da også prøvet det selv. Det er altid gulerodsfluen, der driller. Dens larver gnaver i rødderne på gulerødder og persille.

Gulerødderne bliver ødelagt af ’orm i gulerødder’, og persillen går ud. Det er næsten umuligt at bekæmpe den lille dumme flue, der ovenikøbet får flere generationer i løbet af sommeren. Den kommer jo flyvende fra andre steder med gulerødder og lægger sine æg i jorden lige ved gulerødderne. Den gode gamle gift er forbudt, så vi kan kun håbe på, at det bliver et godt persilleår uden fluer. Sådan et har jeg, og derfor praler jeg med den. Plukker en stor dusk hver dag og forærer væk til højre og venstre i stedet for blomster. En vigtig tilføjelse: Min persillerække har fået godt med gødning, NPK – ligesom kartoflerne. Ellers ville den ikke strutte.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts