0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryge: »Når jeg går aftentur på min markvej, møder jeg dem i stor stil og har derfor altid kniven fremme«

Læsernes sommer har været fryd og gammen, lyder det til, men i Ryges have på Djursland står plagerne i kø.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
Haven

Kalendersommeren er forbi, og set fra Lørdagslivs side om have og natur har den været usædvanlig, for der har næsten ikke været nogen klager fra læserne. Ikke et eneste brev om dræbersnegle, ingen mosegrise, ingen visne blade og slet ikke corona. Jo, der har da været et enkelt råddent æble og masser af myrer, men ellers har havefolkets sommer tilsyneladende været fryd og gammen.

Den går jo ikke! Så må jeg selv i gang!

Først dræbersneglene. Dem har jeg igennem årene forsøgt at holde væk fra brevkassen, fordi jeg ikke ved noget om dem. Jeg har aldrig haft dræbersnegle i min 5.000 kvadratmeter store have.

Nu er de kommet. Jeg har mast hele 4 styk inden for de sidste uger. Og når jeg går aftentur på min markvej, møder jeg dem i stor stil og har derfor altid kniven fremme. Forleden aften (efter regnvejr) blev det til 22 halshuggede dræbersnegle, inden jeg var hjemme igen, for jeg tæller dem jo. Kigger ikke efter fugle på himlen, men efter snegle på jorden. Og føler en sær tilfredshed ved at skære dem midt over. Er ved at blive ramt af det dræbersneglesyndrom, der har plaget danske haveejere i snart mange år. Hermed undskyld til de mange, som jeg bare har svaret med et arrogant ’det ved jeg ikke noget om’.

Forleden aften (efter regnvejr) blev det til 22 halshuggede dræbersnegle

Muldvarpe og mosegrise derimod ved jeg alt om. Er ekspert. Men denne sommer har drillet. Der er muldvarpeskud overalt, og jeg har kun fanget tre. I de sidste par uger har jeg haft fire fælder aktiveret døgnet rundt, men de vil ikke gå i dem, de bæster. Kravler under, kravler ved siden af, kravler tilbage. Øv, øv, øv!

Midt i august kom der hedebølge, føj for den! Både Cathrine og jeg hader varme over 25 grader og jamrede til hinanden i dage og nætter. Det var samtidig med, at vore 1.000 gladiolus begyndte at blomstre, og de sprang ud, så det kunne ses på månen. Men allerede dagen efter begyndte de at visne. De fik simpelthen hedeslag, mente jeg, mens Cathrine påstod, at de manglede vand. Så skændtes vi også om det.

Men der kom ét brev til brevkassen i sidste uge, der fik alle sorger til at forsvinde. Det var i anledning af et spørgsmål om en mærkelig spade med et smukt hul i – hvad var den brugt til? Vi fandt ud af, at den havde været brugt til at røre mørtel i en balje, og det fik Michael til tasterne. Han har været murerarbejdsmand i hele sit liv, 40 år, og ville bare fortælle, at sådan en spade havde han brugt mange gange, for det var altid folk af hans slags, der blandede mørtel i baljerne, og at være murerarbejdsmand var et fag med mange stolte traditioner. Med venlig hilsen Michael Liesk, murerarbejdsmand af Guds nåde, på pladserne kaldet Lusk.

Tak for det, Lusk – smukkere og mere værdigt kan et livsværk ikke beskrives.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts