0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ryges klumme: Under septembers sorte marker gemmer sig næste års blomsterpragt

Landet skifter farve, når bønderne pløjer, harver og gør klar til næste år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Haven

Det er september, og høsten er i hus. Halvdelen af Danmark skifter farve i denne måned – fra grønt og gult til gråt og sort, for landmændene er i fuld gang med at forberede jorden til næste omgang, og en stor del af afgrøderne sås allerede nu.

Det bør høre med til dansk basisviden for alle, at man – uanset om man bor i by eller på land – ved, hvad de danske marker bruges til. Alle kan jo se dem, når de kører igennem landet, og lige nu er der en masse marker, der er helt sorte. De er pløjet og harvet og revet og tromlet på det flotteste, og på nogle af dem kan man allerede nu se en ny afgrøde, der spirer frem.

Det er rapsen. Alle kender rapsmarkerne. I maj blomstrer de så gult, at det er en fornøjelse for enhver, og det er en grundregel, at raps skal sås senest 25. august for at give godt udbytte.

Landmændene er glade for raps. Ved en god høst skæpper den lige så meget i kassen som en hvedemark, men det betyder ikke, at man bare kan så raps, så meget man lyster. Højst hvert 6. år på samme jord – ellers kan der komme angreb af ødelæggende sygdomme.

En anden god ting at vide: Det traditionelle landbrug er til stigende debat, fordi så stor en del af afgrøderne bruges til at fodre dyr i stedet for mennesker. Det er ikke bæredygtigt. Kødforbruget er under anklage, og vegetarerne har kronede dage.

I den debat klarer rapsen frisag, for den bruges direkte til menneskeføde. Rapsolien er det gode, hjemmedyrkede alternativ til de andre importerede madolier, oliven, solsikker, oliepalme, soja m.v., og sidste skrig er, at man også kan putte noget af det i det brændstof, der får vore biler til at køre. Desuden går intet til spilde, når man laver rapsolie. Restproduktet, kaldet rapskager, indeholder en masse protein, og det får husdyrene lov til at æde.

Og det var altså bare det, som enhver dansker bør vide, når vi endnu engang diskuterer, hvad lille Danmark skal bruges til. Landbrugsjorden fylder to tredjedele, og det vil den blive ved med. De mange forslag om at lave mere natur er en smuk utopi. Men hvad vi dyrker, og hvordan vi dyrker, er under konstant forandring og styres af markedet frem for alt – priser, udbud og efterspørgsel. Alt græsset og majsen er til køerne, smør, mælk og kød. Langt det meste af kornet er til grisene og kyllingerne, kød, kød og atter kød. Mens de marker, der netop nu ligger som sorte tavl i landskabets mosaik, er raps, der har været dyrket omkring Middelhavet i flere tusinde år, men også vokser fint på vore breddegrader. Om ni måneder blomstrer den. Små 200.000 hektar med gult – lige så meget som hele Lolland-Falster.


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts