0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udeliv: Solsorteæbler

Lad endelig de faldne æbler ligge, for de er en daglig glæde for solsortene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Pedersen
Foto: Mads Pedersen
Haven

Fuglene igen – den store, dejlige daglige glæde! Lige nu er det lidt småt, men solsortene er der mere end nogensinde, for yngletiden er forbi, og så ophæves de normale stridigheder om territoriet. Når jeg kigger ud ad vinduet, kan jeg som regel se mindst ti af de sorte fugle, der hopper rundt i min grønne udsigt og storhygger sig med de æbler, jeg har smidt ud til dem, og det er det, jeg vil minde om denne lørdag.

Forleden skrev jeg om bladene, som man endelig skal beholde i haven. Nu er det æblernes tur. Der ligger jo millioner af nedfaldsæbler overalt i danske haver. En del bliver samlet og spist af mennesker. En anden del bliver samlet og lavet til most – meget populært. Men hovedparten får lov til at blive liggende, og bliv endelig ved med det, for solsortene elsker dem. At rive dem sammen og smide dem på komposten er fjolleri, for de gør ingen skade, tværtimod. Jeg samler dog jævnligt en spandfuld sammen og smider dem ud på min grønne gårdsplads, for så kan jeg sidde og holde øje med de smukke fugle og deres æblespiseri, hvilket er dybt underholdende.

Det er fantastisk med den solsort. Engang var den en sky fugl, der levede sit liv i skoven. Nu har den bredt sig til over det hele, selv midt i de største byer, for den er ikke bange for mennesker og kan altid finde en have eller park med en græsplæne, der er fyldt med de orme og larver, den lever af i yngletiden. Den kan også altid finde et sted til reden, der bygges overalt og ofte så synligt, at både mennesker og skader kan finde dem. Ufattelig mange solsortereder plyndres af skader, krager og katte, men pyt med det, for den bygger bare en ny rede og starter forfra, igen og igen. Solsorten er på toptilisten over Danmarks mest almindelige ynglefugle, og intet tyder på tilbagegang. Til overflod synger den smukkest af alle, og det er ikke uden grund, at solsorten hører til de mest citerede fugle i i poesiens verden, »Blackbird, singing in the dead of night«, som det lød fra The Beatles.

Jo, jeg beklager, men der er én mindre i dag på min matrikel, og jeg så det ske. For en time siden blev æblefesten brat afbrudt, da spurvehøgen kom susende lavt over marken, ind over hækken og bang! Den ramte sit mål præcist, som et missil fra en drone, og den udvalgte solsort døde øjeblikkeligt, mens resten flagrede skrigende væk. Spurvehøgen sad i et halvt minut på den døde solsort og begyndte at plukke fjerene af, men så fik den øje på mig igennem vinduet, da jeg ville fotografere, og så fløj den med sit bytte. Det er et par timer siden, og der har ikke været en solsort på gårdspladsen siden. Heller ingen musvitter på foderbrættet og heller ingen høns, for et rovfugleangreb ses og høres omgående af alle andre fugle, der advarer hinanden og går i flyverskjul resten af dagen.

Men husk solsorteæblerne alligevel. Det er deres livret, og der er adskillige millioner solsorte i lille Danmark. Nok til alle.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter