0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryge: Første november blev jeg nærmest overfaldet af en bisværm

Om efteråret blomstrer vedbenden, og det får tusinder af bier ud af vinterhiet for at mæske sig i nektaren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Søren Ryge Petersen
Foto: Søren Ryge Petersen

Selv om efeuens blomster ikke er overdådige, får selv sovende bier hurtigt færten af blomsternes nektar.

Haven

I dag, søndag 1. november, var det lunt, og da solen også kom frem, og jeg sad ude med søndagsavisen, blev jeg næsten overfaldet af bier, ægte honningbier fra bistaderne nede i haven.

Nej, det var ikke mig, de var ude efter, det var bare min syltetøjsmad, der forvirrede dem; det var årets sidste træk, mine efeu, der blomstrer så smukt og stort på staldens gavl og i elletræerne som aldrig før.

Det kræver en nærmere forklaring, som de fleste ikke kender. At efeu (også kaldet vedbend) i de første mange år har de velkendte lappede blade, store eller små, og kravler rundt på jorden eller opad, hvis der er noget at kravle på. Men efter 8-10 år bliver den voksen, og så holder den op med at klatre. Grenene står nærmest vandret ud fra muren eller træet, bladene er hele, og … den blomstrer. Og det er nu, om efteråret. Blomsterne ser ikke ud af noget særligt, har ingen farve, men er samlet i små grøngule skærme i store mængder.

Og tænk, de indeholder masser af nektar, honning, og den slags går ikke til spilde. Selv om bierne for længst er gået i vinterhi og lever af det, de har samlet i løbet af sommeren (eller det sukker, de har fået af biavlerne i bytte for honningen), så har de stadig spejdere ude, når vejret ikke er alt for koldt og vådt, og en dag kom de hjem til familien og fortalte om vedbenden oppe på staldgavlen, hvorpå hundreder, tusinder af bier tog på årets sidste flyvetur, et såkaldt målrettet træk, og mæskede sig i vedbendblomsterne. Sådan fungerer bifamilierne nemlig. Meget af tiden flyver de lidt tilfældigt rundt og leder efter pollen og nektar i diverse tamme og vilde blomster; men når der er meget på samme sted, når krokus blomstrer i en hel park, eller pilehegnet, millioner af mælkebøtter, alleer af lindetræer, gigantiske rapsmarker, lyngen på de sidste rester af heden – så er der målrettet bitræk, og så kan der på kort tid samles så meget honning, at den får sin helt egen smag, konsistens og farve.

Der er ikke så mange vedbend i Danmark, at der kan laves vedbendhonning. Men bierne er stormet frem i folkets hjerter og bevidsthed. De er en vigtig del af naturens livsvigtige diversitet og er kommet på skemaet selv i folkeskolens mindste klasser. Nu kan (bedste)forældrene hjælpe med. Tag børnene med ud, og vis dem efeuens blomster. Og fortæl dem, at de er lige så vigtige for bierne som alle de vilde blomster, vi skal passe på og have mange flere af. Måske får de endda øje på en bi. I november, årets længste måned.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts