0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryge undrer sig: Sørgende svanepar og morderiske blishøns. Hvad bliver det næste?

Søren Ryge besvarer spørgsmål om haven og naturen. Denne gang to spørgsmål om døde fugle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Hvorfor våger et svanepar over deres døde unge, og hvad får blishøns til at dræbe en artsfælle. Fugles følelsesliv får atter læserne til at spørge.

Haven

Finn Claussen: For nogle år siden fortalte nogle venner om en tragisk hændelse efter en runde på den dyrerige golfbane i Sorø Golfklub. En blishøne var blevet ramt af en golfbold og havde brækket en vinge. Den søgte ned til vandet og blev mødt af flokken, der kollektivt druknede den sårede blishøne. Er det medlidenhedsdrab eller en sikkerhedsforanstaltning for at undgå at tiltrække sultne fjender?

Claus Hald: Jeg bor midt i København ved Søerne. I midten af februar, da kulden satte ind, døde en svaneunge. De svaner, jeg tror er forældrene, har stået ved liget dag og nat – der har hele tiden været minimum én af forældrene tæt på liget. Det er først i går, hvor isen smeltede og ungen sank til bunds, at forældrene svømmede væk.

Søren Ryge Petersen: Endnu et par gode eksempler på fuglenes følelsesliv. Svanen er den smukke udgave, lige til H.C. Andersen, blishønen den grimme. Og endnu en gang kan kloge hoveder byde på, hvad der får fuglene til at reagere, som de gør. Jeg har opgivet.

Er kun helt sikker på, at den slags aldrig vil blive videnskabeligt bevist, hvorimod det nu ligger helt klart, at landets golfspillere udgør en trussel mod det danske fugleliv. Forleden hørte vi om en måge, der blev ramt af en golfkugle og faldt til jorden, men overlevede takket være gode mågevenner. Og nu en blishøne, der kom skrækkeligt af dage. Hvad bliver det næste?

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere