0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryge: Hvorfor fejrer vi ikke en af de vigtigste mærkedage?

Et smukt pilehegn om køkkenhaven og ny gynge i elletræet markerer jævndøgnet og dermed overgangen til den lyse årstid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ilan Brender
Foto: Ilan Brender

Foråret er her med lys og vækst. Og 20. marts var dag og nat nøjagtig lige lange.

Haven

Jeg læste tre aviser sidste lørdag og to om søndagen, men ikke et ord om det vigtigste. At det var en af årets store mærkedage, for det var jævndøgn, endda forårsjævndøgn. Den 20. marts var dag og nat nøjagtig lige lange, og dermed siger vi endeligt farvel til det skrækkelige, kolde, mørke og våde vinterhalvår og begynder på den yndige og frydefulde sommertid i al sin herlighed.

Sådan har jeg det i hvert fald, og derfor fejrede vi jævndøgn ved at flette det smukkeste pilehegn omkring den del af køkkenhaven, som Fahrudin, min haveven fra Bosnien, dyrkede for mange år siden, og Jonas, papsvigersøn får lov til at dyrke i år. Vi gik også en tur med yngste barnebarn Vera i barnevognen, og hendes far Malthe fik øje på fire vipstjerter på marken. De er vigtige, fordi barnebarn Alfred fylder 12 om en uge og blev født, da vipstjerten kom i Jylland.

Vi hængte også en ny, fantastisk gynge op i elletræet, og jeg plukkede en stor buket dorothealiljer til frokostbordet. Om søndagen var der solskin, og da tog bierne (vi har tre bistader i haven) på den helt store forårstur. De tumlede rundt i krokus og vintergækker og fyldte luften med summelyd, der har en helt bestemt tonehøjde, jeg ikke kan bestemme, fordi jeg ikke har absolut gehør. Det siges, at kun 1 ud af 10.000 ejer den forunderlige gave. Desuden var der mindst 10 styk knaldgule vortemælk, der sprang ud med lydløse blop, mens jeg kiggede på dem. Alt sammen, fordi solen var oppe i 12 timer den dag.

Vi fejrer midvinter og midsommer, jul og sankthans, i stor og larmende stil – det har mennesker gjort altid. Hvorimod jævndøgnet forbigås med stilhed, selv om det markerer den årstid, der i vores del af verden er ensbetydende med grundlaget for alt liv, vækst og blomstring. Det sker med stor sikkerhed igen i år, helt uafhængigt af corona, test og vacciner, klimakriser og online mig her og der, hvilket jeg altså gerne vil minde om, fordi jeg er ved at blive kvalt i mediernes daglige jammer over næsten alt.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere