0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryges klumme: Små hvide ukrudter pynter i plænen

En tæt måtte af græs, klippet eller uklippet, hindrer vilde blomster i at spire. Bellis er en undtagelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Drømmen om vilde blomster i en uklippet plæne kræver tålmodighed.

Haven

Så har jeg hørt den med. At den yndige bellis, tusindfryd, som englænderne kalder Days Eye, dagens øje, og derefter forkortede til DaisY og videre igen til Daisy – at den bliver kaldt små hvide ukrudter.

Det er Karen Lykke Jacobsen, der har skrevet kort og kontant til Lørdagsliv: »Vi har flere gange prøvet at lade forholdsvis store områder være uklippede i plænen, men der kommer ikke noget andet op end græs og virkeligt små og spredte hvide ukrudter. Har du glemt at skrive, at man evt. skal så noget, eller hvad tror du er årsagen? Vi bor på landet med gammel landbohave med frugttræer«.

Jeg protesterer! Bellis er en af de sødeste vilde blomster, vi har, perfekt til blomsterkranse i håret, Karen. Den trives endda i klippet græs, fordi dens blade går under kniven. Hver forsommer har jeg store områder græs, som jeg ikke klipper, fordi de er fyldt med blomstrende tusindfryd, som ikke går under kniven.

Men i øvrigt har du ret. Når man lader være med at klippe en græsplæne, kommer der ikke automatisk blomster i stedet for. Græsset er der jo stadig, men får bare lov til at vokse og blomstre, hvilket altså ser meget pænt ud, synes jeg. Men en tæt måtte af græs, klippet eller uklippet, forhindrer effektivt de fleste vilde blomster i at spire, og hvis du sår blomsterfrø ud, er det omsonst. Frøene kommer slet ikke ned til jorden, og hvis de gør det og spirer, bliver de kvalt af græsset. Sagt på en anden måde: Hvis man vil have mange blomster i et område i stedet for græs, skal græsset fjernes først.

Eller man skal være tålmodig, for noget sker der. Ud over hvidt ukrudt og mælkebøtter vil der som regel også dukke vild kørvel op, for den er overalt. Måske brændenælder. Måske lidt pragtstjerner. Hvis du ydermere går en lille tur og får øje på andre pæne vilde blomster i grøftekanten, kan du også høste frø af dem, når de er modne, og sprede dem imellem dine æbletræer, hvorpå nogle af dem måske får fodfæste. Det er en lang proces – noget helt andet end at så eller plante sommerblomster i sort jord.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere