0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Meget mystisk! Hvor bliver alle de døde dyr og fugle af?

Søren Ryge Petersen svarer på spørgsmål om have og natur. Denne gang om døde fugle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kåre Viemose
Arkivfoto: Kåre Viemose

Et dødt dyr som denne trafikdræbte ræv får ikke lov til at ligge urørt hen ret længe.

Haven

Jette Davidsen: Vi er to veninder i København, der jævnligt mødes og går tur sammen her i coronatiden. Forleden kom vi til at tale om, at man aldrig ser døde fugle ligge nogen steder. Hvad bliver der mon af dem?

Ved du noget om det? Vi tænkte, at vi kunne skrive til dig og spørge. Du ved så mange ting.

Søren Ryge Petersen: Ja, det ved jeg noget om. Ikke fordi jeg har læst det eller forsket i det, men fordi jeg bare kan regne det ud. For alle de fugle – og mus og rotter og ræve og rådyr og alle andre vilde dyr – der dør, bliver jo ikke liggende, uanset hvordan og hvor de dør. Langt de fleste bliver simpelthen spist.

En hel stribe større fugle og mindre rovdyr er ådselædere i stor stil og afsøger konstant hver kvadratmeter dansk jord for noget spiseligt, f.eks. døde fugle. Ræv, mår, mink og katte er eksperter. Krager, skader, måger også. Musvåger og glenter kan se en død musvit på mange hundrede meters afstand og æder den.

Alle kender det fra de trafikdræbte dyr ved vore veje. De får sjældent lov til at ligge længe, før de store fugle er på pletten, og langs med vore jernbaner betyder det, at alt for mange musvåger bliver dræbt af forbikørende tog i høj fart. For togene slår mange rådyr og andet ihjel, og når musvågerne så sidder og hakker i de døde dyr, bliver de selv ofre for trafikdøden.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere