Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gevækster. De røde hår er galler. Det skyldes galhvepse, der om foråret har lagt æg i nye blade. Privatfoto

Gevækster. De røde hår er galler. Det skyldes galhvepse, der om foråret har lagt æg i nye blade. Privatfoto

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryges brevkasse: Hvorfår har min klatrerose fået hår?

Haveeksperten Søren Ryge Petersen besvarer læsernes spørsgmål. Denne gang handeler det om mystiske, men meget flotte gevækster, på roser.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra læser Malthe Larsen Her i august opdagede jeg nogle flotte røde gevækster/hår på vores gamle klatrerose i sommerhuset. Jeg har aldrig før set noget lignende og undrer mig over, hvad det kan være. Det er kun denne ene gren, der er angrebet.

LÆS ARTIKEL

Svar

Du har ret – det ser meget mærkeligt ud, og når man ser de underlige gevækster, vil man naturligvis vide, hvad det skyldes. Jeg ved det, fordi jeg har Den grønne Bog, og den er så udførlig, at jeg citerer direkte fra den: »Bedeguar-galhveps er årsag til, at der på skud af vilde roser optræder centimeterstore, stærkt fligede eller frynsede galler. De er ofte grønne eller purpurfarvede og kaldes fra gammel tid for Bedeguar eller Mosgaller. Galhvepsene kommer frem om foråret for at lægge æg i nye blade, lige før de har foldet sig helt ud. Da der åbenbart ikke findes hanner, foregår formeringen derfor parthenogenetisk, altså uden forudgående befrugtning. Insekterne er på en eller anden måde i stand til at påvirke den videre vækst af bladene på en sådan måde, at de danner en mængde små kamre, hvor larverne kan udvikle sig til nye galhvepse. Angrebet er ikke almindeligt, og det må opfattes som en kuriositet og slet ikke som et problem«.

LÆS ARTIKEL Så blev vi så meget klogere. Tilbage står det virkelige mysterium: Hvorfra kommer det mærkelig ord ’bedeguar’? Mine bøger vil ikke hjælpe, så derfor spørger jeg læserne, eftersom det er mig stærkt imod at bruge ord i disse spalter, som ikke har en naturlig forklaring. Søren Ryge Petersen NB: Kom i sidste øjeblik i tanker om, at der er noget, der hedder Google på nettet. Slog ordet ’bedeguar’ op og blev lidt klogere. At det er direkte oversat fra fransk, hvor det hedder ’bédégar’. Og der findes en persisk form ’bad-awar’, som skulle betyde noget med ’vindblæst’. Mine etymologiske tilbøjeligheder er dog ikke tilfredsstillet, så jeg håber stadig på, at en sprogkyndig vil forbarme sig.





Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden