0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ryge: Buksbomhække graves op overalt

Svampesygdom har ifølge ekspert bredt sig meget voldsomt i den forgangne sommer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
IBEN THOMSEN
Foto: IBEN THOMSEN

Nyt angreb. Assistens Kirkegård på Nørrebro i København er ramt af den nye svampesygdom Cylindrocladium buxicola. Derfor har gartnerne i november i år gravet samtlige buksbomhække op i et område af kirkegården, samtidig med at de lagde nye kantsten. De har også været i gang et par andre steder på Assistens. Svampesygdommen har endnu ikke fået et dansk navn. Foto: Iben M. Thomsen

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tredje lørdag i træk, beklager! Men historien om de syge buksbom har trukket dybe spor i danskernes have-plante-bevidsthed, og derfor skal den følges anstændigt til dørs.

Sidst har Iben M. Thomsen meldt sig på banen. Hun er seniorrådgiver på Forskningscenter for Skov og Landskab på Københavns Universitet, og så kan det næsten ikke blive finere og mere kompetent. Hun påstår også, at hun læser havebrevkassen i Politiken om lørdagen som det første, og at hun har fulgt levende med i historierne om syge buksbom.

Det bedste er, at hun ikke har fundet fejl eller mangler i min fremstilling. Jeg har bestået! Pyha!

Efterfølgende har Iben Thomsen sendt mig en masse materiale om emnet, der ikke ændrer væsentligt ved det allerede nævnte, bortset fra at det næsten er endnu værre! Den nye svampesygdom Cylindrocladium buxicola har bredt sig voldsomt i den forgangne sommer, formodentlig på grund af det regnfulde vejr, og den optræder nu overalt i landet.

Det er især parker og kirkegårde, der rapporterer om ulykkerne, og fælles for dem er, at man graver hække op i stor stil, kører dem på forbrænding og planter nye hække af noget andet end buksbom. Sygdommen har været kendt i England siden 1994. I 2000 kom den til kontinentet, og i sensommeren 2010 begyndte den for alvor herhjemme.

Men der var også problemer med buksbom inden da. Man har længe kendt en anden svampesygdom, der endda har fået et dansk navn, buksbomgrentørre. Den får også bladene til at blive brune og gule og derefter visne, og den er lige så dødelig som ovennævnte, smitter bare ikke så voldsomt.

Ved nærmere eftersyn er det måske denne sygdom, mine egne buksbom er ramt af, men det gør ingen forskel: Når de er angrebet, er der ikke andet at gøre end at klippe de visne grene af og brænde dem. Dog er det en god idé at gøre saksen ren, inden man bruger den på andre buksbom. En blanding af klor og vand er udmærket.

Hermed slut med buksbom for nu. Vi vil have julefred!

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu