Eventyrlig. Basilikumplanten har fået sjældent besøg af en silkesnylter. Privatfoto

Eventyrlig. Basilikumplanten har fået sjældent besøg af en silkesnylter. Privatfoto

Søren Ryge

Ryges brevkasse: Sjælden snylter omslynger basilikum

En læsers basilikum er blevet omslynget, men af hvad?

Søren Ryge

John Bredahl: Jeg og min kønne hustru har ofte haft en basilikum stående i vort vindue til anvendelse i maden. Men aldrig har vi set, at disse er blevet så omslynget som denne på billedet.

Man skulle tro, det var en kaprifolie i miniatureformat.

LÆS ARTIKEL

Ved du, hvad det er, der omklamrer basilikummen?

Søren Ryge Petersen:

Det er meget spændende. Først var jeg også totalt mystificeret, men så var der en lille botanisk klokke, der ringede langt nede i erindringen.

Noget med silke – ikke silke fra Kina, men en eller anden mystisk slyngplante, der hedder nældesilke. Jeg har aldrig set den, men set billeder af den for 30-50 år siden.

Derefter den spændende opklaring på god, gammeldags maner med bøger og telefon. Også nogle ekstra spørgsmål til John Bredahl, der kunne bekræfte, at de tynde stængler ikke kommer op af jorden, men ud af basilikumplanten. Bingo! Hør bare, aldrig nævnt før i Politiken:

LÆS OGSÅ

Det er silkefamilien, Cuscutaceae, og den har altså intet med silkelarver og silkestof at gøre.

Det er snyltere, som ganske vist spirer på jorden og får en lille rod, men derefter skal de finde en værtsplante, som de kan sno sig op ad. Så sender de nogle sugeorganer ind i værtsplanten og mister jordforbindelsen.

Vi kender det fra mistelten. De består kun af tynde stængler, der på et tidspunkt får blomster.

Når værtsplanten visner, dør silkeplanten også, men frøene ligger i jorden og spirer næste forår. Der findes en del arter af silke, men herhjemme er nældesilke mest almindelig.

Den snylter især på den store brændenælde, på humle og på bynke, men kan vokse på mange andre planter også.

Det er sikkert den, hvis frø af uransagelige grunde er havnet i det gartneri, hvor man laver basilikumplanter, og så er rejst til Brønshøj og nu til Politiken.

Den er sjælden. Betragt den som et lille botanisk eventyr, og vær ikke bange. I ældre tid var den et anset lægemiddel mod forstoppelse, vattersot og gulsot, så der sker ikke noget ved, at der kommer lidt silke i pestoen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce