Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vitaminrig. Kvan, der indeholder C-vitaminer, var næsten det eneste grønne, der kunne høstes i større mængder på Grønland, Island og Færøerne. Privatfoto

Vitaminrig. Kvan, der indeholder C-vitaminer, var næsten det eneste grønne, der kunne høstes i større mængder på Grønland, Island og Færøerne. Privatfoto

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryge: Livsvigtig kvan vokser villigt

Hvad er kvan, og hvordan tilbereder man det? Læs med her.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra Jeremy Watts, Vorbasse:

Et kvanfrø fik lov at spire sammen med nogle bønner i en kapilærkasse i et solrigt hjørne; og sikke fint, planten åbenbart har befundet sig. Bønnerne blev hurtigt overmandet.

Jeg forstår godt, at planten har givet godt med vitaminer i vintermånederne på bl.a. Færøerne og Grønland. Men har man brugt den herhjemme? Og kender du en god måde at tilberede den på?

LÆS ARTIKEL

Søren Ryge Petersen:

Det er vistnok første gang, at kvan nævnes i disse spalter, og foreløbig har jeg brugt to timer på at læse om kvan for at kunne svare på dit spørgsmål.

Du åbner jo for en guldgrube af spændende historie, der går helt tilbage til middelalderen. I Grønland, Island og på Færøerne har den simpelthen været livsvigtig, fordi den stort set var den eneste ’grøntsag’, man kunne høste i større mængder, og dens indhold af C-vitamin har været kendt og værdsat, længe inden vitaminerne blev opfundet.

LÆS OGSÅ

Derfor har man spist kvan, især stænglerne, på alle måder, og jeg tror ikke, at nogen af dem kan vinde indpas i vor tids køkken, for grundlæggende smager den ikke særlig godt. Men jeg er sikker på, at de serverer kvan på Noma, og Camilla Plum har en opskrift på kandiserede kvanstilke, som man stadig laver dem i Sydeuropa. Desuden findes der kvansnaps, og den indgår som vigtig ingrediens i likøren Chartreuse.

Selv har jeg ikke smagt den, men haft den i haven flere gange, fordi den minder mig om Færøerne. Det var især kirkegården på Mykines, der gjorde dybt indtryk, for den var simpelthen en stor, grøn skov af kvan, der skjulte alle de gamle gravsten hele sommeren.

Til sidst navnet, det latinske, Angelica archangelica. Engel ærkeengel. Det hentyder til et gammelt sagn om, at selve ærkeenglen Gabriel skulle have gjort menneskene opmærksom på denne plantes fantastiske egenskaber.

PS: Har lige fået en ny bog ind ad døren, ’Danmarks vilde lægeplanter’, hvor kvanen naturligvis er nævnt. Vil blot citere de to sidste afsnit:

»Et klinisk forsøg har undersøgt effekten af et bladekstrakt af kvan på nattetisseri hos midaldrende og ældre mænd. Forsøget viste, at daglig indtagelse af kvanekstrakt kunne nedsætte frekvensen af nattetisseri, når årsagen var formindsket blærekapacitet«.

»Furanokumarinerne i kvan gør huden følsom over for uv-stråler, således at direkte sollys kan medføre udslæt og misfarvning.

Hudirritation kan opstå ved både indtagelse og direkte berøring af planten. Solbadning bør derfor undgås sideløbende med indtagelse af kvanrod«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden