Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

rottejæger. Lækatten tager normalt ikke høns, men lever af blandt andet mus og rotter. I dette tilfælde får den alligevel skylden for at have aflivet den ene høne, formentlig under en rottejagt. Arkivfoto: Derek Parker

rottejæger. Lækatten tager normalt ikke høns, men lever af blandt andet mus og rotter. I dette tilfælde får den alligevel skylden for at have aflivet den ene høne, formentlig under en rottejagt. Arkivfoto: Derek Parker

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Ryge: Mordet i hønsegården er opklaret

Søren Ryge må lege detektiv for at svare læser på hvilket dyr der har været på spil i hønsegården.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anker Hoch:

Du har mange gange hjulpet læserne med at løse alle hånde mysterier, så nu håber jeg på, at du også kan hjælpe mig.

Jeg havde fire høns, nu har jeg tre. Den fjerde lå død i hønsegården lige ved siden af et hul i jorden. En grundig undersøgelse afslørede, at der var et hul i naboens græsplæne cirka 3,30 meter fra hullet i hønsegården. Efter et større gravearbejde kunne jeg konstatere, at der var gravet en gang fra naboens græsplæne og under en hæk, videre under en 50 x 50 cm flise og derefter under hønsehusets redeafdeling. Hullet var cirka 10 cm i diameter. Sært nok var der ikke opgravet jord hverken på græsplænen eller i hønsegården. Hønen havde fået struben bidt over, men der var ikke ædt af den.

LÆS ARTIKEL

Hvad er det for en røver, som kan finde ud af at påbegynde gravearbejdet så langt væk, og som oven i købet bærer den opgravede jord væk?

Hegnet om hønsegården er et trådnet med maskestørrelse på 5 x 5 cm, så hvorfor er hønsedræberen ikke bare gået gennem hegnet, når den kan gå gennem en gang med så lille en lysning?

Så vidt jeg kan forstå på min nabo, har hullet i plænen kun været der fra dagen før drabet på hønen.

Har vi fået et nyt dyr i den danske fauna? Det er i hvert fald en snedig fætter, som skjuler sit forehavende ved at begynde hos naboen!

Søren Ryge Petersen:

Tak for en vidunderlig historie – næsten som et eventyr. Eller manuskript til en kortfilm, ’Den døde høne’, med dig og din nabo som hovedpersoner og al jeres snak og tommestokken og gravearbejdet over 3,30 meter i slowmotion og konstant klip til den døde høne.

Jeg har virkelig tænkt meget over dit brev. Men selv om jeg er temmelig erfaren, når det gælder døde høns og hønsenes naturlige fjender, var den altså ikke helt nem. Hermed et udpluk af detektivens overvejelser:

Ofret: Dræbt med bid i halsen. Den slags kan kun mårdyrene gøre. Mår, ilder, mink. De bider hul, drikker blodet, og nogle gange forsøger de at slæbe byttet med sig eller æder lidt af det på stedet. Det har ikke været muligt her, og måske er morderen blevet forstyrret undervejs, f.eks. af de andre høns. Det hører med til overvejelserne, at mink og mår sjældent nøjes med at dræbe ét dyr, men tager det hele.

Ilderen er mere behersket og kan besøge et hønsehus mange gange uden at dræbe høns, fordi den hellere vil spise æg.

Så er der adgangsvejen – den 3,30 m lange gang i jorden fra naboen og ind under hønsehuset. Den er virkelig mystisk, og det må være udelukket, at den er gravet på én nat. Din gode nabo har simpelthen ikke opdaget hullet, som måske har været dækket af et eller andet.

Ingen af de ovennævnte dyr graver den slags gange. Aldrig. Det gør kun muldvarpe, mosegrise, mus og rotter, og ingen af dem vil dræbe en høne. Aldrig.

Herefter ringede jeg til Frandsen, min mangeårige ven, fhv. skovfoged, jæger, fangstmand og superekspert i den slags. Det blev en lang samtale.

Han bekræftede ovenstående og mente først, at de to ting, den døde høne og gangen i jorden, ikke havde noget med hinanden at gøre. At en lille mink havde presset sig igennem trådnettet og aflivet hønen. Han mente heller ikke, at nogen af mårdyrene ville bruge gangen til at komme ind i hønsehuset, for de gør ikke den slags, og desuden lyder den for lille og snæver til dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så var det, at jeg kom i tanker om endnu et mårdyr. »Kan det være en lækat«, spurgte jeg. Da blev Frandsen helt stille, og jeg kunne høre hans 80-årige hjerne knitre igennem telefonen. »Nej, den afliver ikke høns«, sagde han. »Normalt ikke«, tilføjede han og fortalte derefter en hel masse om det lille, smukke rovdyr, der er brun om sommeren og hvid om vinteren og især lever af mus, rotter, mosegrise og muldvarpe, som den jagter i deres gange nede i jorden. Et dejligt dyr, som vi kun skal være glade for. Den kan sagtens smutte igennem hønsetråden, men nej, den slags gør den ikke.

Så sluttede samtalen, og vi var enige om, at den store gådes løsning måtte overlades til læserne.

10 minutter efter ringede Frandsen. »Nu har jeg det«, sagde han med dyb tilfredshed. »For det første er der rotter. Der er rotter overalt, og de graver gange i jorden overalt, ofte uden at man opdager dem«.

Hvis man ser én rotte over jorden, er der 5 eller 10 nede i jorden, og de er altid tiltrukket af hønsehuse og hønsegårde, fordi der altid er mad, hønsefoder. Det er helt oplagt, at rotterne har gravet sig ind i hønsehuset og spist natmad, uden at nogen har opdaget det.

Men så var lækatten på jagt. Den jagtede rotter i gangen, og pludselig var den inde ved hønsene. Rotten var væk, men der sad en høne og sov ved siden af hullet. Lækatten var sulten og lidt frustreret, og så bed den hønen i halsen og drak lidt blod. Smuttede ud samme vej, som den var kommet ind, og vimsede igennem naboens have i en vældig fart, fordi natuglen var lige i nærheden, og den kan nemt snuppe en lækat.

Det var det. Frandsen og jeg har løst gåden, tror vi da, medmindre andre modbeviser det, hvilket bliver svært. Tilbage står den ubehagelige kendsgerning, at I har rotter, og den skæbne deler I med rigtig mange. Ring til kommunen.

Vi kan dog ikke garantere for resten af hønsene. Lækatten har måske fået smag for hønseblod og kommer på besøg igen. Det kan ingen gøre noget ved, medmindre hønsene lukkes ind i en helt tæt beholder, hvilket er synd for dem.

Jeg synes, I skal tage det roligt. Hold et hyggeligt møde med naboerne, også konerne, drøft situationen og spis en god kage til kaffen. Glæd jer til jul, kun 11 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

PS: Dagen efter at ovenstående var skrevet (mandag), ringede Frandsen igen, fordi der var noget mere, han havde tænkt over.

»Vi fik jo ikke svaret på det med den opgravede jord, der var forsvundet«. Det havde han regnet ud.

Rotten (eller rotterne) er ikke begyndt gravningen i naboens have, men inde i hønsegården, hvor de er kommet jævnlig for at æde hønsefoder. De er bare begyndt at grave huller og gange, for det gør rotter altid, og jorden er blevet spredt af hønsene, så ingen har bemærket det. På et tidspunkt er de stødt på en muldvarpe- eller musegang og har brugt den for at komme videre. Og er, hokuspokus, en skønne dag dukket op i naboens have.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden