Krystaller. Isblomsternes verden er lige så utrolig, smuk og varieret som de rigtige blomsters – her fotograferet på havestuens ruder en frostklar vintermorgen.
Foto: Cathrine Becher.

Krystaller. Isblomsternes verden er lige så utrolig, smuk og varieret som de rigtige blomsters – her fotograferet på havestuens ruder en frostklar vintermorgen.

Søren Ryge

Søren Ryge: Termoruderne blev isblomsternes endeligt

Krystalklare mønstre på ruderne indbyder til en ældgammel leg fra før termorudernes tid.

Søren Ryge

Der er én dårlig ting ved vore isolerede huse og deres termoruder. Isblomsterne er forsvundet. Spørg børnene i en 1. klasse eller en 7. Hvad er isblomster? Har I leget med isblomster i juleferien?

Nej, det har de ikke, men det har vi, der er meget voksne og fra før termoruderne. Vi har alle prøvet at vågne en morgen, hvor det har frosset 10 grader eller mere, og har set miraklet på vinduerne i soveværelset. De fineste blomster, der slynger sig ind og ud mellem hinanden, hvilket ikke var til at begribe.

LÆS ARTIKEL

Det gør jeg stadig ikke, selv om jeg har forsøgt. Jeg ved ikke, hvorfor der nogle gange dannes et jævnt lag is/rim hvidt som sne, men at der andre gange dannes krystalklare mønstre.

Jeg ved dog, at det hele handler om, at vand fryser ved 0 grader og normalt danner heksagonale krystaller, og at is udgør 80 procent af alt ferskvand på jorden. Jeg har også læst, at de enkelte iskrystaller bliver stivere ved aftagende temperatur, og at krystallernes symmetriakser ensrettes, når de udsættes for mekaniske spændinger, f.eks. i gletsjere.

Resten vil jeg lade glaciologer om at kloge sig på, for mit ærinde i dag er kun at minde om den ældgamle leg, som jeg stadig husker så tydeligt. At når der var isblomster på ruderne, kunne man lege med dem. Man kunne ånde på dem, så de forsvandt, men det var der ikke meget ved. Bedre var det at sætte en hånd på ruden og lave et fint aftryk, men bedst var det at lave helt nye mønstre i blomsterne ved hjælp af varme mønter eller andet småtteri af metal, der blev lagt på kakkelovnen og derefter presset mod den frosne rude. Jeg tror, at vi kunne lege med den slags i timevis.

Indrømmet: Selv om vi har masser af børnebørn, der besøger os jævnligt, har vi aldrig forsøgt at få dem til at lege med isblomster, hvilket er en fejl. For de dukker jo op med jævne mellemrum derude i havestuen, og det var der, Cathrine fotograferede dem en mageløs vintermorgen, da solen stod op og fik isblomsterne til at lyse.

I øvrigt var det gode ved legen med isblomster, at den foregik inde. At vi stod i nattøj og tog forskud på vinterlegene ved at tegne på vinduer. Alt det andet, sneen, isen, skøjterne, kom bagefter, når vi havde fået vintertøjet på, og da var der ingen, der tænkte på, at hele denne lysende, kolde, glatte og vidunderlige verden bestod af de samme heksagonale krystaller som isblomsterne på ruderne.

Lad digteren få ordet til sidst. Mange har ladet sig inspirere af isblomsterne, især de følsomme af slagsen. Johannes Jørgensen og Halfdan Rasmussen. Og Viggo Stuckenberg, der skrev dette:

Isen har lagt sig derude,

Isen har lagt sig herinde

Og sat på min Rude

Blomster som skinne,

Isblomster,

Prægtigt glimrende

I kølig, funklende Pragt,

Krystalbesatte, luftfine,

Koldt diamantblinkende,

Sølvstive, duftløse

Isblomster.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce