Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra 25 løg. Disse vintergækker blev plantet ud for nok 20 år siden. Da var der måske 25. Nu er der mange hundrede, som har spredt sig med sideløg og frø, helt af sig selv.

Fra 25 løg. Disse vintergækker blev plantet ud for nok 20 år siden. Da var der måske 25. Nu er der mange hundrede, som har spredt sig med sideløg og frø, helt af sig selv.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Ryge: Sådan skaber man et gratis tæppe af vintergækker

Find en have med en overflod af den hvide blomst og få lov til at grave lidt løg op om en måneds tid.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg tror, at det er den af årets blomster, vi snakker mest om. Alle, der ser den, nævner den, når de kommer hjem. Alle glædes. Den lille, beskedne snehvide blomst, der dingler så fint for enden af sin stængel, og som må findes i milliarder i Danmark. Vintergæk, Schneeglöckchen, Perce-neige, Bucaneve, Snödroppe, Snøklokke, Snowdrop, lutter smukke navne.

LÆS ARTIKEL

I store, gamle haver er der ofte hele tæpper af vintergæk. I nyere haver står der lidt klumper hist og pist, og i helt nye haver er der få eller næsten ingen. Antallet af vintergækker afspejler i dén grad en haves alder, fordi den spreder sig langsomt, men sikkert, hvis den får lov. Det foregår på to måder. Enten den stationære, hvor de enkelte løg danner sideløg, som blomstrer efter nogle år, og på den måde bliver en enkelt vintergæk til en hel klump i løbet af en halv snes år eller mere.

Eller ved frø, som er endnu langsommere, men kommer lidt længere omkring. De vintergækker, der er vist på billedet, er hovedsagelig frøplanter, der har spredt sig fra de få løg, jeg plantede ud for 20 år siden. Jeg har sådanne beplantninger mange steder i haven, men altid på steder, hvor der aldrig graves i jorden og ikke klippes græs. Under hække og buske er der f.eks. altid godt.

Vintergækker kommer ikke af sig selv, for frøene spredes hverken med vind, fugle eller dyr. Man skal selv hjælpe dem i gang, og netop nu er det tiden at gøre sig overvejelser desangående.

Har man en have uden eller med få vintergækker, er det nu, man skal på jagt. Holde øje med steder, hvor der er så mange, at ingen bemærker det, hvis der smutter 100 eller 1.000. Jeg snakker ikke om at stjæle, bevares, men om at gøre sig gode venner med de gode mennesker, der gerne deler deres overflod med andre. Og så, om en måneds tid, når de er ved at være færdige med blomstringen, så tager man på udflugt og graver en stak løg op, hvilket er nemt.

En klump indeholder typisk 20-30 enkeltløg, der pilles fra hinanden og plantes med 10 cm’s afstand med en lille planteske. Der skal hverken gødes eller vandes eller grubbes eller jordforbedres, for vintergækker kan vokse overalt. Næste år kommer der én ny blomst hvert sted, om 3-4 år kommer der flere, og om 10 år er det blevet til et helt tæppe.

Nøjagtig samme metode kan bruges for dorothealiljer og erantis og kan stærkt anbefales, medmindre man hører til de forfløjne typer, der flytter rundt og skifter hus og have hele tiden.

Selvfølgelig kan de små løg også lægges om efteråret, når de er til salg i butikkerne. Det er dog en dyr fornøjelse, hvis man skal have så mange, at det ser ud af noget, og fordelen ved at plante dem om her om foråret er også, at bladene stadig er intakte, og at man derfor nemt kan se, hvor man har plantet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden