Æblebøvl. Disse træer er plantet samtidig og samme sort, men kun ét bærer frugt. Privatfoto

Æblebøvl. Disse træer er plantet samtidig og samme sort, men kun ét bærer frugt. Privatfoto

Søren Ryge

Søren Ryge: Æbletræer blomstrer ikke altid hvert år

Søren Ryge får hjælp fra sin frugttræekspert til at svare læser på et spørgsmål om et æbletræ.

Søren Ryge

Anders Hjerming:

Vi har i vores andelsforening et lille æblehegn, hvor der kun kommer æbler på det ene træ. De er alle tre samme sort og købt/plantet samtidig. Har du en forklaring og eventuelt et råd til, hvordan vi kan få æbler på alle tre træer?

LÆS ARTIKEL

Søren Ryge Petersen:

Der er ofte bøvl med æbletræer, som ikke opfører sig efter bogen. Det mest almindelige er, at de kun bærer frugt hvert andet år, og når de er kommet ind i den rytme, er det svært at få dem fra den. Dette spørgsmål er lidt mere specielt, så jeg sendte det videre til min frugttræekspert, Mikkel, der er en af vore største producenter af frugttræer. Hans udførlige svar kommer her, og jeg vil kun tilføje, at alle tre nok skal komme til at bære frugt inden for nogle få år.

Mikkel Øxenholt, Prima Plant:

Umiddelbart lyder det mærkeligt. Men når man ser på billedet, kan der være en forklaring. Den nemme er, at de mod forventning har fået to forskellige sorter ved en fejl, men det skal man jo passe på med at sige højt.

Den anden og mest sandsynlige er, at det blomstrende træ er det, som står tættest på bygningen og dermed formentlig også i den dårligste jord. Det træ ser heller ikke ud til at være i så god vækst som de to andre. Jeg ved jo ikke, hvilken sort det er, men det tyder på, at det er en, der kommer sent i bæring.

At det dårligste træ nu blomstrer og vil bære frugt, er et tegn på et forsøg på overlevelse og videreførelse af slægten, inden træet står helt af. Hvis de to andre havde samme vilkår, havde de også været i gang med blomstring og dermed bæring.

Det er desværre noget, man ofte ser, når der plantes tæt på byggeri, hvor jorden ikke er blevet behandlet ordentligt, og hvor der er sjusket med at få skiftet den sandpude og det byggeaffald, der kommer i forbindelse med byggeri, ud med jord.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce