Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Søren Ryge Petersen
Foto: Søren Ryge Petersen

TULIPANER. Det er uhyre enkelt - bare et stykke jord på 3 * 8 meter, som plantes til med georginer hver sommer. I år er glæden dobbelt, fordi der er lagt 1.000 tulipanløg det samme sted.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Ryge: Et bed med tusind tulipaner og forventningens glæde

Hver morgen og hver aften bliver bedet betragtet, for forventningens glæde er en af de største i haven.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ja, tæl bare! Der er 12 rækker med cirka 80 i hver plus det løse. Det giver 1.000 – tusind styk tulipaner, som i den første milde uge i april vokser en centimeter eller to om dagen, og jeg elsker det. Jeg kan kigge på det inde fra køkkenvinduet, men går ud til det om morgenen og igen om aftenen.

Jeg går rundt om det, jeg sætter mig på hug, lægger hovedet på skrå, kigger på langs og på tværs og diagonalt og har taget billeder af mit tulipanbed, selv om de slet ikke er sprunget ud endnu.

Det er nemlig det, jeg vil minde om denne lørdag. At af alle glæder i haven er forventningens glæde en af de største, og jeg forbruger den i store mængder – har gjort det altid. Tulipanglæden begyndte allerede i november, da løgene blev lagt i jorden, for det var da en vældig fin idé, syntes jeg.

Da jeg havde gravet alle georginerne op, tænkte jeg på, at nu går der 8-9 måneder, før disse 25 kvadratmeter af min have atter skal blomstre med nye georginer, og det er længe at vente.

Så hvorfor ikke fylde dem med tulipaner, selv om jeg ikke gider tulipaner, fordi løgene rådner og forsvinder i løbet af et par år, men hvis jeg nu får fat i nogle Apeldoorn-typer, så plejer de at holde længere, og sådan gik det.

Glæder mig allerede til den dag engang i maj, hvor jeg skal plukke den første buket

Røde, gule og lyserøde, der blev blandet i en spand, så bedet bliver lige så farvestrålende som georginerne, og derpå lagt i lange lige rækker, ganske tæt, og det passer perfekt med, at når tulipanerne er færdige med at blomstre og bruger en måned eller to på at visne, kan jeg plante georginestiklingerne ud først i juni imellem tulipanrækkerne, og så er der vækst og farver i bedet dobbelt så længe som ellers.

Alt det tænker jeg og ser for mig, hvilket altså er en stor glæde, som for alvor tog fart og højde, da jeg allerede i februar så de første spæde spirer dukke op af den sorte jord i præcis de 12 rækker, jeg havde lagt i november, og siden har der altså ikke været en eneste dag, hvor jeg ikke har været på visit i min lille tulipanpark og frydet mig over den løfterige vækst.

Glæder mig allerede til den dag engang i maj, hvor jeg skal plukke den første buket, som skal være kæmpestor, mindst 50, og alligevel kan man slet ikke se, at jeg har plukket dem, fordi der er tusind tulipaner.

Fra sort til grønt

Jeg har det på samme måde med frøposerne og kartoflerne og kålplanterne og alt det andet, som i den kommende måned skal fordeles i vores køkkenhave, der kan forsyne en hel landsby, selv om vi kun er to.

Den er håbløst arbejdskrævende, vil nogle sige, men det er ikke arbejde at lave lange riller i jorden og så morgenfruer, zennia, kornblomster, stolte kavalerer, valmuer og alt det andet farvestrålende. Eller gulerødder, salat, spinat, grønkål, dild, persille og alt det andet sunde. Eller at lægge de 10 rækker kartofler og plante de 20 rækker digitalis plus alt det andet, man får lyst til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har sået og groet og luget mine 500 kvadratmeter køkken-blomsterhave i 40 år nu, og jeg bliver aldrig træt af det – især de dage med stadig bar jord over det meste, men hvor jeg alligevel går en omhyggelig tur frem og tilbage flere gange om dagen for at se, om salaten og morgenfruerne og alt det andet har fået de første kimblade og stikker næsen op i solen.

Nyspirede rækker af hvad som helst er en lykke, som jeg ved enhver ægte landmand kender, for de gør det samme, når markerne er sået til. Kigger ud flere gange om dagen – venter på det forjættende syn, at alting spirer, at det sorte bliver grønt.

Resten af haven er noget helt andet. Den bliver jo bare grøn, springer ud og tager tilløb til årets vækst og blomstring. Det er også fint og uundværligt, men intet er bedre end den sorte jord, når den grønnes af vækst, og i år er det altså de tusind tulipaner, der får min forårspris, og selvfølgelig skal jeg nok huske at fotografere dem til avisen igen, når de blomstrer.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Søren Ryge, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden