Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FARVERIG. Både den røde og den grønne grønkål pynter stadig i haven foruden at levere grønt til vintermaden.
Foto: Søren Ryge Petersen

FARVERIG. Både den røde og den grønne grønkål pynter stadig i haven foruden at levere grønt til vintermaden.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryges klumme: Nu kan I planlægge næste års køkkenhave

Også om vinteren kan hjemmedyrket grønt give maden et løft. Der findes så mange halvhjertede køkkenhaver, og det er en skam.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cathrine forlanger grønt hver dag. Jeg er temmelig ligeglad, bare jeg får kød, kartofler og kage hver dag. Men eftersom jeg står for maden, har jeg møjsommelig lært, at den ikke går uden grønt, og derfor kunne man sidste lørdag aften ved 18-tiden et sted på Djursland se en mand med lommelygte og hund, der trodsede mørket, regnen og stormen og gik ud i sin store køkkenhave, hvor han nippede en håndfuld persille, som ganske vist havde lagt sig ned på grund af frosten for en uge siden, men stadig var frisk og grøn og duftende.

Da den en halv time senere blev serveret – kærligt skyllet og hakket – til den vidunderlige, saftige hakkebøf tilberedt af kød fra Malthes stude, der har levet og græsset så smukt ved Brabrand Sø hele sommeren, tænk, da spurgte Cathrine, hvorfor jeg ikke havde plukket grønkål, og da var det, at jeg lidt småfornærmet fik ideen til denne lille historie om vintergrønt, for hvad var livet uden hjemmedyrket grønt fra haven hver dag hele året.

For en ordens skyld: Jeg ved godt, at man kan købe alle Danmarks og hele verdens grøntsager hele året overalt, selv i Rønde, men dette handler altså om det, man kan dyrke selv, for det er meget, meget bedre.

En enkelt grøn larve

Det er jo det samme hvert år. Purløg hver dag fra april til november. Radiser i maj. Spinat i juni. Salat fra juni til oktober. Gulerødder og kartofler fra juli og året ud. Ærter og rødbeder så tit, vi husker det. Dild så mange gange, jeg tør, fordi Cathrine ikke bryder sig om dild, men hellere vil have rucola, som jeg forsager og dermed ofte glemmer. Plus alt det andet, som også kan spises, selv om jeg må indrømme, at jeg har droppet bønnerne, fordi ingen gider hjælpe mig med at plukke dem, plus kålene, fordi jeg har opgivet kampen mod larverne.

Jeg glemmer aldrig den dag for længe, længe siden, da hele familien nægtede at spise min lækre savojkål, nyplukket og dampet i smør og citron, bare fordi en enkelt grøn, dampet larve faldt ud på Ingers tallerken. Den var død og grøn og mør, havde samme farve og smag som kålen, men den dag sluttede mit liv som kåldyrker – bortset fra grønkålen, som jo ikke danner hoveder.

Sådan har jeg gjort, siden jeg fik min første have i 1969 – for 47 år siden. Jeg har altid haft græsplæner, roser, paradisæbler og blomster i massevis, men køkkenhaven har været lige så vigtig, og jeg vil benytte denne grå novemberdag til at gentage mit evindelige mantra til alle de danskere, der enten ejer et stykke jord eller har mulighed for at låne/leje et: Etabler en køkkenhave! En rigtig køkkenhave, der ligger på den jord, som planterne skal vokse i.

Det er og bliver den nemmeste og billigste haveform, der findes, og til de mange, der lader være, fordi de tror, at det kræver en masse viden og en masse arbejde, vil jeg bare sige, at det er noget sludder. I april-maj skal man så og plante, og det er ren højtid. Resten af sommeren skal der luges lidt og derefter høstes som ovenfor beskrevet – hver dag.

De fleste er fuldstændig klar over dette, og jeg har set mange halvhjertede køkkenhaver, hvor man har nogle kasser (også kaldet højbede, selv om højbede er noget helt andet) med de basale krydderurter og lidt salat – måske også tre kartoffelplanter. Det er noget fims!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man har givet en halv eller en hel million kroner for et stykke jord på mindre end 1.000 kvadratmeter, må det mindste og mest anstændige da være at bruge de 100 kvadratmeter til køkkenhaven. Et firkantet stykke jord midt i det hele, hvor solen skinner hele dagen, omkranset af en lav hæk af buksbom eller roser, hvor man hvert eneste år starter helt forfra. Den slags kan ikke ødelægge helhedsindtrykket af en have, kun forskønne det.

Gødning gør underværker

Til sidst vil jeg understrege en enkelt ting, der sjældent fremgår af de mange bøger, artikler og diverse gode råd om køkkenhaver: Der skal gødes! Uanset hvilken slags jord man har, kræver de fleste køkkenurter rigeligt med gødning for at kunne kvittere med en ordentlig høst. En smule kompost forslår ikke. Masser af kompost fra genbrugspladsen er udmærket, men der bør altid suppleres med ægte gødning, og hermed menes ikke møget fra fem høns og en hane – det forslår heller ikke. Hvorimod en pose gødning – organisk eller uorganisk alt efter temperament – altid gør underværker. Hvis grønkålen og porrerne på fotoet ikke havde fået gødning, ville kålen være halvt så stor og porrerne så tykke som strikkepinde nr. 6.

Det var det – alt sammen udløst af en håndfuld blæsende persille i november. I har hele vinteren til at planlægge næste års fantastiske køkkenhave, og hvis der ikke er plads, så er det løgn. Begynd med græsplænen. Den er som bekendt noget af det mest arbejdskrævende og unyttige, der findes.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden