Søren Ryge slår et slag for den frie haveleg i denne uges klumme.
Arkivfoto:: Lars Just

Søren Ryge slår et slag for den frie haveleg i denne uges klumme.

Søren Ryge

Ryges klumme: Det sikreste vej til en kedelig have er at gøre som alle de andre

Det er ikke omgivelserne, der skal bestemme over din have. Så længe du overholder gældende regler, kan og skal du gøre lige, hvad du vil.

Søren Ryge

De fleste af spørgsmålene til vores brevkasse er af typen hvad, hvorfor, hvornår, hvordan? Altså helt konkrete spørgsmål om et eller andet i haven eller naturen. De fleste gange får de et lige så konkret svar. Men nogle gange er der et ekstra lag i spørgsmålet, noget almenmenneskeligt, og så bliver det interessant, for så kan jeg lege præst og rådgiver og klog mand. F.eks. med følgende brev:

»Jeg har overtaget en ældre rækkehushave med en hæk, der vel oprindelig har været en ligusterhæk, men som en række andre planter er vokset op i. Der er kristtorn, laurbærkirsebær, taks, efeu, snebær, arkitektens trøst og andre, som jeg ikke kender navnene på. Det er i mine øjne en meget skøn hæk!

Der er mange fugle, og jeg gætter på, at de har reder i min hæk. Imidlertid er mine omgivelser ikke helt så glade for denne fritvoksende hæk, som jeg selv er. Og derfor bliver den klippet en gang om året. Mit spørgsmål er nu: Hvornår skal hækken klippes, så det gør mindst skade på fuglelivet?«.

Hvis ikke Sønderborg lå så langt væk, kom jeg gerne og gav mit bud. Så ville jeg spise kringle og divertere med min yndlingshistorie

Det afsluttende spørgsmål er nemt at svare på: Nu! Eller som man altid siger – efter sankthans. Det er den gode, gamle viden om, at de fugle, der bygger rede i en hæk, gør det i april-maj-juni, og efter sankthans er de fleste færdige med at yngle.

Det er imidlertid resten af brevet, der er det mest interessante. At »mine omgivelser er ikke helt så glade for denne fritvoksende hæk, som jeg selv er, og derfor bliver den klippet en gang om året«.

Den er lige til højrebenet, som man siger, og hermed følger mit indspark: Det er ikke omgivelserne, der skal bestemme, hvordan du klipper din hæk. Så længe du overholder gældende regler om hækkens højde og bredde, kan og skal du gøre lige, hvad du vil, og hvis du er bekymret for reaktionerne og har svært ved at forklare dig i eventuelle diskussioner, kunne du jo sætte et pænt, diskret skilt op ved hækken: »Bemærk min hæk. Den består af otte forskellige plantearter. Hvis nogen kender dem alle, giver jeg kaffe og kage. Jeg elsker min hæk«.

Hvis ikke Sønderborg lå så langt væk, kom jeg gerne og gav mit bud. Så ville jeg spise kringle og divertere med min yndlingshistorie om dengang til et foredrag, da en kvinde rakte hånden op og bare ville fortælle, at hun i mange år havde passet sin rækkehushave, som hun syntes, den skulle se ud – med en masse vilde blomster og ukrudt.

Og at hun i lige så mange år havde døjet med sure naboers kommentarer. Men nu havde hun fundet svaret: »Jeg siger bare, at jeg gør ligesom Søren Ryge; han har også masser af ukrudt«.

Og så smilede hun, og jeg gjorde også. For den sikreste vej til en kedelig have er at gøre som alle de andre. Så bliver den pæn, ren og velholdt. Så bliver det reglerne fra kolonihaveforeningens bestyrelse. Havelegen længe leve.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce