Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryge slår et slag for den frie haveleg i denne uges klumme.
Arkivfoto:: Lars Just

Søren Ryge slår et slag for den frie haveleg i denne uges klumme.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryges klumme: Det sikreste vej til en kedelig have er at gøre som alle de andre

Det er ikke omgivelserne, der skal bestemme over din have. Så længe du overholder gældende regler, kan og skal du gøre lige, hvad du vil.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fleste af spørgsmålene til vores brevkasse er af typen hvad, hvorfor, hvornår, hvordan? Altså helt konkrete spørgsmål om et eller andet i haven eller naturen. De fleste gange får de et lige så konkret svar. Men nogle gange er der et ekstra lag i spørgsmålet, noget almenmenneskeligt, og så bliver det interessant, for så kan jeg lege præst og rådgiver og klog mand. F.eks. med følgende brev:

»Jeg har overtaget en ældre rækkehushave med en hæk, der vel oprindelig har været en ligusterhæk, men som en række andre planter er vokset op i. Der er kristtorn, laurbærkirsebær, taks, efeu, snebær, arkitektens trøst og andre, som jeg ikke kender navnene på. Det er i mine øjne en meget skøn hæk!

Der er mange fugle, og jeg gætter på, at de har reder i min hæk. Imidlertid er mine omgivelser ikke helt så glade for denne fritvoksende hæk, som jeg selv er. Og derfor bliver den klippet en gang om året. Mit spørgsmål er nu: Hvornår skal hækken klippes, så det gør mindst skade på fuglelivet?«.

Hvis ikke Sønderborg lå så langt væk, kom jeg gerne og gav mit bud. Så ville jeg spise kringle og divertere med min yndlingshistorie

Det afsluttende spørgsmål er nemt at svare på: Nu! Eller som man altid siger – efter sankthans. Det er den gode, gamle viden om, at de fugle, der bygger rede i en hæk, gør det i april-maj-juni, og efter sankthans er de fleste færdige med at yngle.

Det er imidlertid resten af brevet, der er det mest interessante. At »mine omgivelser er ikke helt så glade for denne fritvoksende hæk, som jeg selv er, og derfor bliver den klippet en gang om året«.

Den er lige til højrebenet, som man siger, og hermed følger mit indspark: Det er ikke omgivelserne, der skal bestemme, hvordan du klipper din hæk. Så længe du overholder gældende regler om hækkens højde og bredde, kan og skal du gøre lige, hvad du vil, og hvis du er bekymret for reaktionerne og har svært ved at forklare dig i eventuelle diskussioner, kunne du jo sætte et pænt, diskret skilt op ved hækken: »Bemærk min hæk. Den består af otte forskellige plantearter. Hvis nogen kender dem alle, giver jeg kaffe og kage. Jeg elsker min hæk«.

Hvis ikke Sønderborg lå så langt væk, kom jeg gerne og gav mit bud. Så ville jeg spise kringle og divertere med min yndlingshistorie om dengang til et foredrag, da en kvinde rakte hånden op og bare ville fortælle, at hun i mange år havde passet sin rækkehushave, som hun syntes, den skulle se ud – med en masse vilde blomster og ukrudt.

Og at hun i lige så mange år havde døjet med sure naboers kommentarer. Men nu havde hun fundet svaret: »Jeg siger bare, at jeg gør ligesom Søren Ryge; han har også masser af ukrudt«.

Og så smilede hun, og jeg gjorde også. For den sikreste vej til en kedelig have er at gøre som alle de andre. Så bliver den pæn, ren og velholdt. Så bliver det reglerne fra kolonihaveforeningens bestyrelse. Havelegen længe leve.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden