Søren Ryge

Spørg Ryge: Kan vi redde det sårede kastanjetræ?

Søren Ryge svarer i denne uge på spørgsmål om et såret kastanjetræ, med hjælp fra en anden læser. Og så svarer han på spørgsmål om krukker og klematis.

Søren Ryge

Mogens Bastved: Uden for vores fritidshus på Bornholm står et stort og stolt kastanjetræ. For adskillige år siden blev der fjernet en større, lavthængende gren, og såret helede fint (se fotos).

For nogle år siden begyndte en overfladisk nedbrydning midt i såret efter den afsavede gren. Nedbrydningen har nu udviklet sig til at være et hul på ca. 15 cm i diameter, der åbner til et større hulrum med våd og blød træmasse. Hulrummet fyldes op med vand efter længerevarende regnvejr, hvilket, så vidt det kan vurderes, blot fremskynder nedbrydningen af træet yderligere.

Da vi frygter at miste dette markante træ, hvis nedbrydningen fortsætter inde i træstammen, har vi selvfølgelig overvejet flere måske rabiate tiltag som f.eks. at fylde hullet i træet op med beton eller lignende og derpå forsegle overfladen med podevoks, så regnvand ikke kan finde vej ind i hullet i træstammen.

Vi har dog på fornemmelsen, at denne løsning måske kan erstattes af noget mere hensigtsmæssigt. Og det er her, du kommer ind i billedet. Hvad skal vi dog gøre, for vi vil så nødigt tage afsked med vores elskede kastanjetræ?

Søren Ryge Petersen: En klassiker i disse spalter, og enten har nogle læsere en dårlig hukommelse, eller også kommer der nye til hele tiden. For jeg ved det ikke, men det gør træeksperterne. En af dem er Mimi Hvass, og hun får lov til at svare på spørgsmålet:

Det er ærgerligt, at dit træ kæmper med dette sår. Såret skyldes, at grenen, som blev fjernet, blev savet af på en forkert måde. Derved har træet ikke kunne overvokse og lukke såret.

Der er desværre ikke så meget at gøre ved det. Førhen forsøgte man at bore råddet væk og fylde hullet med cement eller lignende – som en slags plombering. Dette blev gjort som et forsøg på at stabilisere træet og bremse nedbrydningsprocessen. Det viste sig dog hurtigt, at træet blev yderligere svækket af denne operation, idet man faktisk gik ind og ødelagde træets eget forsvarsværn. Inde i veddet opbygger træet en barrierezone ved dannelse af fenoler. Denne barriere beskytter træet og kan bremser udviklingen af råd og svamp.

Så lad træet være. Træet er bedre til at forsvar sig uden menneskelig indblanding.

Kan klematis komme i krukken?

Helle Bergstein: Kan jeg plante clementis Comtesse de Bouchaud i en stor krukke på min terrasse, eller skal den helst plantes ude i haven? Hvis den kan plantes i en krukke, hvordan skal den så behandles?

Søren Ryge Petersen: Jeg er ikke krukkeekspert, men så vidt jeg kan se rundt omkring, kan stort set alt plantes i krukker, også en klematis. Der skal bare være et vist forhold mellem krukkens og plantens størrelse, hvilket giver sig selv, og så skal man huske det svage punkt, overvintringen. Buske, træer, slyngplanter og alt andet flerårigt skal kunne tåle at stå i potten vinteren over, hvilket ofte kræver lidt eller megen beskyttelse.

Desuden er det i sagens natur meget vigtigt, at man husker at vande og gøde hele sommeren. Især det med gødningen glemmes af mange, selv om det altså bør være en selvfølge. At man kommer flydende gødning i vandet mindst en gang om ugen hele sommeren, når man vander: Hvis du husker det, kan din klematis blive lige så flot i en stor krukke, som hvis den var plantet i jorden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce