Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I ugens klumme skriver Ryge om havens populære pytter.
Foto: LARS JUST (ARKIV)

I ugens klumme skriver Ryge om havens populære pytter.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryges klumme: Derfor giver den lille pyt så stor glæde

Grav et beskedent vandhul og skab et levested for frøer og andre dyr.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indrømmet: Det er et emne, jeg har gjort alt for lidt ud af igennem årene. Havebassinet, vandbassinet, fuglebadet, guldfiskedammen – alle disse små pytter, som er umådelig populære i haverne, dem har jeg ladet sejle deres egen lille sø.

Det er en stor fejl. En lille pyt vand i haven er lige så fin og vigtig som kartofler, og i vore dage er det endda blevet trendy. Den yngre generation er blevet naturbevidst som aldrig før, og vi spiser den, dyrker den – langt ind i byerne.

Her er vandet så oplagt, for vand giver liv. Selv en lille pyt giver liv til et fint udvalg af insekter, dyr og planter, og netop nu i sensommeren myldrer det med frøer, guldsmede og andet hyggeligt. Hør bare, hvad L. Hansen har fået ud af sin lille pyt (og se et billede derfra i ’Lige nu i haven’):

Mine venner kalder min have et sympatisk vildnis

»Jeg bor på Røsnæs ud til Kalundborg Fjord på den dejligste lille plet på 2.000 m2, som jeg har beplantet grundigt, så grunden i dag er fuld af høje, smukke træer og tykke hegn af buske og blomster, som fuglene gemmer sig og bygger rede i. Mine venner kalder min have et sympatisk vildnis.

For 10 år siden etablerede jeg det første vandhul i dette meget tørre miljø. Det var ikke særlig stort – 2 x 2 m og 160 cm dybt. I flere år kørte jeg i pendulfart langvejs fra med mudder fra andre vandhuller, i forhåbning om at konstruere en biologisk ’maskine’, der kunne danne basis for et mikroliv i min lille pyt.

Der gik flere år, før der pludselig skete noget, og mine anstrengelser blev belønnet. Der dukkede først en løgfrø op og senere to, og nu er der fire frøer, og flere salamandere, skøjteløbere, dafnier og andet mylder i pytten. Jeg har sågar set en snog.

Det gav mig blod på tanden, og pytten er nu omdrejningspunktet for hele haven og et forsøg på at skabe et helle for fugle, padder og kryb. Det har båret frugt, og i dag har jeg et dejligt, lille paradis. Det er godt nok kultiveret, så min mand og jeg kan komme frem på grunden, men jeg føler en stor glæde ved at give naturen gode kår i samspil med mennesker.

Så meget glæde for en lille pyt på 2 x 2 meter – skabt af hænder og en spade«.

Jeg blev helt rørt over dette brev. Tænk at få så meget ud af så lidt. Så stor glæde. Derfor disse linjer, hvor jeg vil opfordre danske haveejere til at gøre det samme. Hvor skal vi placere vores lille pyt? Hvor stor skal den være?

Alle kan nemlig gøre det. Især hvis man tænker stort og smukt. At det ikke handler om at indrette et bassin til guldfisk og springvand, men at skabe et lille levested til de dyr, der kommer helt af sig selv, når der er vand.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden