René Andersen fra Kurt Andersen Termografi termograferer et hus i Rødovre. Fotograferingen viser, hvor kuldebroerne er og hvor det bedst kan betale sig at tætne og efterisolere.
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER

René Andersen fra Kurt Andersen Termografi termograferer et hus i Rødovre. Fotograferingen viser, hvor kuldebroerne er og hvor det bedst kan betale sig at tætne og efterisolere.

Energi

Staten: Slut med utætte nye huse

Erhvervs- og Byggestyrelsen kræver nu, at kommunerne kontrollere tætheden i nybyggeri bedre.

Energi

Fra i dag skal det være slut med utætte huse, store varmeregninger og træk i stuerne.

Erhvervs- og Byggestyrelsen kræver nemlig, at kommunerne skal kontrollere, at entreprenørerne bygger tætte boliger, skriver Ingeniøren.

Erfaringer viser, at et typisk parcelhus taber 33 procent af varmen gennem utætheder. Ved at eftertætte bygningen kan man spare op til 20 procent på varmeregningen.

Derfor skal kommunerne fremover dokumentere tætheden i mindst fem procent af nye byggesager. Indgrebet kommer i forbindelse med det nye Bygningsreglement 08, som træder i kraft i dag.

Byggebranchen bakker op

Og indgrebet kommer ikke bag på byggebranchen. Formanden for sektionen for bygningsentreprenører i Dansk Byggeri, Per Tagora, siger til Ingeniøren, at sålænge branchen har et image af at der er meget byggesjusk, er der behov for at gøre noget ved det.

»Vi må konstatere, at der er behov for en opstramning af tætheden i byggeriet«, siger han.

I Foreningen Klimaskærm, der er brancheforening for virksomheder, der måler tætheden og isoleringstilstanden i både nyt og ældre byggeri, glæder formanden, Walter Sebastian, sig over stramningen, som han håber, vil få både entreprenører og kommuner i gang.

»Kommunernes manglende kontrol af bygningers tæthed fører til et unødigt energiforbrug, der igen betyder tab for såvel bygherre som samfund,« siger han til Ingeniøren.

/ritzau/

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce