Foto: BORBERG THOMAS
Energi

Kulden giver højere elpriser

Prisen på el er på vej mod nye højder i Norden.

Energi

Det bliver dyrere at trykke på elkontakten i de kommende måneder.

Prisen er på vej mod en ny rekord på den nordiske elbørs Nordpool, hvor elselskaber køber og sælger el.

Prisen på en kilowattime er 10,43 kroner mandag formiddag og ventes at stige yderligere.

LÆS ARTIKEL

Den hidtil højeste elpris blev noteret midt i december, da en kilowattime kostede 10,59 kroner på Nordpool.

Den kolde vinter koster
Det er især Sverige og Norge, der rammes af de meget høje elpriser. I Norge er elprisen fordoblet på en uge. Årsagen er den lange, kolde vinter og dermed et højt strømforbrug.

Desuden er der lavvande i mange vandreservoirer i begge lande. Det mindsker produktionen af el fra vandkraft, der udgør en stor del af landenes elproduktion.

LÆS ARTIKEL

Eksperter udelukker ikke en pris på op mod 11 kroner for en kilowattime på Nordpool.

»Hvis det tørre vejr fortsætter kombineret med kulde, risikerer vi endnu højere priser. Men vi kan håbe, at uroen på elmarkedet fortager sig«, siger den norske elekspert Roger Lie.

LÆS ARTIKEL

Den almindelige forbrugere kommer dog ikke til at betale så meget for strømmen, som den koster på elbørsen. Men forbrugerne skal i mange tilfælde regne med en fordobling eller tredobling af elprisen i visse perioder.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden