Brug elkedel til at varme vandet, lav ikke mere kaffe, end du kan drikke og brug gerne stempelkande - så holder du dit co2-udslip til kaffebrygning nede. Er du ligeglad? Så lav espressokaffe og glem at slukke for espressomaskinen.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Brug elkedel til at varme vandet, lav ikke mere kaffe, end du kan drikke og brug gerne stempelkande - så holder du dit co2-udslip til kaffebrygning nede. Er du ligeglad? Så lav espressokaffe og glem at slukke for espressomaskinen.

Energi

Stempelkaffe er bedst for klimaet

En kop nescafe koster det samme i CO2 forbrug som en traditionel kop kaffe. Allerbedst er kaffe fra stempelkanden, og værst er kaffen fra espressomaskinen.

Energi

Kaffe kan være økologisk og fairtrade. Men også når du brygger dig en kop, kan du tænke klimavenligt.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, om du lader kaffemaskinen - eller endnu værre: espressomaskinen - køre eller snupper en frysetørret kaffe.

Det viser beregninger, som Informationscenter for Miljø og Sundhed har foretaget for Nyhedsavisen.

»Umiddelbart koster det mere energi at producere kaffe til at lave en kop frysetørret kaffe end almindelig kaffe. Den hurtige kaffe udleder cirka dobbelt så meget CO2 som en mere traditionel kop,« siger miljøingeniør Jacob Sørensen fra Informationscenteret.

Men fordi der bruges langt mindre frysetørret kaffe til en kop, ender det med dødt løb for de to kaffetyper.

En schweizisk undersøgelse viser, at man udleder cirka 90 gram CO2 per kop. Og 150 gram, hvis man bruger mælk.

Stempelkande vinder
Jacob Sørensen vurderer, at stempelkanden klarer sig mere klimavenligt end de to andre, selv om det ikke direkte er undersøgt.

»Det bygger jeg dels på, at vandet varmes op i elkedel, og at stempelkaffen lægger op til, at man ikke brygger mere, end man har brug for,« forklarer Jacob Sørensen til Nyhedsavisen.

Espressoen taber

Derimod er der en sikker energifrådser og dermed CO2-taber i espresso-kaffen.

Et eksempel, som nyhedssiden Bolius bringer frem, viser, at brygger du fem kopper kaffe om dagen, koster det over 4.000 kroner på elregningen på et år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden