Mellemfolkeligt Samvirke var troppet op foran DGI Byen, hvor Klimakommsissionen præsenterede sine forslag til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.
Foto: LEHMANN MARTIN

Mellemfolkeligt Samvirke var troppet op foran DGI Byen, hvor Klimakommsissionen præsenterede sine forslag til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.

Energi

10 klimapunkter ændrer din hverdag

Tre forslag lyder: Bedre isolering, lavere afgift på elbiler og forbud mod oliefyr.

Energi

Regeringens Klimakommsission lægger op til mange ændringer af danskernes dagligdag, hvis alle dens anbefalinger bliver vedtaget af Folketinget.

Her er en oversigt over de ændringer, der vil ramme den almindelige forbruger, bilist og boligejer.

1. Boliger skal isoleres bedre Boliger skal isoleres, så de sparer 60 procent af den energi, de bruger i dag til opvarmning. Forslaget peger især på dårligt isolerede huse. Her skal ejerne tvinges til at isolere.

Helt konkret forestiller kommisionen sig, at samtlige boliger skal have en ’energiopsparing’ – en indbetaling på en energisparekonto, som fastsættes ud fra antallet af kvadratmeter og husets nuværende energimærkning.

DOKUMENTATION:Læs Klimakommisionens rapport 'Grøn energi' her(åbner som pdf)

Det betyder i praksis, at lavenergihuse slet ikke skal spare op på kontoen, mens ejerne af utætte boliger kommer til at spare op i størrelsesordenen 4.000 kroner om året for et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter.

2. Elapparater skal spare halvdelen
Elapparater i hjemmene skal udnytte elektriciteten bedre, så de kan spare halvdelen. Her peger kommissionen på, at EU skal spændes på vognen for at kræve mere energieffektive produkter i forhandlinger med blandt andre forbrugerelektronikproducenterne.

3. Afgifter på olie, kul og gas skal op
Klimakommissionen foreslår, at energiafgifterne øges gradvist og starter på ekstra 5 kroner per gigajoule, hvilket svarer til 18 øre per liter olie.

GUIDE:

I 2020 skal afgiften være på 20 kroner per gigajoule. Det svarer til cirka 71 øre per liter olie. I 2030 skal afgiften være steget til 50 kroner per gigajpule svarende til 1,80 kroner per liter olie.

Man regner med, at der er en gigajoule i 28 liter olie.

4. Afgifter på såkaldte plug-in hybridbiler skal ned
I stedet for at købe benzindrevne biler skal danskerne lokkes til at købe hybridbiler af typen plug-in, der både har en elmotor og en benzinmotor i reserve.

I modsætning til normale hybridbiler har plug-in bilerne et meget kraftigt batteri, som vil give en rækkevidde på 20 til 60 kilometer, og som oplades via elnettet.

De allerede kendte hybridbiler kan højst køre et par kilometer på ren el.

En plug-in hybridbil kan endnu ikke fås men vil komme til at koste cirka 650.000 kroner, hvis der skal betales normal afgift, og heraf er de cirka 375.000 kroner afgift til staten. Den afgift skal ned eller helt væk, fastslår regeringens klimakommission.

LÆS ARTIKEL Klimakommission: Fire gange så mange vindmøller i 2050

Kommissionen regner med, at skift til andre energiformer inden 2050 kan spare 60-70 procent af den energi, vi i dag bruger på transport.

5. Udfasning af oliefyr
Fra 2015, altså om højst fem år, skal det ikke længere være tilladt at installere nye oliefyr i boliger. I stedet skal boligejerne lokkes over til at bruge jordvarmepumper, der drives med elektricitet eventuelt med tilskud enten til installeringen eller til en reducering af elafgiften.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Fra 2050 skal alle oliefyr være udfaset, men kommissionen lægger vægt på, at det energiøkonomisk er en dårlig ide at skrotte alle oliefyr uanset alder. Et oliefyr skal skrottes, når det er udtjent.

6. Udfasning af naturgasfyr
Fra 2050 skal også alle naturgasfyr være udfaset, men klimakommissionen har ikke sat et tal på, hvornår det ikke længere skal være tilladt at installere et nyt naturgasfyr.

Til gengæld skal de boliger, der har tilslutningspligt til naturgasnettet løses fra denne forpligtelse.

7. Flere skal have fjernvarme
Fjernvarme er i dag danskernes mest udbredte opvarmningsform, men endnu flere skal over på fjernvarme, der til gengæld skal drives af biobrændsel som flis, solvarme, geotermi (varme fra undergrunden) og store jordvarmeanlæg.

8. Nye tilskud til varmepumper
Der skal indføres et tilskud til enten installation af nye varmepumper, og/eller et tilskud til køb af den el, der driver varmepumperne. Det vil fremme udbredelsen af varmepumper, der varmer huse op med en meget bedre udnyttelse af energien end for eksempel oliefyr og naturgasfyr.

Effektive varmepumper kan levere tre gange så meget energi i form af varme, som de bruger i form af elektricitet.

9. Der skal anergiafgift på brænde
Brænde, flis og andet biobrændsel er ikke pålagt energiafgifter i dag. Men det skal ændres, hvis det står til klimakommsissionen. Blandt andet fordi Danmark ikke selv kan producere den nødvendige mængde biobrænde, og det ville føre til en afhængighed af importeret biobrændsel.

Danskerne ville ifølge kommissionen også opleve større lighed mellem økonomien i varmepumper og biobrænde, hvis der enten blev indført en afgift på biobrænde, og/eller afgiften på el til varmepumper blev reduceret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Energien skal styres intelligent

Det gælder især forbruget af el til opvarmning (varmepumper), opladning af elbiler og brug af hårde hvidevarer, at intelligente systemer skal styre forbruget, så der fortrinsvis anvendes elektricitet fra nettet, når der produceres mest, eller når for eksempel industrien bruger mindst.

Endelig vil danskerne på sigt opleve et fald i CO2-afgifterne i takt med, at de falder med det samlede CO2-udslip.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce