Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Besparelser. Hvis alle husejere gennemførte de gode varmeråd, som tjeklisten lægger op til, kunne Danmark skære omkring 500.000 ton af CO2 udledningen. Det svarer til den CO2-udledning, der sker fra hele Roskilde på et år.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

800.000 spilder dyre varmekroner

Husejere kan årligt spare op til 5.000 kroner på varmen. De aner det bare ikke.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv ud af ti danske boligejere - svarende til 800.000 - ved ikke, at de ved at få tjekket varmesystemet og følge de gode råd kan gøre deres varmeregning 10-20 procent billigere.

Det konstaterer det uvildige informationscenter Go’ Energi, der netop har lanceret en tjekliste, som skal hjælpe husejerne på vej.

Spild der kan undgås
»Der er ikke nogen, der har fortalt dem det. Og det er ærgerligt, for det er energi, der bliver spildt til ingen verdens nytte. Et spild, som man ret nemt kan undgå«, siger projektleder Jepser Ditlefsen fra Go’ Energi.

LÆS ARTIKEL

Nu har Go’ Energi sat sig for at ændre på uvidenheden med en kampagne, der sætter fokus på varmen. Centret er en afløser for Elsparefonden, der med sine kampagner fik forbrugerne til at vælge A+-mærkede hvidevarer og skifte glødepærerne ud med sparelys.

LÆS ARTIKEL

Den nye varme-tjekliste gennemgår systematisk anlægget for energislugere. Det kan være termostater på radiatorerne, der har sat sig fast, ældgamle pumper eller uisolerede varmerør, bare for at nævne et par eksempler. Man kan vælge selv at gennemgå systemet med listen i hånden. Eller man kan via Go’ Energis hjemmeside finde en energi-uddannet VVS’er, der gør det for et fast beløb på 1.000 kroner.

LÆS OGSÅ

De lune besparelser afhænger meget af, hvor store varmeudgifterne er i forvejen. Samt af anlæggenes alder og beskaffenhed. Har man billig fjernvarme og et nyt anlæg, sparer man kun lidt, mens en husejer med oliefyr kan spare op mod 5.000 kroner om året.

LÆS OGSÅ

»Det positive er, at der er et stort potentiale for at få sparet på energien. Det negative er, at det ikke er sket for længe siden«, siger Jesper Ditlefsen.

Hvis alle husejere gennemførte de gode varmeråd, som tjeklisten lægger op til, kunne Danmark skære omkring 500.000 ton af CO2 udledningen. Det svarer til den CO2-udledning, der sker fra hele Roskilde på et år.

Oplysning når ikke boligejerne
Siden 2005 har energiselskaberne ellers haft pligt til at støtte energisparende løsninger i samfundet. I år har selskaberne omkring 850 millioner kroner, som skal bruges til at støtte vedvarende energi, informere og hjælpe med at reducere energiforbruget. Men oplysningerne har kun sjældent ramt boligejerne.

LÆS OGSÅ

»Energiselskaberne er ikke særlige ivrige efter at gå ud i almindelige huse, for der er besparelserne ikke så store. De vil meget hellere plukke de store lavthængende frugter ved at lave aftaler med de store institutioner eller virksomheder«, siger professor Frede Hvelplund fra Forskningsgruppen for energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Ifølge klimatænketanken Concito slipper danskerne ikke for at gøre deres boliger mere effektive, når det gælder varmeforbrug.

»Det lykkedes Danmark over en meget kort periode i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne at reducere energiforbruget med 30 procent . Det var virkelig en storstilet indsats, man lavede der, hvor man begyndte at isolere boliger. Hvis man skulle være en lille smule grov, så er der sgu ikke sket særligt meget siden på varmesiden«, siger formand i Concito, Martin Lidegaard.

LÆS OGSÅ

Hvis Danmark skal nå de kortsigtede CO2 mål i 2020 og de langsigtede mål om at reducere med 80-90 procent i 2050, er varmen nødt til at komme i fokus, mener han.

»40 procent af vores energiforbrug ligger i rumopvarmning, og derfor skal der altså sættes ind der. Ellers kan det simpelthen ikke lade sig gøre at nå målene«, siger Martin Lidegaard.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden