Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stigende energipriser og kulde har givet høje varmeregninger, men for visse boligejere er de højere end andre
Foto: LÆRKE POSSELT (Arkiv)

Stigende energipriser og kulde har givet høje varmeregninger, men for visse boligejere er de højere end andre

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor er din varmeregning højere end naboens

Kulde og energipriser giver nogle boligejere højere regninger end andre.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sne og frost har sammen med stigende energipriser givet bolligejere en højere varmeregning. Men kulden rammer nogle danskere hårdere end andre.

Det viser en opgørelse over hvor meget 2010 har kostet husejere med forskellige opvarmningsformer fra Tekniq, som er installatørernes organisation, ifølge Nils Lygaard, som er konsulent i Tekniq.

»Det er væsentligt billigere at varme boligen op med vedvarende energi end olie og gas«, siger han.

Fire gange så dyrt Ifølge Tekniq har ejerne af gamle oliefyr måtte slippe 9.880 kroner i ekstraudgifter til opvarmning, mens ejere af varmepumper kunne nøjes med at betale henholdsvis 2.106 og 2.257 kroner - alt efter om de har jordvarme eller en luft til vand-varmepumpe.

LÆS ARTIKLEN

Sådan ser varmeregningen ud:

»Selv om varmepumpeejerne har været igennem en hård vinter – og mange anlæg har været nødt til at supplere med el for at sikre, at boligen har den nødvendige varme - så er det stadig billigere end både olie og gas«, siger Nils Lygaard.

Dyr olie
Det kolde vejr har i gennemsnit øget boligejere forbrug til opvarmning med 13 procent i forhold til et ’normalår’, ifølge Teknologisk Institut. Instituttet har sammen med Energitilsynets opgørelse over stigning i energipriserne bidraget til Tekniqs beregning.

Det har særlig ramt oliefyrsejerne, der har oplevet en prisstigning på 20,9 procent i løbet af 2010, mens gas og fjernvarme er steget med henholdsvis 7 og 5,7 procent. Da prisstigningen på el blot har været 2 procent, har det været noget billigere at være varmepumpeejer i 2010, lyder konklusionen fra Tekniq.

»Det har især været prisstigningerne på olie, der har ramt oliefyrsejerne hårdt. Alt tyder på, at de vil stige yderligere i fremtiden. Alene af den grund kan det være værd at overveje, om man skal skifte oliefyret ud med en mere energirigtig opvarmningsform«, siger Nils Lygaard.

Gode for nogle
Det er dog ikke alle varmekilder, som er lige gode for boligejerne, påpeger Per Grunert, som er rådgivningschef hos Bolius, boligejernes videncenter.

»For nybyggeri er det smarteste uden tvivl at anskaffe sig jordvarme. Det er dyrere at etablere, men i resten af husets levetid er det billigere. Ulempen er, at det i meget kolde vintre kan være nødvendig at supplere med elvarme«, siger han.

Men hvis man tror på, at vintrene bliver mildere, er det jo ikke et problem, påpeger Per Grunert.

Dårlig isoleret

For gamle huse, som er ældre end 10-20 år, er jordvarme eller for eksempel solvame ikke realistiske alternativer. Her er olie, gas og fjernvarme den rigtige løsning, mener han.

LÆS MERE

»De gamle boliger er ofte så dårligt isolerede, at jordvarme og solvarme ikke er nok. Det er simpelthen ikke muligt at isolerer husene tilstrækkeligt, så det ville være en kold fornøjelse«, siger Per Grunert og tilføjer:

»Det ville kun blive supplementer«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden