Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
sodpartikler. Undersøgelsen går i mod argumenterne for, at brændeovnsfyring er klimavenlig. Selvom den er co2-neutral, viser undersøgelsen, at brændefyring ikke er klimaneutral.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

sodpartikler. Undersøgelsen går i mod argumenterne for, at brændeovnsfyring er klimavenlig. Selvom den er co2-neutral, viser undersøgelsen, at brændefyring ikke er klimaneutral.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske brændeovne smelter isen på Nordpolen

Sodpartikler fra brændeovne farver isen, og får den til at suge mere solvarme.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Isen i det arktiske hav omkring Nordpolen bliver grå af sodpartikler fra blandt andet danske brændeovne, og det får den til at smelte hurtigere, fordi den grå farve får isen til at suge mere varme fra solen.

Det viser forskning fra blandt andet Aarhus Universitet af de positive og negative effekter på klimaet af sodpartiklers transport fra Danmark til Arktis, skriver Ingeniøren.

Isen skifter farve

Så snart sodpartiklerne lægger sig på isen, skifter den farve og bliver dårligere til at kaste sollyset tilbage til atmosfæren. I stedet bliver sollysets varme absorberet, og denne negative klimaeffekt er langt større end den modsatte effekt, at sodpartiklerne i atmosfæren er med til at hæmme solindstrålingen.

LÆS ARTIKEL

»Selvom det nordiske bidrag er minimalt i en global sammenhæng, er det blandt de allerstørste bidrag, hvis vi ser det i forhold til størrelsen af vores befolkning«, siger Henrik Skov, der er atmosfærekemiker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet til Ingeniøren.

Af den samlede mængde sodpartikler fra Danmark, som transporteres mod Arktis, kommer 60 procent fra brændeovne.

En af de største forureningskilder
Undersøgelsen er ifølge Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd et skud for boven af argumenterne for, at brændeovnsfyring er klimavenlig. Selvom den er co2-neutral, viser undersøgelsen, at brændefyring ikke er klimaneutral.

»Samtidig er brændefyring en af landets største forureningskilder. Derfor mener vi, at forureningen fra brændefyring skal reduceres, hvilket kan ske omkostningseffektivt via afgifter,« siger han til Ingeniøren.

Sodpartiklerne kommer mest fra dieselmotorer og brændeovne i Danmark, men fra andre lande er energiproduktion fra kul i kraftværker uden partikelfiltre, industri og markafbrænding også væsentlige forureningskilder ifølge Det Økologiske Råd.

Den arktiske opvarmning er steget markant og stiger mere end den gennemsnitlige temperaturstigning i verden, som er på 0,5 - 0,6 grader, mens temperaturen i Arktis er steget cirka 2 grader de sidste 50 år.

Kåre Press-Kristensen fortæller, at det ikke alene er isen ved Nordpolen, der påvirkes af sodpartiklerne. Når partiklerne får is og sne til at smelte hurtigere i landområderne omkring Ishavet, vil permafrosten også tø. Dette vil øge mængden af metan og co2, der frigives fra den ellers permanent frosne jord, og det vil i sig selv også øge drivhuseffekten.

Det Økologiske Råd foreslog sidste år en afgift på brændeovne, som ville føre til en begrænsning af partikeludslippet, som ikke alene er med til at øge temperaturstigningen men også er årsag til mange for tidlige dødsfald i Danmark.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at den nye regering er på vej med en brændeovnsafgift.

Henrik Skov fra Aarhus Universitet erkender også, at et stop for brændefyring i Danmark vil have en minimal effekt på klimaudfordringen, da lande som Kina, Canada og Rusland er de klart største bidragydere til sodpartiklerne på Arktis.

Men en global begrænsning i mængden af sodpartikler vil i modsætning til en begrænsning i co2-udledningen have en effekt med det samme.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden