Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LARS HANSEN (arkiv)
Foto: LARS HANSEN (arkiv)

Forskelsbehandling. Det er sværere for beboere i andels- og boligforeninger at gøre det rentabelt at etablere solceller, end det er for husejere.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Loven spænder ben for solenergi i etageejendomme

Regler spænder ben for, at beboere i andels- og boligforeninger kan gå sammen om solcelleanlæg.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Loven favoriserer private husejere, når det gælder solceller, men forhindrer en række andre boligtyper, institutioner og virksomheder i at få gavn af solcelleanlæg.

Det skyldes, at en særlig tilbagekøbsordning af strøm fra solcelleanlæg kun gælder for nogle boligtyper samt for offentlige institutioner som for eksempel vuggestuer og børnehaver.

LÆS ARTIKEL

Ordningen gør det muligt at sende solproduceret strøm, som man ikke bruger, ud på elnettet, for senere af hente strømmen tilbage, når den skal bruges. Uden afgifter. Og det er netop den ordning, der gør det rentabelt at sætte solceller op på tagene.

»Det er uheldigt med den danske ordning, som den er i øjeblikket, at den ikke tillader beboere på forskellige matrikler at gå sammen om et anlæg. Det gør det svært for folk, der for eksempel bor i etageejendomme, at få et fælles solcelleanlæg på taget af deres hus«, siger Peter Ahm, direktør i PA Energy, der rådgiver om solenergi og andre alternative energiformer både i Danmark og internationalt.

»Underli regel«
Han ærgrer sig over, at man mange steder ikke kan benytte sig af andelsmodellen, som har hjulpet med at gøre vindmøllerne til en succes i Danmark.

»Hvis gadens nummer 29 sætter et solcelleanlæg op, så kan nummer 25 ikke få lov at købe sig ind der. Solcelleanlægget skal være på matriklen, om jeg så må sige. Det er en underlig regel, som burde fjernes, fordi det forhindrer andelstanken i at få solcellerne til at blomstre«, siger Peter Ahm.

Andelsforeninger og boligforeninger kan dog med fordel bruge solceller til at dække strømmen på fælles arealer. Blandt andet er boligforeningen DAB i gang med en række projekter med solenergi. Det er sværere i ejendomme med ejerlejligheder, hvor man ikke har en samlet bestyrelse, der kan beslutte, at man vil investere i solenergi.

Miljøcenter måtte droppe solceller

Det danske solcellefirma Gaia Solar må hver uge sende kunder væk med uforrettet sag, fordi deres institution eller virksomhed ikke er omfattet af reglerne, som også kaldes nettomålingsordningen. »Kalvebod MiljøCenter ville gerne have opsat et stort solcelleanlæg, men de havnede mellem to stole og måtte opgive. Og det har vi talrige eksempler på«, siger adm. direktør i Gaia Solar, Michael Stadi. Han nævner halvoffentlige institutioner som svømmehaller/idrætshaller, rådhuse samt fagforeninger, FDB og forskellige virksomheder, som ikke kan benytte nettomålingsordningen. Også store etageejendomme støder mod uklar lovgivning, når det gælder nettomålingsordningen.



LÆS ARTIKEL »Der er mange, der gerne vil investere i solcelleanlæg, men hvor lovgivningen ikke støtter det. Og det er jo lidt et paradoks, når vi er i en verden, hvor vi alle sammen gerne vil nedbringe CO2. Det kunne være en god idé, at alle interesserede kunne generere alternativ energi«, siger Michael Stadi.

En husejer må maksimalt sætte solceller med en kapacitet på 6 kilowatt op, hvis strømmen skal falde ind under nettomålingsordningen. Det svarer til cirka 40-50 kvadratmeter solceller. Men vil man basere hele husets energiforbrug på solenergi, er de 6 kilowatt for lavt sat, fordi blandt andet varmepumper bruger en masse strøm.

På den baggrund mener Michael Stadi, at lovgivningen halter bagud.

»Jeg tror ikke, det er ond vilje. Om fem-ti år vil vi se reglerne som de børnesygdomme, der altid vil være, når tingene udvikler sig fra en teknologi til en anden«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden