Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Røg. Flemming Pedersen (tv.) og Poul Smith er triste over skænderiet med genboen, men glade for, at hans skorsten er kendt ulovlig. Foto: Marius Nyheim

Røg. Flemming Pedersen (tv.) og Poul Smith er triste over skænderiet med genboen, men glade for, at hans skorsten er kendt ulovlig. Foto: Marius Nyheim

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skorstensrøg på Falster får følger for hele landet

En mand er påbudt at forhøje skorsten, grundet »væsentlig forurening«.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En skorsten i H.C. Andersensgade i Nykøbing Falster kan blive en gyser for ejere af brændeovne over hele landet.

Tre beboere i den lille gade følte sig så generet af genboens skorstensrøg, at de tog initiativ til en sag, som de og Guldborgsund Kommune nu har vundet i Østre Landsret.

LÆS OGSÅ Resultatet er, at genboen skal forhøje sin skorsten. Det er første gang, at en privat boligejer er dømt på denne måde for at forurene med sin brændeovn. »Dommen er principiel i den forstand, at den accepterer, at kommunerne anvender en fast standard for forurening fra private fyringsanlæg. Så dommen vil kunne få ret vidtgående konsekvenser«, siger Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.

Genboer led under røggener
Skorstenen i Nykøbing Falster sidder på et 13 meter højt hus og er 11,5 meter høj.

En sådan højde er oftest nok, men i dette tilfælde er naboejendommen mere end en meter højere, og så skabes der en slags undertryk og turbulente vinde, så røgen ryger sidelæns eller ligefrem nedad. Og når vinden kommer fra øst, ryger det lige over gaden.

»Og så kan vi altså dårligt have døre eller vinduer åbne uden at komme til at hoste«, fortæller Poul Smith fra H.C. Andersensgade 7.



Smith er den eneste tilbageværende af de tre, der oprindelig klagede til kommunen i 2007.

Hans naboer i nummer 5 er flyttet – en af dem havde astma og syntes, at det blev værre af røgen. Hans overbo er død, men den nye overbo, Flemming Pedersen, bakker op om klagen.

»For røgen kan godt nok være generende«, siger Pedersen og åbner sin altandør. Selv om vinden ikke er stik øst i dag, går der ikke mange sekunder, før der er kriller i luftvejene.

Sundhedsskadelige røgpartikler
Genboen havde faktisk bygget skorstenen højere, men efter ti besigtigelser og tilsyn i perioden 2007-09 vurderede kommunens miljøsagkyndige, at det ikke var nok, og politianmeldte ham.

»Røg indeholder meget små partikler (under 10 mikrometer i diameter), der ved indånding kan bevæge sig ned i luftvejene. Disse partikler kan være sundhedsskadelige«, hed det i politianmeldelsen.



Østre Landsret hæftede sig ved, »at der i ikke ubetydeligt omfang stadig forekommer røgnedslag i gaden samt ved de omkringliggende beboelsesejendomme ved visse sædvanlige vindforhold«. Røgen er således det, som miljøbeskyttelsesloven kalder »væsentlig forurening«.

Problem med hver fjerde skorsten
Det er meget omstridt, hvor sundhedsskadelig brændeovnsrøg egentlig er, og hvor mange danskere der dør tidligere som følge af de skadelige partikler.

Tilhængere og modstandere af brændeovne ender ofte i ophedet debat, hvor de kaster forskningsresultater og beskyldninger om manipulation i hovedet på hinanden.

Der er derfor også stor uenighed om dommens konsekvenser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



I Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne mener formand Peter Jessen Hansen, at »brændeovnsmodstanderne misbruger dommen«.

»Der er ikke tale om en brændeovn på de mest gængse 6-10 kW, men en kedel på 75 kW. Man sammenligner en knallert med en lastbil«, siger Peter Jessen Hansen, der også er administrerende direktør i Morsø Jernstøberi.

Det Økologiske Råd hæfter sig derimod ved, at dommen for første gang fastslår, at lokalt røgnedslag fra brændeovne er »en væsentlig forurening«. Det er altså gørelsen og ikke størrelsen, der er centralt her.

»Dommen kan være et helt afgørende skridt i kampen for at nedbringe forureningen fra privat brændefyring«, siger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør i rådet.

Landsforeningen til Oplysning om Brændeovnsforurening er på samme linje. Foreningen henviser til, at Teknologisk Institut har estimeret, at der er problemer med omkring hver fjerde af alle danske brændeovnsskorstene, enten fordi de er for korte, eller fordi de er utætte eller på anden måde defekte.

Forkert dom

Det tal anerkender Peter Jessen Hansen fra Dapo. Og han medgiver også, at »hvis ens brændeovnsrøg er til gene for naboer eller genboer, skal man bringe sagen i orden«. Men han mener samtidig, at »dommen er forkert og helt ude af proportioner«. »Det er absurd, at man kalder røgen væsentlig forurening, når der er tale om skøn og ikke målinger, og når der er en stærkt trafikeret vej med diesellastbiler på den ene side af gaden og en banegård med dieseltog på den anden«, mener Peter Jessen Hansen. Det var også et af skorstensejerens hovedargumenter i retten.

LÆS OGSÅ Men røgen kan sagtens være væsentlig forurening, selv om der er andre store forureningskilder i nærheden, fastslår dommen. Den henviser til en ekspertudtalelse om, at røgen fra skorstenen i H.C. Andersensgade »skal fortyndes 400-500 gange for at komme ned på en acceptabel koncentration af partikler«, og at denne nødvendige fortynding ikke sker. Skorstenen skal derfor nu forlænges fra 11,5 til 16 meter. Også selv om det kræver forstærkning af fundamentet, så den samlede udgift kan komme tæt på 200.000 kroner. Det er ifølge retten ikke ude af proportioner.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Der er frist til 1. oktober – ellers vanker der månedlige tvangsbøder på 2.000 kroner. Alternativt kan skorstensejeren droppe brændeovnskedlen og tilslutte sig fjernvarmenettet, som blandt andre hans genboer har gjort.

Poul Smith og Flemming Pedersen er i øvrigt enige med landsretten i, hvad der er den væsentligste forurening i gaden:

»Vi mærker ikke rigtig noget til togene eller lastbiltrafikken derude. Det er røgnedslaget fra den der, der generer«, siger Poul Smith.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden