Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ekstraregning. Dansk Fjernvarme vurderer, at den nye afgift – forsyningssikkerhedsafgiften – vil koste den gennemsnitlige fjernvarmeforbruger 900-1.000 kroner om året. Dertil kommer flere andre nye udgifter.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

ekstraregning. Dansk Fjernvarme vurderer, at den nye afgift – forsyningssikkerhedsafgiften – vil koste den gennemsnitlige fjernvarmeforbruger 900-1.000 kroner om året. Dertil kommer flere andre nye udgifter.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fjernvarmen stiger 1.200 kroner næste år

Det meste skyldes en ny afgift, regeringen vil indføre fra 1. februar.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aftalen om støtte til private solcelleanlæg bliver dyr for fjernvarmeforbrugerne, som kan vente en efterregning til sommer. Solcelleaftalen fra november er den direkte årsag til, at regeringen vil indføre en ny afgift på varme allerede fra 1. februar 2013.

Det fremgår af et lovforslag, som blev udsendt i høring i tirsdags med svarfrist 4. januar. Både Dansk Fjernvarme og Dansk Erhverv er stærkt utilfredse med den korte høringsfrist og den hurtige indførelse af afgiften.

For kort høringsfrist
»Den korte høringsfrist er helt ubegrundet. Afgiften er ikke en del af finansloven, så der er ingen saglig grund til at haste den igennem som en tyv om natten«, siger cheføkonomi i Dansk Erhverv, Bo Sandberg.

Ifølge Dansk Fjernvarme vil den nye afgift – forsyningssikkerhedsafgiften – koste den gennemsnitlige fjernvarmeforbruger 900-1.000 kroner om året. Dertil kommer flere andre nye udgifter, som bringer ekstraregningen op på omkring 1.250 kroner om året i gennemsnit.

LÆS ARTIKEL

Københavns Energi har for eksempel lige varslet en stigning på 9 pct. på fjernvarme. Heri indgår den nye afgift ikke.

Regningen er imidlertid skævt fordelt, idet den fjernvarme, der produceres på basis af fossile brændsler som naturgas og kul, rammes hårdere af den nye afgift end fjernvarme fra for eksempel affaldsforbrænding.

»De hårdest ramte bliver de små naturgasbaserede kraftvarmeværker, som også rammes af en række andre nye omkostninger«, siger direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

Bundet til dyr naturgas
Mange af disse værker har allerede i dag ret høje varmepriser og er bundet til at bruge dyr naturgas. Ud over den nye afgift får en del af dem skattepligt i kraft af et lovforslag, som ifølge Kim Mortensen egentlig er rettet mod multinationale selskaber. Samtidig er nogle kommuner begyndt at tage sig betalt for at give lånegarantier til fjernvarmeværkerne. Endelig har kommuner fået lov til at opkræve en forrentning, hvis de har indskudskapital i fjernvarmeselskaber.

»Det er summen af det, som gør, at den konkurrencefordel udhules, som fjernvarme har haft i forhold til individuelle løsninger, der er mindre energieffektive«, siger Kim Mortensen. På baggrund af tilbagemeldinger fra medlemmerne frygter Dansk Fjernvarme, at udbygningen af fjernvarmenettet vil gå i stå.

LÆS OGSÅ

Det har været kendt siden forårets energiforlig, at en forsyningssikkerhedsafgift ville blive indført, gradvist stigende frem til 2020, for at lukke det hul, der opstår i statskassen i takt med, at afgiftsbelagt kulkraft bliver afløst af afgiftsfri vindkraft.

Men niveauet i 2013 er højere, end energiforliget lagde op til. Og både Dansk Fjernvarme og Dansk Erhverv havde regnet med, at afgiften først ville blive indført i den sidste del af 2013. Begge organisationer vil i deres høringssvar foreslå, at den udsættes i op til et halvt år.

»Vi roste i foråret, at de nye afgifter i energiforliget ville blive indført gradvis. Det er man åbenbart gået væk fra for at få finansieret solcelleaftalen. Man betragter forsyningssikkerhedsafgiften som en skrue, man bare kan dreje på, og nu indfører man den meget hurtigere end planlagt«, siger Bo Sandberg, Dansk Erhverv.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den nye afgift vil ramme handel og service, mens industrien stort set slipper, fordi afgiften på procesenergi lettes som kompensation. En fordeling, som ifølge Bo Sandberg er udtryk for en »forsimplet og industriromantisk opfattelse af, hvad der er konkurrenceudsatte erhverv«.

Han siger, at turismen og oplevelsesøkonomien i høj grad konkurrerer med udlandet. »I de brancher vil afgiften ramme forholdsvis hårdt. Vi lever jo i et koldt land, hvor det er en forudsætning, at man kan varme konferencelokaler og hoteller op, hvis man skal trækker kunder til«.

Det var i går ikke muligt at få en forklaring fra Skatteministeriet på den meget korte høringsfrist og den forventede hurtige ikrafttræden.

Kritik af kort høringsfrist
Da de nuværende regeringspartier var i opposition, var de meget kritiske over for korte høringsfrister og nævnede fire uger som et minimum. I regeringsgrundlaget hedder det, at »regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister«.

Der har dog været en række eksempler på meget korte høringsfrister, helt ned til blot to arbejdsdage, siden regeringen tiltrådte. For nylig blev de statslige vandplaner kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet, fordi de blev udsendt i høring med en frist på fem arbejdsdage.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden