Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Træafgift. Danskernes 750.000 brændeovne bliver i de fleste tilfælde fyldt med træ der ikke er registreret hos skattemyndighederne.
Foto: ASTRID DALUM

Træafgift. Danskernes 750.000 brændeovne bliver i de fleste tilfælde fyldt med træ der ikke er registreret hos skattemyndighederne.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brændeovnsejere undgår nye skatteregler på det meste af deres træ

Store mængder brænde sniger sig uden om regeringens nye forsyningssikkerhedsafgift.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kubikmeter træ fra den lokale landmand til hundrede kroner sort. Eller de kløvede herligheder fra et træ, der i årevis har skygget for aftensolen på sommerhusterassen.

Sådan får mange danskere knitrende ild i brændeovnen, konkluderer et notat fra en række eksperter i naturforvaltning på Københavns Universitet ifølge Ingeniøren.dk.

750.000 brændeovne i Danma
Faktisk er det op imod to tredjedele af det træ, danskerne fyrer med, der ikke er registreret i den nationale handel.

Regeringen lancerede i efteråret en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift, der gør træ dyrere at købe.

Men fordi så lille en del af træet, der bliver fyret af i de danske brændeovne, er registreret, ender beskatningsgrundlaget på under en tredjedel af det faktiske forbrug, lyder det i notatet.

Naturforvaltningseksperterne henviser i notatet til en stikprøve, som i 2012 tog udgangspunkt i forbruget hos 2.000 danske brændeovnsejere.

En analyse ud fra stikprøven får eksperterne til at konkludere, at brændeovnsejernes samlede energiforbrug udgør 24 peta joule, mens den kendte handel med brænde kun udgør godt 8 peta joule - altså kun en tredjedel.

»Alt det træ, der bliver hugget i folks private haver, bliver aldrig registreret. Det brænde, som landmanden hugger i sin egen lille skov til eget forbrug, bliver heller aldrig registreret. Herudover kan der være tale om en masse affaldstræ som nedrivningstømmer eller paller. Det bliver selvsagt et problem at pålægge afgift på ressourcer, man ikke har styr på,« siger en af ophavsmændene bag notatet, Kjell Suadicani, seniorkonsulent på Københavns Universitet til ingenøren.dk.

Det anslås i notatet, at 17 procent af det registrerede brænde bliver importeret fra udlandet, mens 15 procent kommer fra danske skove.

Der er rundt regnet 750.000 brændeovne i Danmark.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden