Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN
Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spar op til 5.000 kroner på varmeregningen

Syv ud af ti danske husejere kan spare penge ved at justere på varmen i deres hus.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anna Engelund står i sin kælder foran et varmeskab, som hun aldrig før har åbnet.

Derfor læner den 31-årige forsker sig nysgerrigt frem, mens blikkenslager Per Blok fra Dragør VVS med en finger fjerner støvet fra måleren og stikker næsen helt tæt på for at aflæse tallene.

Aflæs måleren hver 14. dag
»Måleren skal man selvfølgelig aflæse så ofte som muligt, for eksempel en gang om måneden. Men kan man gøre det hver 14. dag, så er det godt. Så tager man skaden, når den er sket, og ikke først når man får en ekstraregning på 30.000 kroner«, siger han.

Anna kaster et overrasket blik tilbage på sin underbo. For det anede beboerne i byggeforeningshuset på Østerbro ikke. Daglig passerer de den grå køleskabsstore kasse i vaskekælderen, men den er lukket land, undtagen ved den årlige aflæsning.

LÆS GUIDE »Vi bor fire akademikere her. Vi har ikke en hylende fis forstand på, hvordan man laver ordentlig husførelse. Så det er er superfedt at få en ud, der kan sige skru der og skru der, så man får en retningslinje for, hvad man skal gøre«, siger Anna Engelund. Nu har hun åbnet huset for Per Blok fra Dragør VVS og en rådgiver fra Go Energi, som skal vise, hvordan man kan give sit hus et varmetjek. Alt for mange danskere har det nemlig ligesom Anna Engelund. De aner ikke, hvordan man holder styr på varmen. Det betyder ifølge Go Energi, at over 800.000 husejere betaler en større varmeregning, end de behøver. Det skal en tjekliste fra det uafhængige energirådgivningscenter råde bod på. Husejerne skal lære at justere varmen og spare penge og CO{-2}. Kan de ikke selv, har Go Energi sørget for et korps af energikyndige vvs-mestre, der tjekker husets systemer for en fast pris på 1.000 kroner.

LÆS ARTIKEL

»Helt uden at miste komfort kan du som husejer spare mellem 1.500 og 5.000 kroner bare ved at have anlægget indstillet rigtigt. Alligevel ved cirka syv ud af ti husejere ikke, at et forkert brugt anlæg kan koste dem penge«, siger projektleder Jesper Ditlefsen fra Go Energi. Besparelsen afhænger blandt andet af, hvilken type varmeanlæg man har.

Hold vandet varmt
Bor man i et almindeligt parcelhus, kan tjeklisten spare én for 10-20 procent af varmeregningen. Har man billig fjernvarme er en typisk varmeregning på cirka 15.000 kroner, mens husejere med naturgas eller oliefyr spenderer fra cirka 18.000 til 25.000 kroner på varme om året.

Ifølge Go Energi kan Danmark skære CO{-2}-forbruget ned med op mod 500.000 ton, hvis alle brugte deres oliefyr, naturgas og fjernvarmeanlæg rigtigt. Det svarer til den mængde CO{-2}, alle Roskildes beboere bruger på et helt år.

LÆS ARTIKEL

Miljøet og et lavere CO{-2}-forbrug er i høj kurs hos Anna Engelund, der bor på 3. og 4. etage med manden Mads og deres 1-årige søn August. Byggeforeningshuset er et rækkehus, og taget er godt isoleret, så varmeregningen på 20.000 kroner for to familier er ikke astronomisk.

Men et sted sparer familierne ubevidst lidt for meget på varmen, konstaterer Per Blok. Termometret på varmeskabet afslører, at vandet i vandvarmeren knap kravler op over 40 grader. Det bør stå på omkring 55 grader, hvis man skal undgå de skadelige legionellabakterier i vandet.

»Så er det derfor, man ikke kan få et ordentligt varmt bad om morgenen«, siger Anna Engelund. De to familier har diskuteret, hvorfor temperaturen står så lavt, men fik ikke reageret på det.

I kælderen foran varmeskabet viser det sig hurtigt, at manøvren med at få skruet op for varmen, ikke er så nem endda. Blikkenslageren roder målrettet rundt i skabet. Om bag de forreste haner og ventiler.

LÆS ARTIKEL

»Jeg ser lige, om den reagerer her, og hvis det er den ventil, vil jeg foreslå, at I får sat et mærke på, så I ved, hvor I kan skrue op og ned«, siger Per Blok, mens hånd og tang skruer løs bag de støvede rør.

Andre husejere kan med fordel skrue ned for vandtemperaturen, forklarer Jesper Ditlefsen. Har man for eksempel en beholder på 100 liter og skruer ned fra 65 til 55 grader, sparer man mellem 100 og 200 kroner om året på det varme vand.

»Der er ingen grund til at have varmere vand end 55 grader løbende rundt i rørene, hvor der jo også kan ske et varmetab. Du blander alligevel koldt vand i, når du skal bade«, siger han.

Skru ned om natten
Husets anlæg er indrettet med natsænkning, så man kan stille temperaturen lavere i de timer, hvor man alligevel sover. Det kan også skrues ned i det tidsrum, hvor beboerne er på arbejde og i daginstitution. Husets ejere ved ikke, hvordan sænkningen er indstillet, og det kræver en grundig gennemgang af brugsvejledningen, så den del får lov at vente.

Anna får at vide, at en natsænkning sparer husets ejere for op mod 500 kroner om året.

Ved siden af anlægget sidder cirkulationspumpen, som pumper det varme vand rundt i huset, så det ikke varer for længe med at få varmt vand fra beholderen op til hanerne. Pumpen er meget vigtig i et hus som dette, hvor der er beboelse på fire etager. Men det er en strømsluger, familien har siddende i kælderen, konstaterer Per Blok. Den bærer energimærke F. Anna vil helst have den skiftet til en pumpe med energimærke A.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Det er en god ide, konstaterer Jesper Ditlefsen. Du kan spare cirka 700 kroner om året ved at sætte en energivenlig pumpe op, så med en pris på omkring 2.500 vil pumpen have tjent sig hjem på tre et halvt år. En anden mulighed er at tidsstyre den eksisterende pumpe.

»Det er dejligt, at det varme vand er der, når man skal bruge det. Om natten har man bare ikke brug for at kunne få vandet varmt med det samme, så der kan man sætte et tænd-sluk-ur til at lukke for pumpen. Man kan også slukke den, når man er på weekend eller på ferie«, siger Jesper Ditlefsen. Husejere, som har køkken og bad tæt på deres varmeanlæg, kan overveje, om de overhovedet har brug for pumpen.

Tjek termostaterne
Når det banker i rørene, eller når rummene ikke bliver varmet op, som man gerne vil have det, så får de fleste tjekket deres radiatorer. Står det til Per Blok, er det noget, man bør gøre hver måned i stedet. Det betyder blandt andet, at man skal se efter, om der er nok vandtryk i radiatorerne.

Termostaterne bør afprøves, ikke mindst når varmesæsonen starter. Og ventilen på et af varmeapparaterne åbnes for at se, om der kommer luft ud af den.

Stadig lidt faghjælp

»Hvis apparaterne er indstillet forkert, så varmer de ikke ordentligt, og man risikerer at rende og skrue op et sted og spilde varme ved det«, siger Per Blok.

LÆS ARTIKEL Anna mener, at husets beboere vil besøge varmeskabet oftere fremover. »Det med at aflæse målerne, lufte ud i radiatorerne og skrue op eller ned for det varme vand, det vil vi nok selv klare fremover, nu hvor vi har fået vist hvordan. Men alt det andet tror jeg stadig, at vi skal have en fagmand til«, siger hun. Fører Anna Engelund og de øvrige beboere i byggeforeningshuset alle tjeklistens punkter ud i livet, får de varmere og lidt dyrere bade. Til gengæld kan de spare omkring 1.500 kroner på at indføre en A-mærket cirkulationspumpe, radiatortjek og en mere gennemført brug af deres natsænkning.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden